Center for Børnelitteratur ved Danmarks Lærerhøjskole er åbnet. Forskere og bibliotekarer står klar til at tage en række initiativer i form af møder, seminarer, konferencer og egentlig undervisning, blandt andet på centrets forfatterskole for børnebogsforfattere. Samtidig vil alle kunne få hjælp til at finde frem til børnebøger og relevant litteratur herom. Antallet af danske forskere inden for området vil i løbet af kort tid mindst tredobles.

I begyndelsen var bøgerne

I 1954 påbegyndte man på Statens Pædagogiske Studiesamling opbygningen af en børnebogssamling under Vibeke Stybes ledelse. Op gennem 1960'erne blev der fra flere sider argumenteret for oprettelsen af en overbygning på samlingen i form af et børnebogsinstitut. Et sådant havde flere andre lande. Sverige fik sit i 1967, Finland fik sit i 1978 og Norge sit i 1979.

Men trods alle gode kræfters indsats løb bestræbelserne i Danmark hver gang ud i sandet. Målet var at opbygge en samling af fortrinsvis national børnelitteratur og af faglitteratur om børnelitteratur. Denne del lykkedes til fulde, og Danmark har den dag i dag en af de bedste samlinger overhovedet. Men forskningen og formidlingen kom det til at knibe med.

Mange troede, at problemet var løst, da Arbejdsgruppen om Børn og Kultur (det nuværende Kulturens Børn) i Ib Spang Olsens formandstid i 1986 tog et mere officielt initiativ, som indebar henvendelse fra Kulturministeriet til Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Lærerhøjskole med flere. Men også det løb ud i sandet.

Så blev det politikernes tur. Socialistisk Folkeparti stillede forslag om oprettelse af et institut i både 1987 og 1990. De politiske ordførere flød over af velvilje, men penge ville man ikke afsætte.

Næste fase var et initiativ fra Danmarks Lærerhøjskole, hvor en arbejdsgruppe i 1992-93 holdt en række møder, som sluttede med en konference, hvori deltog flere kulturpolitiske ordførere. Selvom Socialdemokratiets ordfører på konferencen overstadigt lovede et kommende center en årlig bevilling på otte-ti millioner kroner, førte heller ikke det til noget. Det gjorde de efterfølgende møder i Kulturministeriet heller ikke i sommeren 1994.

Ture ud i sandet

En af forklaringerne på de mange ture ud i sandet var nok manglende politisk interesse, men dertil kom, at der dybest set ikke var enighed hos 'børnebogsfolket' om centrets placering og arbejdsopgaver. Den tanke bredte sig uundgåeligt, at nogle hellere ville undvære et center end se det placeret et 'forkert' sted.

Fart over feltet kom der imidlertid, da Enhedslisten overtog Socialistisk Folkepartis mærkesag og fremsatte lovforslag om oprettelse af Center for Børnelitteratur i 1996. Kulturministeriet nedsatte en ny arbejdsgruppe, og denne gang nåede man - næsten - helt frem til daværende kulturminister Jytte Hildens bord med et stort anlagt forslag om opbygningen af et børnekulturelt netværk, hvori et center for børnelitteratur skulle indgå. Men få dage efter var Hilden ikke længere kulturminister, og igen gik det hele i stå.

Enhedslistens børnepakke

Stilstanden varede, indtil regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i december 1997 havde brug for Enhedslistens stemmer. Betalingen for stemmerne til øgede afgifter var en såkaldt 'børnepakke' omfattende et Center for Børnelitteratur med en årlig bevilling på 2,5 millioner kroner.

Siden da har Danmarks Lærerhøjskole koncentreret sig om at indrette nye lokaler i Danmarks Pædagogiske Biblioteks bygning, det vil sige en række kontorer og et stort centerlokale, hvor man kan bruge baser, den store håndbogssamling og kontakte centrets medarbejdere. I forbindelse med ombygningen er samlingen af børnelitteratur flyttet ned i selve biblioteket.

Visionerne

Centrets opgaver er i en vis udstrækning defineret i og med det politiske forlig. Der skal arkiveres, forskes og formidles. Det betyder, at bogsamlingen skal videreudbygges, at der skal etableres et egentligt forskningsmiljø, som skal have kontakt med andre både nationale og internationale forskere, fagligt som tværfagligt, og at både samlingen og forskningen skal formidles til alle, der arbejder med børnelitteratur: forfattere, forlæggere, boghandlere, bibliotekarer, lærere og pædagoger.

Centret skal med andre ord skabe grundlag for en mere kvalificeret samtale og debat om børnelitteratur. Det skal bidrage til at indsamle og skabe større viden, til forbedring af undervisning og formidling fra folkeskole til universitet og til, at børn får de bedste muligheder for at møde god litteratur.

Midlet hertil bliver den daglige vejledning af centrets brugere og de nævnte konferencer, seminarer og kurser. Men det er også udgivelsen af en skriftserie og opbygningen af en hjemmeside på Internettet, som giver brugerne de bedst tænkelige muligheder for at skaffe sig informationer, også fra udenlandske institutioner og organisationer. I opbygningsfasen har centret ansat en webmaster.

Perspektivet er i høj grad også internationalt. Centret skal have kontakt til tilsvarende centre, biblioteker og forskningsinstitutioner i andre lande. Det er nødvendigt, alene fordi de eksisterende miljøer er små, ikke kun i Danmark. Men samtidig betyder denne internationale satsning, at centrets medarbejdere vil rejse ud og møde andre bibliotekarer og forskere, ligesom disse vil komme til Danmark.

Og så skal centret altså drive en forfatterskole. Helt nøjagtigt hvordan det skal foregå, ved vi endnu ikke. Det bliver den kommende bestyrelses opgave at fastlægge de overordnede rammer også på dette område. Men vi forestiller os, at det første hold begynder i foråret 1999, og at det bliver et étårigt forløb opbygget af egentlig undervisning, koncentrerede skriveøvelser og længere sammenhængende skriveforløb med konsulentbistand.

Alle er velkomne i centrets åbningstid mandag-fredag klokken 10 til 17. Hvis lidt større grupper ønsker at besøge os, er det bedst at aftale tid.

Torben Weinreich er nyudnævnt som professor og centerleder. Han skriver fast om børnelitteratur i Folkeskolen