Store ord som borgerkrig og hjerteblod rungede i debatten om Københavns Lærerforenings (KLF) fremtidige repræ­sentation i hovedstyrelsen. Et flertal på 165 stemte for forslaget om fremover kun at have én københavnerrepræsentant, men imod forslaget stemte 125, og 14 undlod at stemme. Et forslag til vedtægts­ændring kræver, at to tredjedele stemmer for, så KLF beholder altså sine to pladser i hovedstyrelsen.

John Jensen, Ballerup Lærerforening, havde indsendt et forslag om, at KLF slet ikke skulle have automatisk repræsentation, men skulle deltage som en almindelig kreds til valget. Hovedstyrelsen kunne ikke støtte John Jensens forslag, og på opfordring trak han det.

Selvstændig fagforening

Flere argumenterede for at bevare københavnernes to pladser. Repræsentationen er historisk betinget, KLF er en selvstændig fagforening med egen aftaleret, og det er godt, at DLF og KLF kan samarbejde i Lærernes Centralorganisation, lød det.

Hovedstyrelsesmedlem John Illum, der oprindelig stod bag forslaget om at skære antallet af medlemmer i hovedstyrelsen ned, sagde, at det ikke handler om at være for eller imod KLF.

»Jeg tror, vi kan få et godt samarbejde med én repræsentant ellers ser det skidt ud for lederne og de studerende«, mente han.

Jørn Mohr, Birkerød Lærerkreds, sagde, at der var en tendens til at dynge kongressen til med argumenter helt fra svenskekrigens tid.

»For mig er det mere simpelt. Jeg ønsker, at hovedstyrelsen vælges af medlemmerne. De kan stemme folk ind og ud igen. Det gælder også for pensionisterne og lederne«, sagde Jørn Mohr.

Kurt Abildgaard, hovedstyrelsen, fortalte, at han i hovedstyrelsen havde stemt imod forslaget om reduktion af københavnernes repræsentation og i stedet havde foreslået, at man udsatte beslutningen og afventede anbefalingerne fra den strukturkommission, som regeringen har nedsat. Flere var i debatten inde på, at strukturkommissionens anbefalinger kan få konsekvenser for kredsene og for hovedstyrelsens sammensætning.

Brug for hinanden

»Vi to repræsenterer ikke blot de almindelige lærere i København, men også lederne og pensionisterne«, sagde næstformand Michael Olsen, og formand for KLF, Jan Trojaborg, fremhævede en rapport fra 1997, der konkluderer, at DLF og KLF har brug for hinanden.

Københavnerne uddelte et notat til de delegerede med baggrunden for deres ønsker om fortsat at have to pladser i DLFs hovedstyrelse.

Anders Bondo mente, at uanset hvordan afstemningen ville ende, så ville der fortsat være et godt samarbejde mellem de to foreninger.

Formand for organisationsudvalget, Astrid Schjødt Pedersen, sagde, at hvis man kom udefra til kongressen, så ville man tro, at de delegerede var ved at smide KLF ud af DLF. Men sådan var det jo slet ikke. Hun understregede, at der ikke var tale om et splittelsesforslag. Det handlede blot om antallet af repræsentanter i hovedstyrelsen.