En lærer dukker op på skærmen. Hun fortæller indgående om, hvordan der i hendes team tages udbredt hensyn til den enkelte elevs individuelle interesser.

Der lyder fnis og latter, hver gang hun for at understrege noget vigtigt betoner alle ordene i sætningen.

'Sådan ender man let med at tale, hvis man har været lærer i mange år', lyder det.

Lærerne på Beder Skole syd for Århus har valgt at bruge en aften på at se videofilm om selvstyrende team i folkeskolen. De er selv så småt begyndt at bruge arbejdsformen. Indtil videre er det sket meget famlende.

Måske kan filmen være med til at afklare, hvad de skal gøre, hvordan de skal komme ud af dødvandet?

I filmen bliver der berettet om selvstyrende team på henholdsvis Hvinningdalskolen i Silkeborg, Egedalskolen i Kokkedal og H.C. Andersen Skole i Odense. De tre skoler hører til dem, der er kommet længst med arbejdsformen.

Ellers er de vidt forskellige hvad angår elevgrundlag, størrelse og historie. H.C. Andersen Skole er helt ny, mens de to andre har mange år på bagen.

Der fortælles kort om skolerne, mens kameraet glider hen over bygninger og elever. Bagefter er der fokus på hver enkelt. En lærer fortæller om en måde at organisere teamsamarbejde på, om lærernes fælles erfaringer og om de pædagogiske perspektiver. Læreren kommer også ind på sine egne oplevelser. De er entydigt positive.

Den gennemgående melding fra alle tre skoler lyder, at vel har der været problemer, men alle er glade for arbejdsformen. Som en af de interviewede siger: 'Det ville være som at vende tilbage til stenalderstadiet, hvis vi skulle arbejde på den gamle måde igen'.

Det strømmer med informationer, og lærerne fra Beder koncentrerer sig for at få styr på indholdet.

'Spændende at se noget andet', lyder det spontant fra Susanne Eriksen.

Sankt Peter og Sankt Poul

'Det er det samme som historien med Sankt Peter og Sankt Poul', indvender Thora Hvidtfeldt Rasmussen. 'Sankt Peter og Sankt Poul er taget ned på jorden for i smug at rafle. Først siger Sankt Peter to enere, så siger Sankt Poul to toere. Så er det Sankt Peters tur med to treere, og Sankt Poul hæver til to firere. Sankt Peter: 'to femmere'. Sankt Poul: 'to seksere'. Sankt Peter: 'to syvere'. 'Holdt, stop', siger Sankt Poul, 'ingen mirakler blandt kolleger'.

'Synes du det?', spørger Susanne Eriksen. 'Det forstår jeg ikke. Vi får en utrolig masse informationer. Havde vi haft dem for et år siden, da vi skulle finde ud af, hvordan vi skulle komme i gang, havde det hjulpet meget'.

'Det tvivler jeg på. Det kan ikke passe, at man ikke har haft problemer på de tre skoler, men dem hører man intet om', siger Thora Hvidtfeldt Rasmussen.

Lodrette team

På Beder Skole besluttede man sidste skoleår at danne lodrette team. Ud over de forskellige klasseteam er lærerne samlet i team, der strækker sig over henholdsvis fire og seks årgange. De ni lærere udgør et team for alle c-klasserne fra børnehaveklassen til og med 5. klasse.

Lærerne har selv ved en afstemning besluttet, at det er den rigtige måde at gøre det på, men efter at have set videofilmen er de kommet i tvivl.

På filmens tre skoler har man vandrette årgangsteam, og det fungerer godt.

'Det er nemmere at arbejde tæt sammen om det faglige, når springet mellem klasserne ikke er så stort. Det kan godt lade sig gøre på tværs af klassetrin, men man skal arbejde og tænke mere over det', siger Thorkel Arnfred.

'Jeg vil ikke være tvunget til at lave en årsplan i 8. klasse, der svarer til den, parallelklassen har, og det bliver jeg nødt til, hvis der indføres årgangsteam', siger Thora Hvidtfeldt Rasmussen.

Kirsten Brunse forklarer, at det er et stort problem at gå over til vandrette team, fordi skolen har gode erfaringer med, at eleverne er sammen på tværs af årgangene.

Den fælles morgensang er for eksempel et stort plus.

Marie Sørensen fortæller, hvordan hun under den sidste morgensang så eleverne i 5. klasse sidde og holde kærligt om eleverne i børnehaveklassen.

Skolens kultur

'Vi har valgt en struktur på teamsamarbejdet, som afspejler skolens kultur. Den bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i, selvom Merethes Matrix-model havde været bedre', siger Thomas Hey.

Det er en model, som en af skolens lærere tidligere har foreslået. Den går ud på at tage udgangspunkt i samarbejdet om årsplaner på samme klassetrin.

Forslaget blev nedstemt, fordi lærerne stod tvivlende over for, hvad teamsamarbejde i det hele taget kunne bruges til.

Et par af deltagerne synes, at videofilmen ikke går i dybden. Man hører ikke, hvad lærerne i sidefagene mener. Hvis teamene selv tager flest mulige fag på en årgang, må det ende med, at sidefagslærerne får de ubekvemme ydertimer.

De tre skoler i filmen må for øvrigt have bedre lokaleforhold, end man har i Beder, hvor det er et problem at få adgang til faglokaler, fordi de bruges i teamsamarbejdet. Man skal ikke gå videre med samarbejdet, før den slags problemer er løst.

'Det vil jo kun være i perioder, at sidefagslærerne skubbes ud', indvender Thomas Hey.

Susanne Eriksen: 'Jeg synes ikke, vi på noget tidspunkt er kommet rigtigt i gang med samarbejdet. Vi lader os hele tiden stoppe af, hvad det er for rammer, vi har. Jeg tror ikke på, at de tre skoler alle har bedre forhold. Vi kan sagtens gøre det samme som dem'.

'Her på stedet sidder vi hele tiden og fordeler sparsomme resurser. Det gør en forskel. Jeg er fysiklærer, og jeg vil ikke undervise i fysik uden et fysiklokale', siger Thora Hvidtfeldt Rasmussen.

Mistænksom tilfredshed

Diskussionen klinger lidt af, mens rygerne går udenfor, men så blusser den atter op.

Denne gang handler den om, hvad teamsamarbejdet har betydet indtil nu. Nogle mener, at det har ført til en masse snak om praktiske problemer. Andre, at det har fået diskussionen om undervisningens indhold til at blusse op.

En indvender, at det er for tidligt at sige noget om, hvad erfaringerne er. Man kan ikke undgå, at der er en masse praktiske ting, der skal falde på plads det første år med en ny struktur.

Det diskuteres også, om det er en fordel at kunne undervise de dygtige og de mindre dygtige elever hver for sig i nogle forløb. Nogle mener, at erfaringen er, at det fører til opsplitning, mens andre synes, at der godt kan komme noget godt ud af en opdeling i en periode.

Kan filmen bruges til noget?

'Helt sikkert. Den giver stof til eftertanke. Når så mange lærere siger, at de er glade for noget, så bliver jeg nysgerrig', siger Susanne Eriksen.

'Hører man nogen sige, at alle er tilfredse, så bliver jeg mistænksom', siger Thora Hvidtfeldt Rasmussen.

'Uanset hvad, så viser filmen, at vi skulle have grebet det anderledes an, da vi dannede team, og at det kan være, at vi skal lave strukturen om næste år', siger Thomas Hey.

Diskussionen fortsætter over ostene og kiksene, rødvinen og kaffen.

Jan Kaare er freelancejournalist

Videofilmen 'Flere skoler på vej - Om selvstyrende team i folkeskolen' er produceret af Marianne Rasmussen for Århus Skolevæsen. Yderligere oplysninger: www.newmediapro.com

Filmen koster 400 kroner og sælges af Kommune Information i Århus: info@jur.aarhus.dk

Thomas Hey, Marie Sørensen og Rikke Lindstrøm lader diskussionen om team fortsætte over ostene, kiksene, rødvin og kaffe

Når så mange lærere siger, at de er glade for noget, så bliver jeg nysgerrigVi lader os hele tiden stoppe af, hvad det er for rammer, vi har