I en baggård oppe under taget sidder 34-årige Henrik Schou. Han er kronraget, direkte og taler begejstret med 100 kilometer i timen om Ekstra Bladet og det kommende netmediarium. Og så er han uddannet lærer. Henrik Schou er ansat som skolekonsulent på Ekstra Bladet, og han mener selv, at han er lige så fandenivoldsk som den avis, han arbejder for.

Du er i avisen

Indtil for to år siden arbejdede han på Måløv Skole i Ballerup og underviste de ældste klasser i samfundsfag og idræt, indtil han en dag hørte om, at Ekstra Bladet søgte en fandenivoldsk skolekonsulent, som kunne lidt af det hele.

»Det var min kammerat, som ringede til mig og sagde: 'Du er i avisen - du skal ikke være lærer mere'«, fortæller Henrik Schou.

»Da jeg læste jobopslaget og senere Hans Engells beskrivelse af Ekstra Bladet, vidste jeg, at hér ville jeg passe ind, for meget af det, der stod, gik også på mig som person. Jeg er også sådan en, der går til venstre, når andre går til højre. Så selvom jeg var glad for at undervise, ville jeg bare have jobbet«.

Han slog til og fik jobbet som Ekstra Bladets ansigt over for skolerne ud af flere end 200 ansøgere.

Tænker som en 14-årig

Han ser en klar fordel i, at Ekstra Bladet har ansat en lærer som skolekonsulent.

»Jeg kender jo skolemiljøet indefra, så jeg ved, at alle skoler har forskellige forudsætninger. For eksempel kan man ikke regne med, at der bare er en computer med superhurtigt internet til hver elev, så det skal man selvfølgelig tage højde for. Jeg kender både skolernes muligheder og begrænsninger«.

Hans job består blandt andet af at udvikle undervisningsmaterialer, som både opfylder skolernes behov, og som eleverne synes er sjove.

»En af mine fordele er, at jeg har masser af kontakter i skoleverdenen. Og så kan jeg tænke som en 14-årig og sikkert også stadig opføre mig som en indimellem«.

Som konsulent er han også turneringsleder for Ekstra Bladets Skolefodbold, som kører på 45. år. Når han er ude til fodboldkampene, sørger han for at snakke med både elever, forældre og lærere, så han hele tiden har fingeren på pulsen med, hvad der rører sig på skolerne.

»Den direkte kontakt, jeg har med skolerne, er meget vigtig, for ellers kunne jeg hurtigt komme meget langt væk fra den verden. Jeg kan godt mærke, at det allerede er et stykke tid siden, jeg selv har været lærer«.

Der findes andre aviser end Politiken

Da Henrik Schou var lærer, læste han sporten i Ekstra Bladet. Ellers holdt han kun Politiken ligesom rigtig mange andre lærere. Og det ensidige avisvalg smitter af på undervisningen, mener han.

»Der er mange lærere, som synes, at Politiken er den eneste avis, der duer, og derfor bliver eleverne ikke præsenteret for andet. Men eleverne skal selv have mulighed for at tage stilling til, hvilken avis de bedst kan lide«.

Han understreger, at det ikke handler om at overbevise lærerne om, at Ekstra Bladet er vejen frem, men at eleverne bør stifte bekendtskab med mere en én avis i undervisningen.

»Og hvis eleverne selv kunne vælge mellem Politiken og Ekstra Bladet, så ville de fleste vælge Ekstra Bladet«.

De undervisningsmaterialer, Ekstra Bladet udsender, er gratis eller bliver solgt så billigt, at det er en underskudsforretning. Men på Ekstra Bladet er de villige til at investere i deres - forhåbentlig - fremtidige læsere.

»Vi tror på, at en tidlig indsats giver resultater i den anden ende i form af flere læsere. Men vi har ikke nogle beviser for, om det virker«.

Aldrig mere lærer

Henrik Schou kan ikke forestille sig, at han nogensinde skal være lærer igen, selvom han nød at være sammen med både elever og kollegaer. Rammerne er blevet for snævre.

»Det er totalt urealistisk for mig at vende tilbage på grund af alt det, der er sket på skoleområdet. Der er ikke mulighed for, at man bare kan kaste sig ud i det, når man får en god idé. Den mulighed har jeg på Ekstra Bladet«.

»Her får jeg lov til selv at præge mit arbejde, og jeg skal ikke stå til ansvar over for andre hele tiden. Jeg kan få lov til at hamre igennem og køre mit eget spil, også selvom ingen ved, om det, jeg laver, virker«.

Ekstra Bladets næste store satsning bliver et netmediarium, som kommer til at bestå af to dele. Den første er et spil, hvor eleverne skal tage stilling til forskellige etiske dilemmaer, man kan støde på, når man laver avis. Den anden er en avisproduktion, hvor eleverne kan lave deres egen avis direkte på nettet og få den trykt på Ekstra Bladets trykkeri. Eleverne vil gennem forløbet komme til at arbejde med billedanalyse og kildekritik, og de vil også lære at udarbejde målgruppe- og markedsanalyser. Det er meningen, at netmediariet skal have interaktive assistenter, som for eksempel kan forklare, hvad man bruger en rubrik til, og hvordan den rent teknisk ser ud.

JP/Politikens Fond har skudt 250.000 kroner i netmediariet, som kommer til at koste flere millioner. Resten af pengene skal komme fra forskellige fonde, blandt andet tips- og lottomidlerne.

Netmediariet bliver lanceret i august 2007.