Det sydslesvigske skolesystem har taget fat på en tiltrængt pædagogisk modernisering. Det er sket med en aktuel offensiv for at styrke dansk for mindretallets børn og unge. Lige fra de som treårige begynder i børnehaven, til de som 19-årige forlader mindretallets gymnasium, og det sker via læseplanerne, hvoraf de fire tages i brug næste skoleår.

'Vi er meget specielle. Og aldrig har der været taget hensyn til det i et omfang, som det sker nu', siger medlem af Dansk Skoleforenings direktion, konsulent Olaf Runz.

Konsulenterne skal ikke kun leve op til Skoleforeningens slogan om at lave dansk pædagogik på tysk jord. Hvert et ord vil blive vejet og målt i det slesvig-holstenske undervisningsministerium.

'Vi må tilpasse os rammerne i Schulgesetz. Det betyder blandt andet, at vi ikke blot kan lave en kopi af det danske modstykke', siger Olaf Runz.

Schulgesetz gør det eksempelvis umuligt at lave en enhedsskole, som den kendes i Danmark. Eleverne deles i det tyske system allerede efter 4. klasse i hoved-, real- og gymnasieskolen. Her har Skoleforeningen allerede for mange år siden fået kompensation, så delingen først foregår efter 6. klasse.

'Og jeg betragter det som et vigtigt skridt, at vi nu får fælles enhedslæseplaner for 7.-10.-klasserne. Det vil gøre det muligt for eleverne at skifte et trin opad, uden - som hidtil krævet - at de skal bruge et ekstra år', siger konsulenten.

Mere centralt er det dog, at Skoleforeningen med de nye læseplaner lægger større vægt på den del af formålsparagraffen, der handler om at ruste eleverne til et liv i Tyskland. Eksempelvis indebærer det, at der stilles krav om, at nøglebegreber omtales både på dansk og på tysk.

Foran i tysk - bagud i engelsk

Selv om det var muligt, har Skoleforeningen dog ingen intentioner om at lave en tro kopi af de danske læseplaner.

'Vi har en særlig geografi at tage hensyn til. Blandt andet en række små skoler, hvor eleverne fra 1. til 3. klasse samlæses i blot to klasser, og hvor der umuligt kan være linjefagslærere til alle fag. I et sprog som engelsk kan vi heller ikke måle os med skolerne nord for grænsen. Der har eleverne, inden de begynder i 1. klasse, mødt sproget i noget, der svarer til 400 timer. I vores virkelighed er netmedier ikke så udbredt som i Danmark, og alle film synkroniseres', siger Olaf Runz om de særlige vilkår, der gør særlige læseplaner nødvendige for det danske mindretal i Sydslesvig.

En af foreningens tidligere lærere, nu cand.pæd. og underviser på Danmarks Pædagogiske Universitet og Haderslev Statsseminarium, Alexander von Oettingen, mener dog, at Skoleforeningen har forsømt at trække på ekspertise udefra. Han erkender, at Skoleforeningen udfører en særlig opgave, der vanskeliggør en sammenligning med danske forhold. Men, pointerer von Oettingen, man risikerer at afkapsle sig ved at afstå fra professionel kritik af læseplanerne.

'Jeg mener, Skoleforeningen på et tidligt tidspunkt skulle have inddraget politikere, skole- og videnskabsfolk fra både Danmark og Tyskland', siger Alexander von Oettingen.

Olaf Runz erkender, at Skoleforeningen nu er ved at hente ind på et kraftigt efterslæb, og undskylder den tidligere direktion med, at den siden 1995 har haft travlt med at bringe aftalerne med de mange ansatte i overensstemmelse med tysk jura.

'Desuden kan vi som lille forening med et tilsvarende lille apparat, der skal betjene en speciel størrelse som mindretallet, ikke altid afsætte de resurser, vi kunne ønske os', siger Olaf Runz.

'Men der har i høj grad været kontakter hen over grænsen i hele forløbet. Det ændrer dog ikke på det fundamentale i, at vi hele tiden har skullet kigge på, hvad der er situationen her. Vi har så at sige skullet gøre det umulige muligt med vore egne læseplaner'.-Niels Ole Krogh er freelancejournalist