Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De fandt hinanden på Sixtus, og nu går de sammen, Ebbe og Susanne Immerkær, som på lørdag har sidste arbejdsdag på Sixtus; 22 et halvt år blev det til for Ebbe Immerkær og syv år for hans kone.
Ebbe Immerkær begyndte som bestyrer i maj 1976, og med i kufferten havde han en tømreruddannelse, erfaringer som sløjdunderviser, børneforsorgspædagog og familievejleder. Og han har haft brug for alle erfaringerne i sin tid på Sixtus.
Ebbe Immerkærs titel er bestyrer, men han har også været altmuligmand og sjælesørger! Han har serveret, slået græs og repareret døre. Ja, selv opvasken har han klaret, når alle andre havde for travlt til det.
Men både udad- og indadtil kendes han først og fremmest som et varmt, indfølende menneske.
Immerkær er en omsorgsfuld humørbombe, der altid har taget sig tid til at lytte og hjælpe, fortæller både gæster og medarbejdere. Når en medarbejder har været syg, har man altid kunnet regne med Immerkærs opbakning og trøst - han er kommet på besøg både hjemme og på hospitalet.
- Og så har han været en god ambassadør for DLF - og en god sælger, lyder tilføjelsen.
Fru Susanne og Ebbe fandt hinanden i køkkenet, hvor hun i syv år har været en kompetent og afholdt leder. Nu er bestyreren fyldt 63 år, derfor har han valgt at gå på efterløn. Med sig tager han også køkkenbestyreren.
Hvad Susanne skal bruge sin nye fritid til, står ikke helt klart, men Ebbes ønskeliste afslører en del om hans fremtidsplaner. Han ønsker sig blandt andet en åleruse, rødspættegarn og afmærkningsbøjer.
Herfra ønskes god fangst.