Fuld udrykning. Tre brandbiler og en bil med indsatsleder runder hjørnet ved indskolingen på Jersie Skole. Horn og blå blink. En lærer og en elev befinder sig i en bygning, hvor det brænder foran døren.

Ilden er dog hurtigt slukket. To nydeligt anlagte bål foran døren blev antændt af børnehaveklasseleder Jette Pedersen. Hendes mand er højst sandsynligt med på en af brandbilerne, og pigen, der skal reddes, er deres datter. Det hele er iscenesat som afslutning på en uges arbejde om brandberedskab.

Jette Pedersen spørger børnene, hvad hun skal gøre ved ilden. De har lært, at det gælder om at tilkalde hjælp ved at ringe på 112, når man ikke selv kan klare det. Denne gang går det meget hurtigt. Brandbilerne holder nemlig allerede længere nede ad vejen.

Da ilden er slukket, og døren åbnes, vælter kraftig teaterrøg ud. Lærer og elev reddes, og alle de fremmødte elever får lov til at bestige brandbiler og sprøjte vand ud over markerne. Til tankene er tomme.

En nål i ambulancen

Tidligere på ugen havde børnehaveklasserne besøg af falckmand Jan Madsen. Han fortalte, at han kører både ambulance, brandbil og kranbil. Han viste sit tøj frem og besvarede spørgsmål.

'Hvorfor har I en stige?' 'Den er til at kravle op ad, hvis vi skal op et højt sted for at slukke ild', svarer Jan Madsen.

'Hvis det er for højt til stigen, så ved jeg godt, hvad man skal gøre. Man skal bare sprøjte med vandet', siger en dreng.

'Hvorfor har ambulancen sådan en nål indeni', spørger en dreng beklemt.

'Det er, hvis folk er meget syge, så kan vi blive nødt til at give dem en indsprøjtning i ambulancen'.

'Jeg har selv prøvet det! Fordi jeg faldt og fik hul i panden, da jeg var lille', fortæller drengen og ser ud, som om han husker det tydeligt.

En har set en brandbil i Tyskland, og en anden har set tre ambulancer med udrykning i Greve. Spørgelyst og fortællelyst er stor. En har oplevet ildebrand på et værksted, og Morten har haft brand derhjemme.

'Min mor og far var ude at kigge på biler, så der var kun fire børn hjemme. Der var et stearinlys på brændeovnen, og så gik der lidt ild i, mens vi så film', fortæller Morten.

'Vi ringede 112 og ringede til mor og far, og så tog vi kæledyrene ud og gik ind til Kjeld'.

Kjeld er naboen, og både Jette Pedersen og Jan Madsen synes, at børnene tacklede situationen flot.

Når man ringer 112

'Hvad siger de i telefonen, når man ringer 112', spørger Jette Pedersen.

'Alarmcentralen', svarer en pige.

'Og hvad skal man så sige?' 'Hvor man bor, og hvilket nummer man bor i, og hvad man hedder, og så kan jeg ikke huske mere', siger en dreng.

'Og ens telefonnummer', supplerer en pige.

'Og man skal sige, hvad der skete, og hvilken hjælp man har brug for', siger en dreng.

Jette Pedersen svarer, at det er rigtigt, for det hjælper jo ikke at sende en ambulance, hvis der er brand.

'Da jeg fik hul i hovedet, kom der en ambulance. Fordi min far havde glemt at lægge måtten, da jeg var i bad, og så faldt jeg på kanten', fortæller en pige.

Et par af børnene har set 'Fjernsyn for dig' dagen før, hvor Kaj og Andrea fortæller, hvad man gør i tilfælde af brand. Her handlede det om at lægge låg på en gryde, der var ild i.

'Så må man ikke hælde vand i. Man skal kvæle ilden'.

Eleverne har styr på tingene. Dagen før fik de også læst en historie om Kaj og Andrea højt. Den var fra 'Dit brandblad', som blandt andre Beredskabsstyrelsen har udsendt til skolerne.

Budskabet hænger fast

Jette Pedersen fortæller, at arbejdet med brandberedskab i børnehaveklassen har udviklet sig en del igennem de seneste ti år.

'Vi ser film, laver opgaver og små forsøg, hvor vi kvæler et stearinlys. Det fascinerer dem meget. Det bliver for kedeligt, hvis vi bare skulle læse lidt op for dem. Men når budskabet bliver serveret på så mange forskellige måder, hænger det bedre fast'.

'Det er godt med nogen udefra, som fortæller og viser frem.

I går havde vi en motorcykelbetjent på besøg. Det er bedst med dem, der lader børnene spørge. Dem lytter børnene til, hvorimod de, der bare kører et show af, ikke fænger'.

Hvis der er blod over det hele

Jan Madsen viser brandtøj, iltflaske, handsker og huer i brandhæmmende materiale og gummihandsker, som brand- og ambulancefolk altid har med.

'Jeg ved godt hvorfor. Hvis der er blod. Det gider man jo ikke at få ud over det hele', som en dreng siger.

En ved endda, hvad den lille kile, som Jan Madsen hiver op af jakkelommen, skal bruges til.

'Den er til at holde døren åben'.

'Ja, så vi kan få brandslangen med os, og den ikke kommer i klemme'.

Bagefter er der mulighed for at prøve det hele. Jan Madsen må holde den tunge iltflaske og forsigtigt lade børnene mærke dens vægt. Nogle vader rundt i jakkerne, der når helt ned til gulvet. En pige med indsatslederens blanke hjelm går rundt og siger 'sluk ilden' med myndig stemme. Kun to piger gider ikke at deltage i løjerne, men ser ud, som om de keder sig bravt.

'Babu - babu', lyder det i mange lydstyrker, mens Jan Madsens tøj, hjelme og gummistøvler futter rundt.

'Nu er branden vist slukket', siger Jette Pedersen og hjælper Falckmanden ind i næste klasse med alt udstyret.