Tjek datoen med Red Barnet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
12 kendte mennesker og deres børn har i samarbejde med fotograf Sif Meincke og Dansk Frisør '' Kosmetiker Forbund udarbejdet en støttekalender til fordel for Red Barnet.
Kalenderen er nu klar til salg i landet frisørsaloner.
Ideen med kalenderen er at vise de 12 kendte forældre sammen med deres børn i en historie, som forældrene har læst eller fortalt for deres børn masser af gange.
Forfatteren Hanne-Vibeke Holst har skrevet teksten i kalenderen. Stylingen har frisør Susanne Munch Møller stået for, men Martin Sputnick har lavet scenografi.
Alle, der køber kalenderen, kan detage i en lille konkurrence, hvor der blandt andet er mulighed for at vinde et gavekort til en uges ophold for to personer på Dansk FolkeFeries Mellieha Holiday Centre på Malta.
Salgsprisen for kalenderen er 139 kroner.
Den kan købes i alle landets frisørsaloner og via www.redbarnetkalender.dk