Ønske om regler for lejrskoler
Nogle lærere frygter, at friere aftaler betyder, at forældrene i skolebestyrelserne skruer op for forventningerne
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvordan skal en lærer styre samarbejdet med forældrene og tiden til lejrskoler, hvis arbejdstiden ikke længere er reguleret af aftalte akkorder. Det spørgsmål blev rejst af Anne Mette Jensen og Leo Frederiksen, Odense Lærerforening. Det er skolebestyrelserne, som ifølge folkeskoleloven fastsætter principperne for niveauet på skole-hjem-samarbejde og lejrskoler.
»Det kan blive svært at styre. Man kan forestille sig, at en skolebestyrelse mener, at der skal ske månedlige tilbagemeldinger om hver enkelt elev, eller der skal holdes flere lejrskoler. I dag skal der så afsættes timer, og dermed sker der en prioritering mellem opgaverne. Men hvis det er op til den enkelte lærer at finde timerne, kan man risikere, at ønskerne vokser og vokser, uden at vi får tiden til det«, mente Anne Mette Jensen.
Anders Bondo lovede at tage problemet med i forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale:
»Vi erkender, at skolebestyrelserne kan fastsætte principperne, men de skal ikke gå i detaljer. Vi er meget opmærksomme på, at vi skal have nogle planlægningsprincipper, som sikrer, at der ikke pludselig kan skrues op. Det kan for eksempel være den type aftaler, som man allerede har nogle steder, hvor lærerkollegiet i fællesskab drøfter, hvordan man skal vægte lejrskoler og lignende«, sagde han.
Han tilføjede, at hvis det ikke lykkes at få tilstrækkelige garantier ind i en ny aftale, må lejrskoler og skole-hjem-samarbejde flyttes ud af undervisningsopgaven ud i den afdeling af arbejdstiden, hvor der skal indgås kollektive aftaler, men han foretrækker, at så meget som muligt kan holdes i den store samlede pulje, som hedder undervisningstid.