Lærere skal være kreative, det er et grundvilkår for undervisning. Og folkeskolelærere skal være mere kreative end universitetslærere. Universitetslæreren har god forberedelsestid, kan sætte alt logisk op og så formidle det til villige tilhørere. Den tid og de vilkår har folkeskolelæreren ikke.

Professor Feiwel Kupferberg mener, at skolen har en vigtig opgave i at gøre børn kreative. Lærerens kreativitet handler ikke kun om at opfinde noget, men også om at udvikle den måde at undervise på, som fungerer bedst.

»Det er vigtigt at tænke over, om det er læreren eller eleverne, der skal være kreative. Læreren er der for at skabe et miljø og udfordre eleverne til at løse problemer og udvikle kreative strategier. Selvfølgelig er det meget nemmere at sige: Vi gør bare sådan her i stedet for at tage risici. Men kravene til lærerens kreativitet bliver stadig større, fordi børnene bliver stadig mere forskellige«.

Tre huskeregler for kreative lærere

Hvordan genkender man så en kreativ lærer? En kreativ lærer er først og fremmest til stede, og så handler det om kaoskompetencer. Det er godt at være velforberedt, men endnu bedre at kunne ændre i forhold til, hvor eleverne er. Og endelig mener Kupferberg, at noget af det vigtigste er at lade være med at dræbe kreativiteten. Børn er født nysgerrige, kreative og fantasifulde, og det vigtige er, at skolen ikke kommer til at presse deres fantasi ind i fastlåste former.

»I den pædagogiske kontekst handler det om dialogen. At være til stede og fornemme, hvor eleven er. At improvisere og lave om er en kreativ kompetence, som lærere skal have. Hvis du har en klasse, der sidder og hænger, så kan man ikke bare køre derudad. Så må man se, om de måske skal ud at løbe en tur. Det er en utrolig vigtig kompetence at kunne fornemme, hvor de er«, siger Feiwel Kupferberg.

At være kreativ handler om at kombinere ting på nye måder. Som lærer skal man give eleverne tre forudsætninger, som de kan kombinere til kreativitet. Den første forudsætning er at vide noget om tingene. Den anden er kreativitetsstrategier som brainstorming, inkubationsteori - man sover på det - eller kombinationen af gamle ting på nye måder. Den tredje er den indre motivation, enten ved selvstændigt arbejde, hvor du føler, at det er dig, der bestemmer, eller ved at du er optaget af opgaven - er til stede i opgaven. Den sikreste måde at dræbe kreativitet på er at lægge for meget vægt på den ydre motivation som karakterer eller test­resultater.

Kreativitet kræver erfaring

På de fleste områder vil man sige, at når man er ung og ny, er man mest nytænkende, men sådan er det ikke i det pædagogiske felt, fordi det bygger på dialog.

»For de fleste lærere tager det nogle år, inden de er klar til at blive rigtig kreative. Det kræver noget erfaring. Derfor er det vigtigt, at man får ro til at få et overskud. Der skal være en balance, så det er de lærere, der har brug for det - de erfarne lærere - der bliver presset, mens de nye skal have ro til at finde sig selv«.

Presset er særlig nødvendigt i forhold til at gøre ting på nye måder. Det er risikofyldt at gøre ting anderledes, fordi identiteten sættes under pres.

»Det er en klassisk situation, at når man har forberedt sig rigtig godt, så sker der noget uventet, og så bliver man kreativ. For eleverne sker det i projektundervisningen, når de ikke kan komme videre og bliver frustrerede«.

Ofte tror man, at man kan gøre tingene på samme måde, som sidste gang man skulle løse en opgave. Men ifølge Kupferberg kommer der før eller siden en krise - det kreative kaos. Det skal man hellere gå efter end at forberede så meget, at kriserne aldrig opstår. Det er sundt for både lærere og elever at komme ud i kriser, fordi det giver selvtillid, og man finder ud af, at man kan komme over det.

De næste uger kan du i Folkeskolen læse om lystfuldt arbejde, kaos og kunst.

Du kan være med til at bestemme, hvor kreativt det skal være. Læs mere og giv dit skæve undervisningstip videre til andre lærere. Tag kreativitetsraketten til www.folkeskolen.dk/kreativitet