En helt ny forhandlingsstruktur, hvor hver organisation selv forhandler alt, der vedrører den. Derefter forhandler fællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) generelle lønstigninger med de midler, der er tilbage.

Sådan forklarer formand for KTO, Dennis Kristensen, i grove træk indholdet af en skitse til en model for overenskomstforhandlingerne i 2005. Skitsen blev skabt på et møde om fremtidens forhandlinger, som KTO holdt i sidste uge.

»Jeg føler mig overbevist om, at det bliver sådan, men jeg føler mig ikke sikker på, at samtlige organisationer vil være med, når det kommer til stykket. Forhandlingssystemet vil indeholde, at man kan træde ud undervejs, og i sidste fase vil et flertal ikke kunne tvinge et mindretal til at gå med i et forlig«, siger Dennis Kristensen.

Opgør med traditioner

Hidtil har KTO centralt forhandlet de generelle lønstigninger og en række øvrige forbedringer for eksempel feriefridage og barselskrav. Ved overenskomsten i 2002 udgjorde disse forbedringer cirka 70 procent af det samlede resultat. På det specielle forhandlingsniveau har de enkelte organisationer forhandlet udmøntningen af forbedringer, for eksempel højere pension. Samlet set udgjorde forbedringerne ved de specielle forhandlinger sidste år cirka 11 procent af det samlede resultat. Resten af aftaleresultatet blev afsat til lokale lønforhandlinger.

Skitsen til den nye model vender hele systemet på hovedet. De enkelte organisationer begynder med at forhandle med arbejdsgiverne og har i forhandlingerne mulighed for at forhandle alle emner, som de kan få arbejdsgiverne med til. Først efter de enkelte organisationers specielle forhandlinger forhandler KTO det, der vedrører de generelle lønstigninger.

DLFs formand Anders Bondo Christensen mener, at skitsen passer godt sammen med foreningens målsætninger.

»Hvis de specielle forhandlinger bliver lagt forrest, så bliver det den enkelte organisation, der skal udvikle sit eget lønsystem. Det har været afgørende i de kongresbeslutninger, vi har truffet to år i træk«, siger Anders Bondo Christensen.

Skitsen til en ny struktur for overenskomstforhandlingerne er et kompromis mellem KTOs medlemsorganisationer. Efter overenskomsten i 2002 har nogle organisationer villet forhandle mange flere ting fælles, mens andre vil minimere fællesskabets indflydelse.

Sygeplejerskerne har tidligere meldt ud, at de selv vil forhandle generelle løn­stigninger. Alligevel ser de skitsen som et skridt i den rigtige retning.

»Det er godt, at alle er indstillet på at vende forhandlingerne. Det har været vores bud. Vi synes måske ikke lige nu, at der er nok, der bliver vendt om, men det kan der arbejdes videre med indtil mødet i KTO i november«, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow.

Skæv fordeling mulig

Formanden for Akademikernes Centralorganisation, Svend M. Christensen, mener, at overenskomstforhandlingerne rykker tættere på medlemmerne i de faglige organisationer, hvis skitsen bliver en realitet.

»Man sikrer bedre, at det bliver de reelle problemer, der bliver diskuteret. Det sker uden de snærende rammer, der op­står, når der er generelle ting, der stjæler økonomien«, siger Svend M. Christensen.

Han mener, at hvis en faggruppe i de specielle forhandlinger når frem til en fuldstændig løsning, så vil der ikke være nogle generelle forhandlinger for den faggruppe.

»Men det kræver, at gruppen kan blive enig med arbejdsgiverne, og det anser jeg for usandsynligt«, siger Svend M. Christensen.

Muligheden for, at nogle organisationer rager mange overenskomstkroner til sig ved de specielle forhandlinger, skræmmer ikke Anders Bondo.

»Da generelle lønstigninger er et fælles anliggende, og da der efter de specielle forhandlinger skal være en opgørelse over, hvad de enkelte organisationer har opnået, så ligger der også begrænsninger for, hvor meget den enkelte organisation kan rage til sig. Men der vil skabes muligheder for en vis skævdeling mellem organisationerne«, siger Anders Bondo.

mbtrier@dlf.org