Arbejdstilsynet er overrasket over, at der er så meget individuel prioritering for den enkelte lærer i skolen.

'De uklare krav fylder meget', siger fuldmægtig i Arbejdstilsynet, Mette Vestergaard.

'Lærerne har også en stor arbejdsmængde, men når deres arbejde ikke er defineret ordentligt, så bliver det mere de uklare krav og de modstridende krav, som man må forholde sig til. Der kommer bare flere og flere opgaver på, som lærerne skal klare, men ingen prioriterer, hvilke opgaver der så ikke skal løses'.

Mette Vestergaard fremhæver, at lærerne har nogle udviklingsfaktorer i deres job, de har stor indflydelse og mulighed for social støtte, hvilket er gode redskaber til et godt psykisk arbejdsmiljø. Men hun siger også, at lærerarbejdet er potentielt belastende arbejde.

Arbejdstilsynet foreslår blandt andet mere brug af supervision, og at lærerne lærer konflikthåndtering.

'Teamsamarbejde er en stærk faktor, hvis det fungerer. Men fungerer det ikke, virker det til gengæld dårligt for det psykiske arbejdsmiljø. Ledelsen bliver nødt til at melde ud, hvad et team er, og hvad man på skolen forventer af et team', mener Mette Vestergaard.

Men hun tilføjer, at lærerne har en tradition for stor selvstændighed i arbejdet, som kan gøre det svært.

'Mange ledere har også et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men der er i dag et behov for synlig ledelse, som de må leve op til'.

Mette Vestergaard fortæller, at en varsling af et påbud kan blive til et regulært påbud, hvis Arbejdstilsynet ikke skønner, at arbejdsgiveren viser vilje og evne til at gøre noget ved problemet. Men i kampagnen er det kun blevet til varslinger af påbud, der senere følges op af Arbejdstilsynet efter de frister, man har sat.

'Når vi giver et påbud, er det vores overbevisning, at det kan holde til en retssag, hvis det skulle blive nødvendigt. Men vi har endnu aldrig været i retten med et påbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø', siger hun.

hela