Danmarks Lærerforening skal fortsat være med i forhandlingsfællesskabet KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Det blev konklusionen på en debat på kongressen.

Emnet var på dagsordenen, fordi kritikere efter en hård debat på den ekstraordinære kongres i juni krævede, at det skulle tages op igen. Efter overenskomstforhandlingerne i foråret var mange lærere stærkt kritiske over for KTO, som organiserer blandt andre pædagoger, lærere og sygeplejersker - og de store grupper i HK og Forbundet af Offentligt Ansatte, i alt cirka 650.000 mennesker.

Kritikken gik på, at formanden for fællesskabet, Poul Winckler, kritiserede lærernes holdning til Ny Løn, og at de øvrige organisationer anbefalede deres medlemmer at sige ja til et resultat, der indeholdt for meget forlodsfinansiering. Endelig fik lærerne trukket resultatet ned over hovedet, på trods af at otte ud af ti lærere stemte nej ved urafstemningen.

Hovedstyrelsen havde forud for kongressen diskuteret, hvilke mål og værdier DLF ønsker i et forhandlingsfællesskab.

Det resulterede i et forslag til en kongresvedtagelse, der fastslog, at DLF bliver i KTO-samarbejdet. Et centralt mål for arbejdet skal være, at lærernes realløn skal sikres. Desuden skal forhandlingsfællesskabet arbejde for lønmodeller, der passer til kulturen på de forskellige områder, hvor medlemmerne arbejder.

Hovedstyrelsens overvejelser

Anni Herfort fremlagde hovedstyrelsens overvejelser: 'Det skal være klart, at et mål for et fællesskab er, at det skal give bedre resultater for medlemmerne, end hver enkelt organisation kunne forhandle hjem alene. I realiteten kunne man godt skævdele til fordel for en enkelt gruppe eller organisation inden for fællesskabet.

Det ville kræve nogle langsigtede aftaler og en tro på, at de ville holde også i fremtiden. Men vi er alle gået efter det bedste resultat for vores egne medlemmer. Det er vigtigt, at man er solidarisk. Men det er også vigtigt, at man kan stå af, når der er optræk til noget, som går imod væsentlige interesser for medlemmerne. Vi lægger op til, at man skal have en fælles strategi, som er baseret på viden om, at der både er nogle, som ønsker mere individuel løn, og nogle, som ønsker mindre'. 'Vi skal have ændret de udemokratiske sammenkædningsregler i forligsmandsloven, så vi ikke bliver tvunget til at acceptere noget, vi har sagt nej til'.

'I fremtiden er det også vigtigt, at vi hurtigere bliver klar over, hvor vi er uenige, og diskuterer det åbent. Forlodsfinansiering er et godt eksempel på, at noget, der lignede en enighed, i realiteten dækkede over grupper, som ønskede både mere og mindre forlodsfinansiering'.

'Hos os er vi rigtig gode til at have medlemmerne med, når vi stiller krav. Det er vigtigt, at vi også har dem med, når kravene går videre i systemet, og vi opstiller fælles krav i forhandlingsfællesskabet. Det vil give legitimitet og troværdighed og gøre det lettere for medlemmerne at tage stilling til, hvor stor en del af kravene der så er kommet igennem', sagde Anni Herfort.

Forslag med hjemmefra

Men op på talerstolen kom efter fremlæggelsen tre kritikere, som alle havde medbragt forslag hjemmefra.

Mogens Clausen, Øst-Djurs Kredsen ved Grenaa, foreslog, at kongressen slet og ret besluttede, at man skulle melde sig ud af KTO. Han syntes, at kongressen havde en opgivende holdning - som en målmand, der ligger foran sit mål og kigger ind på bolden, som er gået i nettet. Men ude på lærerværelserne vil man ud af KTO og er sikre på, at man kan klare sig meget bedre alene. 'I min barndom sagde min far nogle gange, at jeg skulle finde nogle bedre kammerater at lege med. Nu synes jeg, vi skal finde nogle andre at gå sammen med, og ellers må vi gå alene. Vi er en fantastisk stærk faggruppe, blandt andet fordi vi er uundværlige', sagde han.

Tove Borch, Århus, foreslog, at man ikke starter med at finde ud af, hvem man vil være sammen med. I stedet skal man finde nogle, som har fælles værdier med DLF. 'DLF ønsker, at de udemokratiske afstemningsregler i forligsmandsloven afskaffes, og at sammenkædningsreglerne ændres' foreslog hun indføjet i hovedstyrelsens tekst. Desuden ville hun have strøget et afsnit om, at man satser på at nå frem til et underviserforbund.

Dorte Lange, Søllerød, ønskede, at man først opstillede sine betingelser for at indgå i et fællesskab.

Det skulle blandt andet være, at man er enige om at gå imod et lønsystem, der er baseret på indbyrdes konkurrence mellem de lokale organisationer og mellem medarbejderne på den enkelte arbejdsplads. 'Hvis mit forhandlingsfællesskab var en bil, så ville jeg ønske mig et ordentligt monster af en firehjulstrækker med et rigtig godt udsyn, så vi kan se, hvor vi skal hen. Men i hovedstyrelsens forslag er der godt nok lagt op til en stor og stærk bil - men rat og vinduer peger i alle mulige retninger', sagde hun.

Anni Herfort svarede, at hun er helt enig i, at man skal arbejde for at få sammenkædningsreglerne ændret. Men hun er lodret uenig i, at man skal ud af KTO, sådan som Mogens Clausen foreslog: 'Du siger, at vi så må lege med os selv. Men det kommer vi ikke til. Vi kommer til at lege direkte med arbejdsgiverne. Og de kan godt finde ud af at lave en del og hersk-politik. Så kan vi komme til at køre rundt i en brugt Mascot. Man skal tænke på, at vores eksempel - og de uhyrligheder, kommunerne har lavet på det seneste med Ny Løn - har sat gang i noget debat rundt omkring - også i forbund, hvor de måske ikke rigtig har diskuteret det før', sagde Anni Herfort. Slutresultatet blev, at nogle af Dorte Langes formuleringer om vigtigheden af en fælles strategi om lønsystemerne blev skrevet ind i den endelige kongresvedtagelse, som også fastslog som DLF's holdning, at lærerne er imod et lønsystem med indbyrdes konkurrence.

Mogens Clausens forslag blev stemt ned. Og forslaget om at arbejde for at ændre sammenkædningsreglerne blev vedtaget som en resolution.

Vedtagelse: Lønmodeller, der passer til kulturen

Fælles optræden i forhandlingerne om generelle løn- og ansættelsesvilkår har til formål at skabe bedre resultater, end de enkelte organisationer kan opnå hver for sig. Derfor er det afgørende, at forhandlingsfællesskabet spiller en aktiv rolle, når den økonomiske ramme for forhandlingerne fastlægges, og at der arbejdes for en selvstændig værdifastsættelse af arbejdet i den offentlige sektor. Central reallønsforbedring for alle medlemmer og lønmodeller, der passer til kulturen og strukturen på de forskellige områder, er hovedmål for fællesskabet.

Danmarks Lærerforening skal i forhandlingsfællesskabet arbejde for en fælles politisk strategi for løn. Danmarks Lærerforening ønsker desuden, at forhandlingsfællesskabet skal arbejde for indførelse af et lønsystem, som ikke medfører indbyrdes konkurrence mellem de lokale organisationer og mellem medarbejdere på den enkelte arbejdsplads.

Forhandlingsfællesskabet skal kunne sætte magt bag kravene og skabe resultater, som medlemmerne kan tilslutte sig.

Krav og temaer bør defineres og afgrænses i en fælles proces forud for forhandlingerne, så fællesskabet over for offentligheden kan sætte en offensiv dagsorden, der underbygger kravene.

Legitimitet, troværdighed og opbakning hos medlemmerne skal sikres via bevidst kommunikation og dialog, så medlemmerne kan måle resultatet af forhandlingerne i forhold til de forud definerede fagpolitiske mål.

Samarbejdet mellem organisationernes lokale afdelinger skal udbygges for at øge forhandlingsfællesskabets samlede styrke.