Det er kedeligt at bruge computer i engelsktimerne. For rigtig engelskundervisning handler om stavning og grammatik og ikke om, at man skal finde på noget selv. Vi vil hellere have, at læreren bestemmer noget mere, ligesom før.

Sådan lyder de overraskende meldinger fra en gruppe australske elever i 8. klasse. De blev forsynet med bærbare computere som et led i en større IT-satsning (informationsteknologi) på en privatskole i Perth.

Projektet startede for tre år siden i 6.-10. klasse. Inden år 2000 får alle klasser en bærbar computer, som skal bruges i stort set alle former for undervisning.

Men trods avancerede pædagogiske målsætninger er projektet ikke altid faldet lige heldigt ud, fortæller forskeren og læreren Paul Newhouse.

Han deltog på konferencen 'Global Learning in the 21st Century' med resultaterne fra et forskningsprojekt, der har evalueret forsøget med bærbare computere på den australske privatskole.

Ambitiøs lærerinde

Paul Newhouse har i tre år fulgt to 8.-klasser, mens de tog de første famlende skridt ind i IT-pædagogikken.

I den ene klasse havde eleverne en ambitiøs og målrettet engelsklærerinde, som i projektet kaldes Eliza. Hun var en entusiastisk edb-bruger og ønskede på alle måder at udnytte teknologiens muligheder.

- Eliza ville gøre eleverne medbestemmende, selvstændige og kreative og bryde den traditionelle lærerstyring. I mine interview med hende formulerede hun det sådan, at hun med computeren 'kunne gøre det, som hun altid havde villet gøre'. Hun lagde vægt på gruppearbejde og stillede sig selv til rådighed som rådgiver og vejleder. Og hun ønskede, at undervisningen understøttede den enkelte elevs evner og behov, fortæller han.

Men hendes klare pædagogiske holdninger stødte mod en mur af modstand hos børnene.

- Det lykkedes hende simpelthen ikke at overbevise dem om, at engelskundervisning bliver bedre af, at man bruger en bærbar computer. Men hun indrømmede også, at hun til dels havde manipuleret med eleverne for at få dem til at deltage i hendes pædagogiske forsøg. Det kan være en del af forklaringen på børnenes modstand, fortæller han.

Skeptiske

Modstanden viste sig gennem de interview, Paul Newhouse gennemførte med eleverne. For selvom engelsktimerne tilsyneladende fungerede, var børnene stærkt skeptiske over for værdien af den bærbare computer.

Paul Newhouse mener, at de ikke i deres forudgående skoleperiode var blevet rustet til at håndtere den ny teknologi - og den undervisningsform, den medførte.

Eleverne havde siddet på rad og række, lyttet til en lærer og skrevet noter ned fra tavlen efter den såkaldte tankpasser-model.

- Nu blev de fra den ene dag til den anden plantet om i et helt nyt pædagogisk miljø, som var fremmed for dem. Efter syv års lærerstyret og meget struktureret undervisning skulle de nu pludselig til at bestemme mere selv. Men det viste sig, at de slet ikke ønskede denne medbestemmelse.

- For dem handlede engelsk ikke om at skrive digte og samarbejde. De følte ikke, at timerne gik rigtigt for sig. De ville have struktur. De syntes, at læreren skulle gøre mere for dem. Endelig følte mange af dem også, at de softwareprogrammer, som blev brugt, var kedelige, fortæller han.

På gulvet

Paul Newhouse demonstrerede med en video på konferencen, hvordan den IT-baserede undervisning i engelsktimerne foregik hos Eliza.

Børnene er (iført skoleuniform og slips) placeret omkring runde borde foran hver deres bærbare computer. De bevæger sig ofte frit rundt i klasseværelset og småsnakker med hinanden to og to eller i grupper.

Paul Newhouse fortæller, at de også kan finde på at sætte eller lægge sig på gulvet med den bærbare. Klasseundervisningen er altså radikalt forandret fra før, hvor bordene stod i lige rækker, og hvor målet var ro og koncentration om det, læreren fortalte.

Men den nye fleksibilitet har ikke været nok til at sikre børnenes opbakning til den bærbare computer.

Paul Newhouse konkluderer, at eleverne ikke af sig selv springer på IT-vognen, hvis de gennem en årrække har været vant til traditionelle undervisningsformer.

- De skal føres blidt ind i det. Det nytter ikke noget at foretage et kraftigt spring. Men heldigvis er børn hurtigere til at omstille sig end lærere, siger han.

Alle skal have en bærbar

Lærerinden Eliza var ikke en typisk repræsentant for lærerkollegiet på privatskolen i Perth. Mange af dem brugte slet ikke den bærbare, som de havde fået udleveret.

Andre lærere løb sig så store staver i livet teknisk og pædagogisk, at de næsten mistede modet og gav op. Det skete for lærerinden i den anden af de klasser, som Paul Newhouse fulgte gennem tre år.

På baggrund af projektet i Perth vil Paul Newhouse ikke anbefale, at skolerne i et hop går over til bærbar computer.

- Modellen, hvor man starter med de stationære computere og langsomt får indarbejdet teknologien, er nok den bedste. Men der er ingen tvivl om, at alle elever inden for de næste fem-ti år vil og skal have deres egen bærbare, siger han.

De stationære maskiner på skolerne skal først og fremmest dække de behov, som den lille bærbare ikke kan klare.

- Skolerne skal stadig give eleverne adgang til maskiner med tilstrækkelig kapacitet til at klare avancerede programmer inden for multimedie, avancerede beregninger og programmering, mener han.hb

Paul Newhouse blev uddannet som lærer i 1975 og er nu lektor på Edith Cowan University i Perth. Han forsker blandt andet i, hvordan ny teknologi påvirker undervisningen i folkeskolen. Paul Newhouses e-mail-adresse er: p.newhouse@cowan.edu.au