En leder fra det private erhvervsliv har andre erfaringer og tænker anderledes end en skoleleder, som er uddannet lærer. Derfor kan han se på skolen med nye øjne og stille andre krav til lærerne.

'En leder fra erhvervslivet er vant til at blive målt og vejet. Han kan se på bundlinien i sit regnskab, hvordan han klarer sig. Hvis tallene er røde, må han tage konsekvensen af det og tilpasse sig markedet. Den tankegang vil han tage med sig, hvis han skifter job og bliver leder af en folkeskole', siger uddannelseskonsulent Lise Skanting fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Hun ser gerne, at der dukker ledere uden lærerbaggrund op i folkeskolen som en konsekvens af, at kommunerne har svært ved at rekruttere nye ledere blandt lærerne (omtalt i Folkeskolen i sidste uge).

'En leder udefra er bedre i stand til at skabe fornyelse end én, der er barn af lærerkulturen. Han vil stille klare mål,så han er i stand til at ændre retning, hvis det viser sig, at vejen mod målet ikke er den rigtige', siger Lise Skanting, der mener, at skolen har brug for at blive målt i højere grad end i dag.

'Målinger skaber debat om, hvad vi gør godt, og hvad vi gør skidt. Det er ikke kun lærere, der skal vurdere deres indsats for at blive i stand til at ændre strategier. Det gør vi andre også, så den opgave kan en leder uden lærerbaggrund sagtens overtage', siger uddannelseskonsulenten, der har repræsenteret DA i Undervisningsministeriets tænketank om skoleledelse.

For alvor tendentiøst

Her sad rektor Laust Joen Jakobsen fra Blaagaard Statsseminarium også, og han mener, at skolelederen skal være læreruddannet. Men han kan følge Lise Skantings tanker et stykke ad vejen.

'En leder udefra kan bryde forestillingen om, hvordan skolen skal organiseres. Måske skal lærerne arbejde på skolen fra 8 til 16, og måske vil han satse mere på personaleudvikling end på at få skemaet til at gå op. Vi har for få frække skoleledere', siger seminarierektoren.

Til Folkeskolen har undervisningsminister Margrethe Vestager sagt det tydeligt: 'Folkeskolen er ikke en virksomhed og kan ikke blive det. Selvfølgelig skal den drives økonomisk ordentligt, men det er noget helt, helt andet end virksomhedsdrift'. På samme måde ser Laust Joen Jakobsen en fare i at ansætte ledere fra andre fag.

'Vi lever i et fællesskab, så skolen skal give eleverne en demokratisk dannelse. Vi risikerer, at det er ligegyldigt, om man er en god kammerat, for ledere udefra kan meget vel sætte mål op for undervisningen, som er så klare, at de netop er lette at måle. Og det bliver for alvor tendentiøst, hvis skolerne overtages af private firmaer, som vi har set det inden for børnepasning. Så skal firmaet præstere resultater for at få forlænget sin kontrakt', siger han.

I Arbejdsgiverforeningen giver man ikke meget for argumenter om, at en skoleleder skal vide, hvordan det er at undervise. At han skal have prøvet at stå i en klasse med mange urolige elever, eller at han skal vide, hvordan det er at blive klaget over af forældre.

'Ledere i det private erhvervsliv og i offentlige myndigheder møder også vanskelige kunder og utilfredse medarbejdere', siger Lise Skanting. 'Uanset hvilket produkt man fremstiller, skal man kunne lede den menneskelige ressource på arbejdspladsen, så den bliver brugt på den bedste måde. Skolelederen skal ikke være professionsleder, men professionel leder', mener hun.

Ledelse kræver distance

Som chefkonsulent på Danmarks Forvaltningshøjskole underviser Per Kristian Jansen ledere fra folkeskolen. Han mener, det er vigtigt, at en skoleleder har faglig indsigt i lærernes arbejde. Men en leder skal også kunne skabe distance til medarbejderne, så han lettere kan træffe de ubehagelige beslutninger.

'Læreren skal ikke kun møde en skoleleder, der forstår hendes problem, men én, der tør sige: 'Jeg forstår ikke, at du har problemer med den klasse'. Kun på den måde kommer hun videre, og det kræver distance', siger Per Kristian Jansen. Han forestiller sig, at ledere uden læreruddannelse for eksempel kunne være folk fra universiteternes humanistiske uddannelser med en overbygning i ledelse.

Flere i ledelsen

En skoles ledelse kan med fordel bestå af personer med forskellige kompetencer, mener Hans Henriksen, der har en baggrund som lærer og viceskoleinspektør. I dag er han chefkonsulent i konsulentfirmaet Kjaer og Kjerulf, hvor han arbejder med udvikling af ledelse.

'Man kan med fordel dele ledelsen ud på flere personer, så én med læreruddannelse har den pædagogiske kompentence, en anden har forstand på at administrere, mens en tredje tager sig af bygningerne', siger Hans Henriksen og peger på, at det i andre brancher ikke længere er en selvfølge, at lederen skal være fra den pågældende profession.

Netværk fjerner skyklapper

Skolelederen har brug for at færdes blandt ledere fra andre fag og virksomheder, mener Lise Skanting fra DA.

'Det må være det klare produktionsmål for folkeskolen, at eleverne bliver i stand til at forsørge sig selv. Derfor skal skolen skaffe sig konkret viden om, hvad der venter eleverne på arbejdsmarkedet. Det kan skolelederen gøre gennem et ledernetværk, men det er vanskeligt for ham at komme med i et, så længe han rekrutteres internt', siger hun.

Rektor Laust Joen Jakobsen er enig i, at det er svært for en skoleleder at komme med i et netværk. Men han mener ikke, problemet skal løses ved at ansætte ledere udefra.

'Vi bør uddanne skolelederne sammen med andre ledere, så de kan finde sammen i netværk på en naturlig måde', siger Laust Joen Jakobsen, der selv har taget vejen fra lærer over skoleleder og skoledirektør til rektor. Undervejs har han taget en mastergrad i offentlig administration. Her mødte han ledere fra andre instanser, og de dannede et netværk.

'Man kan let få skyklapper på, hvis man kun færdes i skoleverdenen. Men skolen er ikke en isoleret del af samfundet. Vi har brug for, at nogle ser på os med andre øjne og stiller spørgsmål ved de rutiner og strukturer, vi arbejder efter. Vi skal være parate til at lade os provokere', siger Laust Joen Jakobsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Ledere udefra kan blive konsekvensen, hvis ikke lærere påtager sig ledelsesansvar

Man kan let få skyklapper på, hvis man kun færdes i skoleverdenen