Vink farvel til tankerne om den timetællende lønmodtager og vær med til at genoplive det professionelle lærerliv. Sådan skaber vi en god folkeskole.

Det budskab har DLFs formand Anders Bondo Christensen blæst ud på medlemsmøder, i debatindlæg, i interview og til arbejdstidsforhandlinger, siden han blev valgt som formand.

»Vi vil diskutere overenskomst, samtidig med at vi vil diskutere, hvad vi vil med folkeskolen«, siger han.

Ugebrevet Mandag Morgen brugte hans måde at argumentere på til at beskrive ham som et omvandrende paradoks, da man udarbejdede en kommunikationsprofil og gav formanden karakter efter 13-skalaen. Karakteren kan læses senere i artiklen.

» en troværdig fagforeningsboss, der endnu ikke har leveret resultater til sine medlemmer«, skrev ugebrevet op til DLFs kongres, hvor de endelige krav til overenskomstforhandlingerne skulle vedtages.

»Men vi lærere er ikke et omvandrende paradoks. Der er faktisk sammenhæng i det, vi gør«, siger Anders Bondo.

Økonomien strammer

»Hvordan skal vi fortælle vores medlemmer, at de skal nøjes med 2,7 procent i lønstigning, når de ansatte i den private sektor får 3,8?«

Spørgsmålet stillede Dennis Kristensen, formand for forhandlingsfællesskabet for ansatte i amter og kommuner (KTO), da de stramme kommunale budgetter i foråret blev offentliggjort.

Mere i løn, et nyt lønsystem og sikring af pensionen. Lærerne har mange ønsker og kommunerne få penge, men Anders Bondo mener, at de stramme budgetter først og fremmest er kommunernes problem.

»Det er en kæmpe udfordring for KL. Det gør det svært for dem at være ideologiske, hvis de samtidig må sige, at de har svært ved at finde økonomien til en fornuftig aftale«.

Den 8. oktober mødes Anders Bondo og forhandlerne fra Lærernes Centralorganisation med KLs chefforhandler, Kjeld Hansen. For første gang begynder overenskomstforhandlingerne med de enkelte organisationers forhandlinger. Det betyder, at et nyt lønsystem og arbejdstid er de emner, der højst sandsynligt forhandles først. I december måned tager KTO så fat på at forhandle de emner, som berører alle de 650.000 ansatte som eksempelvis reallønsstigninger.

»Den omvendte model giver os mere tid. Vi vil gerne have et nyt lønsystem, der passer til lærerarbejdet. Det er ikke noget, der er omkostningstungt, derfor har jeg en forventning om, at mere tid er positivt for processen«, siger Anders Bondo.

Et centralt lønsystem

Anders Bondo mener, at det nuværende lønsystem ikke passer til lærerarbejdet.

»Nogle steder får klasselæreren måske 4.800 kroner, og af en eller anden grund får edb-vejlederen 3.700 kroner. Et år er læreren måske klasselærer, men en rotation betyder, at næste år bliver han edb-vejleder. Hvorfor skal den ene funktion være mere værd end den anden?«

Derfor ønsker han at få et lønsystem, hvor lønnen udelukkende bliver aftalt på centralt plan allerhelst som løntrin men han vil ikke afskrive, at tillæg, der kommer store grupper til gode, kan komme på tale. En ting, som lærerne med sikkerhed ønsker, er, at forlodsfinansieringen altså de penge, der bliver sat af til lokale lønforhandlinger skal afskaffes.

»Det er et enigt KTO, der siger, at vi vil ikke have forlodsfinansiering af Ny Løn. Den enighed har der aldrig været før. Forlodsfinansiering er et konfliktudløsende pejlemærke i KTO«.

KL vil individuel løn

»Lokal løn under en eller anden form er kommet for at blive. Det er vores klare holdning, og den er bakket 100 procent op af den dialog, der har været med vores medlemskommuner«, sagde formanden for KLs løn- og personaleudvalg Kjeld Hansen i sidste uge til folkeskolen.dk

Dermed ser det ud til, at forlodsfinansieringen er en af de knaster, der skal slibes heftigt på under forhandlingerne.

Anders Bondo mener, at der er faggrupper inden for kommuner og amter, der har så store forskelle lokalt, at lokal løn er det eneste rigtige, men når det kommer til lærerne, er han ikke i tvivl om, at Ny Løns rolle er udspillet.

»Ny Løn har fået sin chance. Lønsystemet har været der i fem år. Systemet fungerer stadig ikke. Vi kan konstatere, at man har haft fantastisk svært ved at få brugt de penge, som er lagt ud. Ingen kan dokumentere, at Ny Løn har skabt dynamik og kvalitetsudvikling, så det ville være fuldstændig tåbeligt at putte flere penge ud i det system«, siger han.

1-2-3 arbejdstid

De to første forhandlingsomgange med kommunerne endte uafgjort. Parterne kunne ikke blive enige om en ny arbejdstidsaftale, men Anders Bondo er fortrøstningsfuld få dage inden tredje forsøg ved forhandlingsbordet.

»Vi vover det ene øje og stiller forslaget igen, fordi vi føler, at vi har rykket os under forhandlingerne«.

Ligesom med lønnen skal reglerne omkring lærernes arbejdstid understøtte lærerprofessionen. Anders Bondo kan godt lide at vise de steder frem, hvor de lokale arbejdstidsaftaler allerede er bygget op efter de principper, som han ønsker for en central aftale. Men lokale aftaler kan ikke gøre det.

»Mange steder er de lokale aftaler under pres. Desuden har vi brug for, at vi er fælles om at være en profession. Det fælles skal omfattes af en fælles arbejdstidsaftale. Vi kan ikke acceptere, at der sidder 25 procent med en arbejdstidsaftale, der overhovedet ikke understøtter at tage det professionelle ansvar«.

Han er ikke i tvivl om, at en ny arbejdstidsaftale vil få store konsekvenser for folkeskolen.

»Hvis det her bliver gennemført, så vil det rykke meget mere ved folkeskolen end et skoleforlig på Christiansborg«.

Mandag Morgen havde bedt 14 personer om at vurdere Anders Bondos præstationer som formand. Ved eksamensbordet ville han få et 10-tal med pil ned.

»Anders Bondo får højeste karakter for sin troværdighed. Han ligger ligeledes pænt, når det gælder evnen til at kommunikere visioner og vise lederskab om end det står lidt sløjere til med evnen til at kommunikere resultater og handlekraft«, lyder begrundelsen i Mandag Morgen.

mbtrier@dlf.org

Ingen krav om frit valg

En undersøgelse, som blev offentliggjort i »HK/Statmagasinet« i sidste uge, viste, at blandt 2.300 personer foretrækker 73 procent større valgfrihed i overenskomster frem for fælles regler for alle. Blandt medlemmerne af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor lærerne hører til, mener 69 procent, at der skal være større valgmuligheder mellem løn, pension og frihed.

Forbundet af Offentligt Ansatte har stillet krav om mere frit valg, og professor på Roskilde Universitetscenter Steen Scheuer, der står bag undersøgelsen, forudser i »HK/Statmagasinet«, at de offentlige forbund kan blive den første store gruppe, der får et frit valg ind i deres overenskomst.

»De store overenskomstfornyelser skal helst indeholde et eller andet nyt element, og arbejdsgiverne i amter, kommuner og stat har det administrative apparat til at styre frit valg«, siger Steen Scheuer til »HK/Statmagasinet«.

Anders Bondo tror ikke, at tallene er betegnende for lærerne.

»Det er en kunstig problemstilling. Vi har allerede mange valgmuligheder. Lærerne kan gå på deltid og få mere fritid og mindre løn. De kan selv bestemme sig for at betale mere i pension. Det eneste, de ikke kan, er at betale mindre til pension, men det har jeg ikke hørt nogen ønske. Tværtimod vil overenskomstansatte gerne have flere penge sat af til pension ved overenskomsten«.

mbtrier@dlf.org

Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skal betale til en pulje, når jeg nu ikke får noget ud af detLærer Nicolas Rubek fra Bakkegårdsskolen i Gentofte om Ny LønI virkeligheden begynder Anders arbejde først, når han har en arbejdstidsaftale hjemme, og han skal til at lære lærerne, hvordan de skal holde op med at tælle timerViceinspektør Lotte Hansen fra Møllegårdskolen i Jægerspris om arbejdstidsforhandlingerne