Nye læreres praksischok er et kendt fænomen ude på skolerne. Alle skoler har ordninger, der skal sikre, at overgangen fra studerende til lærer bliver så blid som muligt. Problemet er bare, at skolerne ikke har defineret praksischokket, og derfor stemmer indhold og mål i ordningerne ikke overens med de nye læreres reelle behov.

Generelt mangler mange nye lærere nogle spilleregler i mødet med forældre, elever, kolleger og ledelse. Hvor meget skal man finde sig i? Hvor mange krav har man selv lov til at stille? Det er vigtigt, at de nye lærere bliver forberedt på det pres, de møder ude i folkeskolen. De skal udstyres med værktøjer, de kan benytte, før presset bliver for voldsomt, og værktøjskassen skal indeholde modeller, der direkte kan implementeres i den enkeltes daglige virke.

Den enkelte lærer har behov for tryghed og rådgivning i forbindelse med det første job. Trygheden skal være omdrejningspunktet, og tryghed skabes ved at udstyre de nye lærere med værktøjer, der gør dem i stand til at håndtere de ikke-faglige problemstillinger. På den måde styrker man den nye lærers integritet og fremmer samtidig motivationen og arbejdsglæden.