Venstre-kampagne mod DLF på Google
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mens DLF holder kongres, får nysgerrige, der skriver »DLF« i en Google-søgning, at vide, at DLF kører skræmmekampagne og fifler med tal. Regeringspartiet Venstre har købt Google-annoncen. Kan DLF regne? spørger Venstre blandt andet, hvis man følger det betalte link, der dukker op til højre, når man googler DLF. Venstre mener, at DLF har kørt en skræmmekampagne om lærerfyringer, på trods af at regeringen har tilført 3,5 milliarder kroner til nye initiativer på folkeskoleområdet. Som eneste eksempel på fejl i tallene peger Venstre på den fejl i DLF's budgetundersøgelse, som DLF selv rettede, samme dag undersøgelsen blev offentliggjort, nemlig fra Aalborg, hvor nedskæringer i fritidsordningerne var blevet talt med.