Billedet af Japan som et højteknologisk samfund holder ikke helt, når det handler om informationsteknologi (IT) i uddannelsessektoren.

Landet, som leverer avanceret og billig digital teknologi til hele verden, har ikke været særlig god til at forsyne sine egne skoler med de nødvendige IT-redskaber.

Det erkender den japanske professor Takashi Sakamoto, som besøgte Global Learning-konferencen i København. Han er direktør for Japans Nationale Institut for Multimedieundervisning og sidder i en række udvalg og organisationer, der beskæftiger sig med IT i den japanske uddannelsessektor.

- 20 skoleelever må deles om en computer, og kun 19 procent af skolerne har adgang til Internettet. Det er langt under standarden i Danmark og i mange andre europæiske lande. Kun hvis vi sammenligner os med England, kan vi nogenlunde være med, siger han.

Mindre ambitiøse

De japanske politikeres målsætninger på IT-området er også mindre ambitiøse end de danske. Her i landet skal alle skoler være på Internettet inden år 2000. Det mål vil herhjemme blive opfyldt uden problemer, blandt andet fordi staten har investeret i Sektornettet.

I Japan skal de 43.000 folkeskoler blot være i cyberspace inden år 2003. Det er tre år senere end i både USA og en lang række europæiske lande.

En af forklaringerne på den langsomme udvikling i Japan er, at de love, som regulerer pensum i den japanske folkeskole, kun revideres hver 10. til 15. år. Det er nu ti år siden, at den sidste revision fandt sted, og i mellemtiden har computere og Internettet ændret virkeligheden radikalt, siger Sakamoto.

Det stærkt centralistiske japanske skolesystem har været med til at bremse udviklingen. For japanske lærere er forpligtet til at følge undervisningsplanerne nøje, selvom de har en vis metodefrihed.

Først for nylig er edb blevet en integreret del af pensum, og de japanske skolelærere mangler i endnu højere grad end de danske efteruddannelse.

Nogle få af dem gennemfører med hjælp fra private sponsorer avancerede IT- og Internet-projekter. Her har børnene blandt andet adgang til at søge ekspertviden i databaser og kommunikere direkte via e-mail med videnskabsmænd på højt niveau.

- Det har i øvrigt givet nogle meget pudsige situationer, hvor højtuddannede superforskere har haft svært ved at forklare børnene videnskabelige sammenhænge og så at sige har været nødt til at tænke hele deres videnskabelige 'sjæl' igennem for at stille børnene tilfredse, fortæller han.

Godt 100 skoler i Japan er med i sådan et projekt, der blandt andet har knyttet dem sammen i netværk. Børnene har her arbejdet med indsamling af viden i lokalsamfundet, multimedieprodukter og videnskabelige målemetoder og forureningsbekæmpelse.

- Når japanske lærere og elever bruger IT, sker det på et højt niveau. Men forsøgene har et alt for begrænset omfang, og det er svært at råbe beslutningstagerne op, siger Sakamoto.

Udenadslære

Problemerne med den manglende brug af IT ligger også i, at det japanske uddannelsessystem generelt trænger til en modernisering, mener han.

- Den japanske regering er dog begyndt at se realiteterne i øjnene. De bevilger i øjeblikket cirka seks milliarder kroner om året til indkøb af hardware og cirka to milliarder kroner til indkøb af software til trods for landets økonomiske problemer, fortæller han.

En satellitbaseret fjernundervisning skal efteruddanne Japans skolelærere i IT rundt omkring i lokalsamfundene, og skolernes biblioteker bliver, ligesom her i landet, omdannet til multimediecentre.

Inden år 2003 skal mindst en af skolens bibliotekarer have kompetence i IT - en blød målsætning set i international målestok.hb

Takashi Sakamotos e-mail-adresse: sakamoto@nime.ac.jp