'Så vikler vi skumgummi om nogle kæppe, og så går vi over i skoven og slås. Der er én fra 7. klasse, som er rigtig god til det, han kender alle reglerne'.

'Ja, vi sætter skumgummiet fast med gaffa-tape'. Adam og Garett fra 4. klasse på Birkerød Privatskole fortæller om deres rollespil, som de spiller på computer og leger derhjemme i skolen og i skoven.

Børn påtager sig roller og lærer og udvikler sig ved at tage forskellige identiteter på sig.

For et par år siden skrev fremtidsforskeren Rolf Jensen om 'Drømmesamfundet'. Det samfund, vi allerede er godt på vej ind i, og som vil afløse informations- og videnssamfundet. De virksomheder, som kan sælge drømme og historier om sig selv og deres varer, vil være vinderne på markedet.

Ser man børns leg som en forberedelse til voksenlivet, er det tankevækkende, hvor godt forberedte de er til såvel drømmesamfundet som kommunikationssamfundet.

Drengene maler figurer til deres rollespil, de tager forskellige egenskaber på sig efter et uhyre indviklet sæt af regler og går ud i skoven og 'slås'. Det er ikke den fysisk stærkeste, der vinder, men den, som er bedst inde i rollelegens regler og muligheder. Spillene kan også spilles på computeren, alene eller i netværk, og man kan få venner, som man kun kender i rollen. 'Jeg har en rigtig god ven, som jeg spiller med, men som jeg slet ikke kender', fortæller Adam fra 4.

Pigerne spiller også rollespil. Men de er anderledes. De går ind på internettet, for eksempel på www.paperdoll.dk eller www.dullernes-univers.dk, hvor de kan lege med påklædningsdukker, eller de chatter og afprøver forskellige identiteter og rollemodeller. Mange danner deres egne musikbands, synger og spiller musik og nærer drømmen om at blive kendt. Sangteksterne og nyheder om idolerne finder de på nettet.

Fantasien blomstrer og udvikler sig, mens de forbereder sig på et voksenliv, hvor alting vil være i forandring, og hvor de løbende skal være i stand til at påtage sig nye roller at agere i uden at miste fodfæstet.

I skolen bruger vi også i et vist omfang rollelegenes dynamik og kraft. Men slet ikke nok, og når det drejer sig om læring med IT, har vi næsten ikke udnyttet mediets kæmpestore potentiale på dette område.

Forklaringen må være, at vi - lærerne og producenterne af læremidler - ikke har leget os til den børnelærdom, som børnene har.

At kunne påtage sig forskellige roller i en samarbejdssituation, nogle gange som leder, andre gange som sekretær og andre igen som indholdsleverandør, og ofte i arbejdssituationer, som er uafhængige af tid og sted, er noget af det, eleverne skal lære i skolen. Eller som vi måske skal lære af eleverne i skolen.

Der er nye redskaber på vej, der understøtter den måde at arbejde på. Et af dem er Fronter.