Undervisningsminister Ulla Tørnæs har i mange måneder sagt, at hun vil lave læreruddannelsen om. Begrundelsen var, at den kun seks år gamle læreruddannelseslov har været udsat for omfattende kritik i medierne.

Hun ventede bare på en evaluering, så ville hun gå i gang, sagde hun.

Nu er evalueringen fra Danmarks Evalueringsinstitut kommet den tilbageviser enhver kritik. Læreruddannelsen er stort set som den skal være. Den passer fint til den danske folkeskole, konkluderer rapporten.

Men regeringen vil alligevel lave læreruddannelsen om. Begrundelsen er, at læreruddannelsen ikke passer til den reviderede folkeskolelov, som regeringen vedtog sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i april.

Lovrevisionen peger nemlig frem mod en anden folkeskole, som ministeren kalder »fremtidens folkeskole«.

»Evalueringsrapporten tager afsæt i den lov, som blev vedtaget i 1997, men der er sket mange ting omkring folkeskolen siden og dermed også omkring den opgave, som er lærernes i fremtiden«, siger Ulla Tørnæs.

»Jeg tænker ikke mindst på den seneste ændring af folkeskoleloven med fokus på styrkelse af fagligheden, faglige færdigheder og kundskaber. Derfor mener jeg, at der er behov for en ændring af læreruddannelsen, hvor der også sker et opgør med enhedslæreruddannelsen«.

Opgøret med enhedslæreren

Opgøret med enhedslæreren er regeringens nye skolepolitiske mål.

»Jeg mener, vi bør gøre op med enheds­læreruddannelsen for at sikre, at lærerne har de kvalifikationer, den faglighed, som det forudsætter for at kunne leve op til det øgede fokus på faglighed i folkeskolen«.

En uddannelse til de små elever og en til de store elever?

»I fagene, ja«.

Skal der være to forskellige uddannelser?

»Nej, det skal selvfølgelig være én uddannelse, men jeg har ikke lagt mig fast på nogen model endnu. Jeg har villet afvente evalueringsrapporten for at kunne tage højde for de anbefalinger, som den måtte komme med«.

Der er ingen af anbefalingerne i rapporten, der peger i din retning?

»Det er korrekt. Det anbefales ikke at gøre det, som jeg har været inde på, men det har evalueringsinstituttet heller ikke været bedt om at forholde sig til«.

En ny læreruddannelse er et led i et større uddannelsespolitisk projekt for regeringen. Undervisningsministeren sagde på DLFs kongres for nylig, at fremtidens lærere skal være rustet til at undervise i fremtidens skole. Hvad mener hun mere præcist med det?

»Vi har ændret folkeskoleloven, hvor vi har ønsket et større fokus på faglighed, og det har vi blandt andet gjort ved at øge timetallet på en række af folkeskolens fag. Men vi har også ønsket øget fokus ved at indføre fælles mål, nemlig de bindende trinmål«.

»Og med den øgede adgang til holddannelse bliver der mulighed for at gennemføre undervisningsdifferentiering på en helt anderledes måde, end der har været tidligere, fordi man kan bruge den løbende evaluering som baggrund til at danne hold«.

»Det vil også sige, at den løbende evaluering kommer til at spille en langt, langt større rolle i tilrettelæggelsen af undervisningen, end der er tradition for i folkeskolen i dag«.

»Derfor skal den løbende evaluering i fokus som et pædagogisk værktøj til at sikre, at alle børn får mulighed for at nå de fælles mål, som vi har fastsat«.

Hvordan kobler du så det til en ny læreruddannelse?

»At det skal man så selvfølgelig være fagligt klædt på til som lærer«.

Og derfor er det nødvendigt med et opgør med enhedslæreren?

»Ja, man får bedre mulighed for specialisering, hvis man skal koncentrere sig om færre klassetrin«, siger Ulla Tørnæs.

Hun skal nu i gang med at skrive en redegørelse om læreruddannelsen, som hun vil fremlægge i Folketinget i januar.

jvolsen@dlf.org

Der er intet i den nuværende folkeskolelov, der lægger op til en delt læreruddannelse, siger DLFs næstformand, Stig Andersen.

»Styrkelsen af fagligheden i den nye folkeskolelov handler primært om, at der er kommet flere undervisningstimer, men det ændrer jo ikke noget i forhold til læreruddannelsen«, fastslår Stig Andersen.

Bindende trinmål er heller ikke en nyhed, påpeger han. Det er jo bare de gamle Klare Mål.

»Og mulighederne for holddannelse er også, som de hele tiden har været, så der er intet, der begrunder, at man skal lave en delt læreruddannelse«.

Næstformanden betragter undervisningsministerens udspil som en politisk markering. Regeringen forsøger i øjeblikket tilsyneladende at profilere sig på uddannelsespolitikken.

»Ministeren har flere gange sagt, at det ikke har hastværk med en ny lov, og jeg har da en forventning om, at hun indgår i en dialog med andre i og uden for Christiansborg med afsæt i det, der står i evalueringsrapporten«, siger Stig Andersen.

jvo