Særudstilling på Dansk Skolemuseum

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Skolemuseum slog den 15. oktober dørene op for en udstilling, der viser nogle af de nationalromantiske billeder, som hang i danske skolestuer omkring århundredeskiftet. Der er billeder af Niels Ebbesen på hesteryg efter mordet på den Kullede Greve og af Marsk Stig efter mordet på Erik Klipping.

Temaet for udstillingen er historieundervisningen omkring år 1900 med fokus på middelalderen. Den ser på, hvilke billeder og fortællinger datidens skolefolk ville indprente børnene.

Udstillingen varer året ud og kan ses på Dansk Skolemuseum, Rådhusstræde 6, 1466 København K.

Flere oplysninger på telefon 3315 5810 eller www.skolemuseum.suite.dk