I begyndelsen af tresserne,

da jeg var en halvstor knægt, dukkede fænomenet spionkamera op. Det var et tændstiksæske stort kamera og navnet et forsøg på at bilde køberne ind, at man kunne bruge det til at tage billeder i al ubemærkethed fordi det var så småt.

Samtidig signalerede navnet »hemmelighed«, at kameraet blev brugt af rigtige spioner. Sådan nogle var der jo faktisk der midt i den kolde krigs frosne årtier.

Om de eller andre brugte spionkameraer, ved jeg ikke. Men det kan næppe være foregået ubemærket. Kameraet skulle holdes op foran øjet, så man kunne se motivet.

Kamerateknologien

er udviklet siden. I dag kunne ingen finde på at kalde fænomenet spionkamera. Det hedder en mobiltelefon.

At mobiltelefonens kamera faktisk kan bruges i uvenlig hensigt, illustreres af, at en del regeringskontorer i USA og firmaer i hele verden anmoder gæster om at efterlade mobiltelefonen i receptionen.

Se lige de ondsindede muligheder i kombinationen af instant-billeder og GPS.

Det er nu, statsministeren kommer, og billedet er taget på denne geografiske position.

Til jul og ved forårets konfirmationer vil mobilgaverne naturligvis være forsynet med kamera. Lige om et øjeblik har et flertal af de store elever en mobiltelefon med kamera. Og hvad så? Tja ... ingenting og så alligevel.

Kameraet i en mobiltelefon er meget diskret. Man opdager det slet ikke. Kameraet skal ikke holdes op foran øjet, og i øvrigt er mobiltelefonen så almindelig, at ingen rigtig lægger mærke til den.

Hvad kan man? Man kan tage et billede og gemme det i kameraet.

Men man kan også straks sende det fra telefonen til en web-site, hvor det er tilgængeligt for alverden, eller til andre telefoner.

Du er lærer og det er dig, der bliver fotograferet i en ophidset situation, eller klassen har en stjernesituation på en lejrskole. Billederne sendes til klassens web-site.

En pige i 8. fotograferes i svømmehallen billedet sendes til de andres mobiler. Det kan være mobning eller en kærlighedserklæring. Måske ser motiv og fotograf forskelligt på det?

De etiske problemstillinger

ved mobilkameraet rækker langt videre end til en ophidset skolesituation, en sang om lejrbålet eller et billede af en pige.

De er formentlig også langt mere undervisningsmæssigt relevante i et nutidigt perspektiv end det der med, hvor Nakskov ligger.

Man venter ikke at blive fotograferet, når man er på indkøb, tanker benzin eller piller næse i køen foran det røde lys. Det var, om end muligt, så dog næsten utænkeligt i forgårs men det er det ikke i dag. Se på: www.fotolog.net

Der er naturligvis

også gode sider ved det her. Jeg har brugt dette lige ved hånden-kamera til helt banale sager, som sparede notater eller lange forklaringer.

Anderledes substans er der naturligvis, når vi nu kan få billeder ude fra verden, hvor vi i dag slet ikke får billeder, fordi der hverken er tv-hold eller journalister til stede. Nu kan helt almindelige mennesker dokumentere hvad som helst, men netop hvad som helst, og er det nu helt almindelige mennesker? Eller er det regeringsagenter »terrorister« landsbyens præst eller lærer de henrettede, lige inden de skydes?

Der er selvfølgelig også de 95 procent helt uskyldige billeder af barnebarnet foruden situationsbilleder fra røverier eller ulykker.

Postkortene vil få det svært

Hvorfor dog købe et af Tower, når man kan sende et billede af familien selv foran Tower med tekst til samme pris.

Det stopper ikke her

Udviklingsfolk for eksempel fra HP Invent er i færd med at udvikle systemer, hvor ganske små kameraer der kan anbringes på brillerne, i kasketten eller bruges som et smykke konstant tager billeder. Systemerne skal oven i købet kunne udvælge de bedste billeder eller videosekvenser.

Så går man ikke »glip af minderne«. Men man kan bruge halvdelen af livet på at se mindre end døgngamle minder. I say: Get a life instead.

Debatten om overvågningskameraer vil blive underligt meningsløs i løbet af kort tid.