Forestil dig ét enkelt sted, hvor lærerne kan tjekke, om edb-lokalet er reserveret, hvornår der er møde, og hvem der skal være vikar for én, når man skal på kursus.

Et sted, hvor også eleverne har adgang og kan finde ugeplaner og skoleskema, føre log over deres lektier og gemme dokumenter i mapper, hvor læreren kan finde dem uanset tid og sted.

Med udviklingen af skoleportalen er det »sted« ikke længere noget, man forestiller sig.

Kristrup Skole i Randers er en af de mange skoler i Danmark, som har fået en skoleportal.

»Vi havde behov for et samarbejdsværktøj, en fælles hukommelse og et internt kommunikationssystem samlet i ét, og det har vi fået nu med SkoleIntra«, fortæller lærer og it-vejleder på Kristrup Skole, Poul Frits.

»Om kort tid vil forældrene også blive koblet på skolens portal«, siger Poul Frits.

Udvikling, ikke revolution

Da Kristrup Skole begyndte at bruge SkoleIntra sidste år, blev det mødt med en vis skepsis.

»Derfor begyndte vi i det små. Vi slog nogle af funktionerne fra, så intranettet var nemt at bruge. Det var ikke en revolution, men en udvikling«, siger Poul Frits.

Mødekalenderen og reservationssystemet blev som det første flyttet. Det tvang lærerne til at bruge intranettet, og langsomt vænnede de sig til det.

Efterhånden som alt er blevet lagt over på nettet, er lærernes it-forskrækkelse helt forsvundet. Hver lærer bruger i gennemsnit intranettet 1,6 gange per dag, fortæller Poul Frits, og det bliver sågar benyttet i undervisningen.

Elevnettet indeholder dokumentskabeloner, som lærerne kan målrette til den enkelte elev. Det betyder, at lærerne meget nemt kan differentiere undervisningen.

Baggrunden for, at Kristrup Skole begyndte at bruge intranet, var et ønske om at spare på papirforbruget, siger skoleleder Søren Jakobsen.

Det ønske er gået i opfyldelse, men det er ikke det, der har været den største gevinst.

»Vi har fået en hurtig vidensdeling. Intranettet har givet os en ny måde at sprede viden på. Det foregår mere åbent i dag. Vi bliver alle fælles om at dele og sprede viden. Den, der har viden, har pligt til at dele den«, siger Søren Jakobsen.

Ledelsesansvar

Søren Jakobsen mener, det er nødvendigt, at ledelsen påtager sig et ansvar, hvis sko­leportalen skal fungere optimalt.

Carsten Borre Larsen, som er en af ophavsmændene til SkoleIntra, er enig:

»Ledelsen skal være med. Det er ikke nok, at en it-ildsjæl synes, at det her er lykken. Det skal forandre organisationen«.

Med den nye lov om åbenhed og gennemsigtighed er det blevet skolernes pligt at offentliggøre oplysninger om sig selv på deres hjemmeside.

»Loven er god i den forstand, at den tvinger skolerne til at åbne sig mod omverdenen og fortælle, hvad der sker på skolen«, påpeger Carsten Borre Larsen.

Men loven skal bruges rigtigt. Han tager afstand fra, at skolerne bare lægger de hårde facts ud på hjemmesiden, sådan som loven foreskriver.

»Informationspligten er irrelevant«, mener han.

Rugkobbelskolen, hvor han selv er ansat som lærer og it-vejleder, havde 50-års-jubilæum i september i år. I den forbindelse producerede eleverne webaviser, hvor de selv skrev tekster og tog billeder. Teksterne blev skrevet i elevnettet, og når læreren havde rettet dem, blev de lagt ud på portalen.

Det er sådan, Carsten Borre Larsen opfatter »den kommunikerende skole«:

»Den kommunikerende skole giver eleverne værktøjer til at fortælle. Det er oplevelsessiden og lysten til at kommunikere, der er det vigtigste, og lærerne skal selvfølgelig også kommunikere«.

jabrahamsen@dlf.org