Med drageånde, klaprende gebis og frikadeller i hårnet ved ørerne står den tussegamle lærerinde Martha Petersen over knægten Steffan. Hun læsper ordene frem og spytter jævnligt på det grå karduspapir, hvor han har tegnet en cylinder. Energisk retter hun på tegningen, hun vil noget, hun roser ham - og så kan hun lide børn.

Knap 50 år senere er det dét, Steffan husker. For dér skilte tegnelæreren sig ud fra skolens andre lærere.

»Hun var sød. Hun havde kønne øjne - de var blå. Hun var god til børn. Hun har fået vinger«, fortæller kunstneren Steffan Herrik fra terrassen i sin vildtvoksende fynske idyl. Her skaber han fabelfugle med øglehjerner - gumozoer - i skrot, bronze og andre materialer.

Han har arbejdet med gumozoer i 35 år og regner med at fortsætte. Gumozoer har så mange udtryk. Faktisk har de mange ligheder med mennesker, og måske er der lidt Martha Petersen i flere af dem? De ser sympatiske ud.

Ellers har han ingen gode minder fra sin skoletid. Når man spørger, får man sjældent direkte svar, men det første, han nævner, er de to film »Drømmen« og »Det forsømte forår«. Men var lærerne da ligefrem onde?

»Ja«, svarer han og ser direkte på os. »Det tror jeg. De var mærkelige. Afstumpede. De kunne ikke lide børn. Vi fik faktisk tæsk«.

Han holder en kunstpause. Smiler og siger: »Men jeg foretrækker tæsk frem for test«.

Lærere skal holde fri

Steffan Herrik kører i en stor bue uden om sin gamle skole. Men alligevel har han siddet i skolebestyrelsen, da hans egne børn gik i skole. Han holdt ikke så længe, syntes, det var kedeligt, og at man alligevel ikke havde noget at skulle have sagt. Han mener også, at hans børn havde en god skolegang. De havde lærere, der kunne lide børn. Og når hans kone ikke er hjemme nu, er det, fordi hun er i skole - som lærer.

Men lige nu er Steffan Herrik vred på skolelærerne. Ikke fordi han mener, at de i dag er onde, som de var i hans barndom. Men han synes, at de skal tage sig sammen.

»Lærerne burde holde op med at være så flinke. Hvis det var mig, der blev svinet til fra alle sider, ville jeg gå hjem og sige: 'Jeg kommer igen, når I taler pænt'«.

Steffan Herrik mener, at lærernes arbejde er utrolig vigtigt, men at de bliver for nedslidte. Det er ikke meningen, at de skal undervise år ud og år ind.

»Lærere burde være nødt til hvert ottende år at søge om ikke at få orlov«, siger han med en seriøs og alvorlig mine, mens en enkelt smilerynke i mundvigen vibrerer.

Tiden er vigtig

Hvis skolen skal fremme kreativiteten hos børnene, kræver det tid, mener Steffan Herrik.

»Jeg synes, børn er stressede. De skal gå til alt muligt. Men god tid er det vigtigste. Tid til ikke at nå noget«.

For ham og hans tvillingebror var naturen redningen.

»Vi fik et vidnesbyrd af skolen, hvor der stod: 'De har været her så sjældent, at det er umuligt at bedømme dem'. Der lå en skov imellem vores hjem og skolen, så det var ikke altid, vi nåede frem«.

I skoven var der plads til undren, fortabelse, leg.

»Hvis jeg havde været mere boglig, hvis jeg havde fortsat i skolen, så ville jeg være blevet ornitolog - eller journalist«, siger han med et skævt smil og finder en fluesmækker på bordet at fingerere ved. Han flytter sig uroligt frem og tilbage, mens han taler, og hænderne er aldrig i ro.

Grundlæggende mener han, at skolen er bedre i dag, end den var, da han selv gik der, men han er bekymret over, at alting skal måles og vejes.

»Det hele handler om at lære at læse og regne i øjeblikket - det er en pølsefabrik. Der er ikke levnet meget plads til de alternativt begavede. Kreativitet kræver plads til ufærdighederne og øglehjernerne«.

Steffan Herrik har arbejdet med skolebørns kreativitet i flere sammenhænge. Han har blandt andet lavet et land art- projekt med finske børn i et meteorkrater. Selv om der var 77 børn, var der plads, tid og overskud.

»Der stod en himmelseng i skolestuen. Og midt i det hele sagde den rødhårede, fyrige lærer: 'Lille Mikko, du er træt. Du får ikke noget ud af det. Gå over og læg dig'. Der var der sgu plads til at vegetere«.

Støtte uden at styre

At kreativiteten er nødvendig i folkeskolen, er Steffan Herrik ikke i tvivl om. Han taler med slet skjult foragt om folk, der 'maler om torsdagen', og understreger, at det at kunne udtrykke sig i billeder aldrig har været vigtigere end nu.

Det, Martha Petersen gjorde mellem spyttene, var at rose og fremhæve det, Steffan kunne, samtidig med at hun gav ham redskaber til at komme videre med sine talenter. En stor fejl, som lærere ofte begår, når de skal »gøre børn kreative«, er, at de ikke bare hjælper, men styrer. Det hele skal blive så pænt, og så ender det som havenisser, forklarer han og skærer en grimasse.

»Der skal være smerte og lidelse for, at det bliver til kunst. Du skal have noget at fortælle, og det skal ikke bare være godt. Tænk, hvis jeg ikke kunne få mine oplevelser ud i kunsten, så skulle jeg sikkert være på små lyserøde piller - eller tofarvede«.

Kreativitet

De næste uger kan du i Folkeskolen læse om kreative praktikere, lystfuldt arbejde, kaos og kunst.

Du kan være med til at bestemme, hvor kreativt det skal være. Læs mere og giv dit skæve undervisningstip videre til andre lærere. Tag kreativitetsraketten til www.folkeskolen.dk/kreativitet

Blomsten er rød, unge mand. Stilken er grøn. Sådan maler man en blomst, og det har man altid gjort. Så sådan skal man også blive ved med at gøre! Niels Hausgaard og Harry Chapin»Innovation er tidens mantra - et magisk ord, som sammen med kreativitet er blevet de nye buzz-words, der viser vejen til økonomisk vækst og velstand. Forskere peger på, at der er opstået en helt ny klasse i samfundet - »The Creative Class« - som har potentiale til at blive fremtidens helte. (...) Hvis vi skal følge med og overleve i fremtidens samfund med skarp konkurrence fra blandt andet Kina og Indien, skal vi være mere kreative. Vi skal udvikle flere og bedre ideer og omsætte dem til virkelighed. Men hvordan?« Kursusbeskrivelse om kreativitet og ideudvikling, Center for Journalistik og Efteruddannelse, CFJE