Historier om børnelitteraturen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle husker deres yndlingsbog fra barndommens ukomplicerede land. Men der er sjældent så meget lys over den litterære sammenhæng, den var en del af. Det bliver der rettet op på i disse år. Torben Weinreich udgav for kort tid siden »historien om Børnelitteratur«, og på Center for Børnelitteratur er Anette Øster i gang med at beskrive, hvordan andre har sammenfattet denne del af danskernes litterære hukommelse. Også i udlandet skrives der på livet løs om emnet.

Lørdag den 18. november fortæller de nævnte forskere sammen med kolleger fra Tyskland, Storbritannien og Sverige om deres arbejde på et seminar på Center for Børnelitteratur i København. Program og tilmelding på centrets hjemmeside, www.cfb.dk