Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Næsten 2.000 børn i skoler i Fredensborg og Humlebæk har fortalt om deres spisevaner i en undersøgelse, der gør stakken af rapporter om dårlig kost til en stadig tungere bevisbyrde.
I en gennemsnitsklasse på 21 elever starter 12 børn deres hverdag med dårlig eller mindre god morgenmad.
Et par af eleverne får slet ingen morgenmad.
Senere på dagen åbner 7 af eleverne for en mindre god eller dårlig madpakke, og 6 af børnene i klassen klarer sig uden madpakke. Blandt skolens ældste børn undværer mellem 7 og 12 elever i gennemsnit deres madpakke.
I stedet fylder disse børn sig med chips, slik og anden underlødig kost, viser undersøgelsen fra skolerne i Fredensborg og Humlebæk.
Højst to børn i gennemsnitsklassen drikker mælk til deres frokost.
Folkeskolen nummer 41
Oktober 1977