Omkring halvdelen af de optagne på den nye, korte læreruddannelse er blevet optaget på dispensation fra kravet om en relevant videregående uddannelse. Det har fået flere blandt andre næstformand i DLF Stig Andersen til at kræve en op­stramning af optagekravene. Men mange af »dispensaterne« har masser af uddannelse de har bare ikke søgt merit for det, fordi de gerne ville lære meget mere, før de skal stå ansigt til ansigt med eleverne i folkeskolen.

»Jeg har gået på seminariet for over 20 år siden og manglede kun én linjefagseksamen, så jeg kunne have læst til lærer på et år, men så ville jeg bare ikke føle mig klædt på til at undervise«, fortæller Sanne Rud, som har valgt at gå på meritlæreruddannelsen som dispensat og tage de pædagogiske fag, praktik og linjefag. Hun går på andet år af merituddannelsen på Zahles Seminarium, og på holdet er der adskillige andre »dispensater« med relevant uddannelse i bagagen.

»Jeg er cand.mag. i religion, men jeg har valgt at tage dansk og historie oveni. Jeg vil gerne være ordentligt rustet til at undervise«, fortæller Maria Vestergaard, som bliver meritlærer med undervisningskompetence i tre linjefag.

Rosa Feigenberg har foruden sin baggrund som teatertekniker en voksenunderviseruddannelse, som hun har valgt ikke at søge merit for, selvom den kunne have givet merit for fagene pædagogik, psykologi og almen didaktik.

Sammen med de to andre meritstuderende, Folkeskolen har talt med, er de dog helt enige med DLF i, at man må lægge loft over optaget på merituddannelsen, så snart der er tegn på, at lærermangels-hullet bliver fyldt op:

»Når jeg er færdig med den her uddannelse, er mine a-kasse-penge brugt op så vil jeg ikke ud at være arbejdsløs igen«, siger Maria Vestergaard.

»Jeg er utrolig glad for, at jeg har fået den her mulighed, men hvis der ikke er brug for lærere, er det jo at stikke folk blår i øjnene at optage så mange på merit­uddannelsen«.

kravn@dlf.org