Masser af resurser er i de senere år blevet brugt på at skaffe informationsteknologien fodfæste i folkeskolen. Alene projektet IT, Medier og Folkeskolen (ITMF), der blev sat i værk for tre år siden, og som slutter i 2004, løber op i 184 millioner kroner.

Men indsatsen rækker ikke.

Ifølge lektor ved Institut for Pædagogisk Sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, Inge M. Bryderup, er der lang vej endnu.

»Dels er der behov for at styrke lærernes kompetencer, dels er der stadig for få computere til rådighed for eleverne, og der mangler software inden for mange fagområder«, siger hun.

Lærerne har været flittige til at tage det pædagogiske it-kørekort og andre kurser, men pædagogisk integration af it kræver yderligere kompetencer og målrettet udviklingsarbejde. En række kommuner har brugt penge på at forbedre elev/computer-fordelingen, men ikke nok.

»Den nyeste undersøgelse baseret på oplysninger fra 2000 viser, at to ud af tre computere står i skolebiblioteket eller er placeret i særlige edb-rum«, siger lektoren. »Hvis it for alvor skal integreres i undervisningen, skal computerne ud i klasselokalerne. Det vil i mange tilfælde forudsætte færre elever i klasserne«.

Forlagsverdenen har klaget over, at der bliver bundet for få penge i halen, når der skal udvikles it-baseret undervisningsmateriale. Det forhindrer de professionelle udviklere i at producere tilstrækkeligt med software. Inge Bryderup er uenig i argumentationen.

»Det er en god strategi at placere lærerne, der har den faglige og pædagogiske ekspertise, centralt i udviklingen af software, sådan som det er sket i ITMF-projektet, hvor skoler og lærere har kunnet samarbejde med programmører, men indsatsen har ikke været omfattende nok. Der er behov for flere nationale programmer«, siger hun.

Skæv fordeling

Sekretariatschef for ITMF, Lise Dalgaard, er kun delvist enig.

»Lærernes kompetencer skal fortsat styrkes. Det er blandt andet derfor, regeringen har afsat en ny pulje på 495 millioner kroner, der kommer til at overlappe ITMF. Også udviklingen af software vil blive fremmet gennem puljen. Hvad angår antallet af computere beror det på et skøn, om man mener, der er nok. Undersøgelser har vist, at computerne er meget skævt fordelt både mellem skolerne og på skolerne. Når vi, sådan som det er tilfældet, er nede på en elev/computer-fordeling på syv-otte, er det min opfattelse, at det både er et spørgsmål om at organisere sig hensigtsmæssigt og et udtryk for et øget behov«, siger hun.

Baggrunden for Inge Bryderups ikke alt for positive vurdering af it i folkeskolen er de internationale Sites-undersøgelser (The Second Information Technology in Education Study), som hun har været dansk forskningsleder for. To moduler er gennemført. Det tredje skal efter planen løbe af stablen i 2005.

Det første modul fra 1997-1999 viste, at Danmark sammen med Norge og Ungarn var i front med hensyn til læringsaktiviteter tilrettelagt inden for innovativ pædagogik. Sammen med Slovenien og Singapore lå vi i spidsen med hensyn til at sætte udvikling af it-kompetencer på dagsordenen. Det andet modul fra 2001 viste, at it kun i begrænset omfang havde ført til nye pædagogiske målsætninger eller ændring af undervisningens indhold.

Ingen ændring

Er det ikke en svaghed ved dine indvendinger, at de bygger på flere år gamle undersøgelser?

»Jeg mener ikke, forholdene er ændret væsentligt siden«, siger Inge Bryderup. »Konklusionen er den samme nu som dengang: Der er på trods af en stigning i antallet af computere på skolerne fortsat store vanskeligheder med den pædagogiske integration af it. Der skal fortsat nationale programmer og en formuleret it-politik på skolerne til for at sætte skub i udviklingsarbejdet. Lærernes pædagogiske ikke tekniske kompetencer skal fortsat udvikles, og computerne skal ind i klasselokalerne, så de kan bruges, når behovet er der, i stedet for på de tidspunkter, hvor læreren på forhånd har lagt billet ind på at bruge computerlokalet«.

Lise Dalgaard mener, at det er for snævert kun at tage udgangspunkt i Sites.

»I betragtning af at ITMF-projektet først kom i gang i 2001, er det for tidligt at sige noget om, hvilken betydning det får. Man må håbe, og jeg tror på, at det kan være med til hurtigt at skabe den udvikling, som Inge Bryderup taler for«.

folkeskolen@dlf.org

Inge M. Bryderup og Lise Dalgaard talte ved sidste uges Nationale Uddannelsesforum 2003 i Odense.

Folkeskolen var ikke til stede, men har fået adgang til det udleverede materiale. På den baggrund er begge talere blevet interviewet.