Skoleledere er ledere - mere end de er lærere. De skal først og fremmest have rollen som ledere. Og de skal matche forældre, der efterhånden betragter deres børn som trofæer. Disse forældre vil ofte spørge, hvor tit skolelederne pudser trofæerne. Politikerne vil stille spørgsmål til prisen på det pudsemiddel, skolelederne vælger. De vil også spørge, hvorfor lederen har valgt netop dét middel.

Skoleledere skal med andre ord leve op til mange krav; ovenstående er blot tre af dem. Derfor kræver ledere, at de får mere tid. Det fortalte 50 af slagsen, da de i sidste uge mødtes med medlemmer af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse for at tale om skoleledelse i nutid og fremtid. Hovedstyrelsen har indset, at den må høre på, hvad skolelederne har at sige, hvis DLF skal beholde dem som medlemmer.

- Når vi skaber politisk udvikling, mødes vi oftest med kredsformænd. Denne gang har vi valgt en bestemt gruppe medlemmer, nemlig jer skoleledere. Vi vil høre jeres krav og forventninger til, hvad vi kan gøre for at skaffe jer bedre arbejdsvilkår, sagde Karsten Holst, formand for DLF's organisationsudvalg, i sin velkomst på Skarrildhus.

Skolelederne kunne dog ikke bare kræve. De måtte først selv på scenen med deres tanker, overvejelser og kommentarer til, hvordan betingelserne skal være, for at de kan lykkes i arbejdet. Så kan DLF bedre lægge vægt bag, når foreningen skal tale skoleledernes sag.

- Gennem de seneste ti år har jeg undret mig såre over, at ingen har defineret, hvad ledelse i det offentlige er, sagde professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for Statskundskab ved Odense Universitet, inden deltagerne for alvor gik i gang med arbejdet.

- For mig er det noget særligt, fordi den enkelte leder skal se sig selv som en del af en større enhed. I skal ikke blot få skolen til at fungere. I skal også spille op mod de politikere og brugergrupper, der hele tiden blander sig i jeres arbejde. Det sker ikke i det private erhvervsliv, sagde Kurt Klaudi Klausen. Han var inviteret med på den tre dage lange konference som trolden, der sprang op af æksen for at summere op på det, der blev sagt.

Konferencen var delt op i fire trin:

1. Hvilke opgaver optager skolelederen i dag?

2. Hvilke opgaver skal han løse i fremtiden?

3. Hvad kendetegner en god skoleleder?

4. Hvilke krav stiller han til DLF?

Bedre til at stille spørgsmål

Skoleledere er optaget af emner som personaleudvikling, teamledelse, skoleudvikling, pædagogiske vurderinger, dokumentation og decentralisering. Det er der nok ikke så meget nyt i, men tilsammen tegner emnerne et tydeligt mønster. De hører alle til blandt skolens indre opgaver.

Arbejdskonferencens skoleledere tog en længere debat om dokumentation i form af virksomhedsplaner, servicedeklarationer, brugerundersøgelser og evalueringer. Det tager tid at dokumentere, men kan det overhovedet bruges til noget, eller er det spild af tid, lød spørgsmålet fra en af arbejdsgrupperne.

Steen Juul Skaarup fra Haldum-Hinnerup Skole glæder sig til den dag, politikerne begynder at læse de virksomhedsplaner, han skriver.

- Virksomhedsplaner er et begreb, vi har fået fra det private erhvervsliv, men politikerne ved ikke, hvad de skal bruge dem til, sagde han.

- Vi skal blive bedre til at stille spørgsmål ved, hvad det er, vi skal dokumentere. Vi bliver for eksempel aldrig bedt om at dokumentere elevernes sociale og følelsesmæssige kompetencer, lød det fra Ingelise Geller, Raklev Skole ved Kalundborg.

- Skoleledere kan bruge dokumentationen til at fortælle omgivelserne, hvordan de prioriterer, og hvorfor de gør det, sagde Jesper Hartvig Thomsen. Han har sit eget konsulentfirma og var med på konferencen som proceskonsulent for at styre og fremme debatten.

- Det er fint at skrive til forældrene, at deres børn har været en tur i Kattegatcentret, mens de var på lejrskole. Men det er ikke nok for de politikere, der bevilger jer penge. De vil vide, hvorfor det var godt for eleverne at tage i Kattegatcentret, sagde Jesper Hartvig.

- Lad os dokumentere, hvad vi kan. Det er sundt og udviklende, så længe det peger fremad. Det viser, hvordan vi gør det bedre i morgen, sagde Mogens Opstrup, skoleleder på Vemb Skole i Vestjylland.

Jens Færk fra Skåde Skole i Århus mente, at det er et problem, at kravet om dokumentation kommer oppefra.

- Vi lever i en tid med decentralisering, så ofte er det min chef, der skal dokumentere over for sin chef, hvad vi laver, så han kan fortælle det til politikerne. Det kommer let til at overskygge arbejdet på gulvet, sagde Jens Færk.

Et stort gab

Konferencen afslørede, at mange skoleledere føler sig pressede til at lave om på deres skoler. Det sker i skoleudviklingens hellige navn.

- Vi gør et godt stykke arbejde, men politikerne kræver hele tiden forandring. Vi har for eksempel en god skolestart hos os. Alligevel skal vi lave den om, fordi det nu hedder sig, at den vil blive bedre, hvis lærere og pædagoger arbejder sammen. Også selv om der ikke er den store erfaring med det, sagde Claus Hougaard Christiansen fra Langtved Skole i Ullerslev på Fyn.

Proceskonsulenten slog fast, at udvikling ikke kun er at forandre. Det er også at holde fast i det, der virker godt.

Og så var forsamlingen lynhurtigt tilbage ved dokumentationen.

- Vi har en god folkeskole, men vi mangler at fortælle andre, hvordan vi arbejder i den, sagde Anders Balle fra hovedstyrelsen.

Folkeskolen lider under, at der er for stort et gab mellem omgivelsernes forventninger og det, der er muligt at gennemføre. Opgaven er at gøre det tydeligt, hvad skolen kan. På den måde nærmer forventninger og det mulige sig hinanden, mente han.

- Det er jeres ansvar som skoleledere at gøre gabet mindre. Men I kan ikke klare det alene. I er nødt til at dele ansvaret ud til andre, konkluderede professor Kurt Klaudi.

Nye krav til ledelse

Krystalkuglen viste, at skolelederne ser på fremtiden i en blanding af frygt og ønsker.

Én forventer at blive stillet over for krav om nye metoder til at lede efter, måske fordi der vil komme små selvstyrende grupper på skolerne. En anden forudså, at lederne kommer til at forhandle løn med en række medarbejdere, og en tredje pegede på supervision som en ny opgave. Måske byder fremtiden også på fundraising, pleje af sponsorer og nye institutionsformer på skolerne.

- Vi må forudse et krav om, at vi får børnehaver på skolerne, og så får vi et mere overordnet ansvar både for pædagogikken og for børnenes opdragelse, mente Bjarne Augustinussen fra Harte Skole i Kolding.

Peter Winther Johannessen fra Nexø Skole pegede på et konkret problem, der lurer lige om hjørnet - manglen på lærere. Måske skal det løses med folk, der ikke er læreruddannede, hvilket kan gøre det vanskeligere at planlægge opgaverne. I hvert fald er det skoleledernes opgave at rekruttere lærere - uddannede eller ej.

Kurt Klaudi havde også en fremtidsvision på skoleledernes vegne.

- I skal gøre skoleledelse til en profession, så I opfatter jer som ledere frem for lærere. Det tager tid, men I må styrke jer selv i, at I spiller en anden rolle end medarbejderne.

Reflektere over fremtiden

En skoleleder skal kunne opfange, analysere og afstemme omgivelsernes forventninger til skolen. Han skal sørge for, at skolens visioner skabes i en åben proces, og han skal kunne engagere, sprede glæde og samarbejde.

Han skal også kunne reflektere over en fremtid, han ikke kender, og medarbejderne skal opleve, at han skaber plads til, at de kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Samtidig skal han gøre det synligt, at skolen når sine mål, og han skal pleje skolens image.

Sådan lyder nogle få af de krav, som deltagerne skrev op på plancher, der kom til at fylde en hel væg i konferencelokalet. Selv om de mange krav nok kunne tage pusten fra enhver, fik de ikke deltagerne til at opgive ævred.

Ledelse bør foregå i team

Lederne var ikke et sekund i tvivl om, hvad DLF først og fremmest skal arbejde for: Skaf os mere tid. Tid til ledelse og tid til at være sammen med lærerne.

Men tvivlen nagede Finn Guldberg Hansen fra Baaring Skole i Nørre Aaby Kommune.

- Når jeg tænker på, at DLF for nylig indgik en aftale om viceskoleinspektører til de små skoler uden samtidig at sikre timer til dem, ja, så har jeg svært ved at se, hvordan vi skal leve op til alle de krav, der hænger på væggen, lød hans kritiske røst.

Skoleledere kan ikke altid komme i kontakt med lærerne uden for undervisningstiden, så måske burde aftalen om arbejdstid justeres. Skolelederne vil også gerne kunne uddelegere lederkompetence til de ansatte, uden at de behøver udnævne dem til ledere.

Tid kan også skaffes på andre måder, for eksempel ved at stille krav om, at skolelederne får øget sekretærhjælp.

Anders Bredsdorff fra Munkekærskolen i Solrød Strand opfordrede DLF til at udtrykke en klar holdning til, at skolerne bør ledes af team. Så vil lederne stå stærkere, når de skal forlange flere timer til ledelse i deres respektive kommuner.

Det erklærede Elin Tolstrup Schmidt fra Kvaglundskolen i Esbjerg sig enig i.

- Mange forvaltningschefer mener stadig, at der kun er én leder på skolen. DLF må argumentere for, at i dag foregår ledelse i team, sagde hun.

Argumenter gør det ikke alene, mente Lena Hyldager Larsen fra Ishøj Skole. Hun vil have DLF til at arrangere kurser i teamledelse.

- Hvis vi skal kunne indgå i et ligeværdigt samarbejde, er det ikke nok, at vi kalder os et team. Vi skal lære at arbejde sammen og fordele opgaverne mellem os, så vi kan udnytte hinandens ressourcer, sagde hun.

Lars Roest fra Skjern Skole foreslog, at DLF ansætter en gruppe konsulenter, der kan komme ud som sparringspartnere til skolelederne, og Per Bachmann Kristensen fra Gadstrup Skole på Midtsjælland mente, at DLF må uddanne og informere skolelederne lige så godt som tillidsrepræsentanterne. Det vil blandt andet hindre, at de to parter mistænker hinanden for falske motiver, selv om de i virkeligheden vil det samme.

- Vi har en fælles interesse i at lave en god skole. Derfor skal DLF klæde os ordentligt på. Ellers gør andre det, tilføjede Peter Winther Johannessen.

Tornerose uden søvn

Konferencen skulle ikke gøre DLF's politik for skoleledere færdig. Deltagerne skulle rejse de emner, fagforeningen bør arbejde videre med. Og selv om deltagerne alle er medlemmer af DLF, må hovedstyrelsen ikke tro, at den kan sove tornerosesøvn af den grund.

- Konferencen er et skridt på vejen mod, at vi bliver i DLF. Men det kræver, at DLF handler på vores vegne, sagde Marianne Lund Korndrup fra Søndervangskolen i Hammel.

- Vi har allerede sat penge af til pilotkurser for skoleledere i 1999. Og i hovedstyrelsen vil vi nu arbejde videre med det, I har fortalt os her på konferencen, svarede Karsten Holst, formand for organisationsudvalget.

Repræsentantskabet i den nye landslederkreds holder sit første møde onsdag den 16. december i København.

Henrik Stanek er freelancejournalist