Når lærerne i Horsens peger på, at det ikke er skånejob, men det at have ordentlige arbejdsforhold, der er vigtigt for ældre kolleger, så er det i overensstemmelse med mange forskeres syn på seniorernes forhold.

'Tidligere drejede det sig om retræte- eller skåneordninger for ældre, men nu drejer det sig om, hvordan man kan fastholde de ældre medarbejdere. Men det er ikke nok. Målet må være, at seniorpolitik bygger på, at man betragter ældre ansatte som mennesker i stadig udvikling og som strategiske ressourcer i virksomheden', siger Jesper Wegens, som er forsker på Gerontologisk Institut.

Som 60-årig og med mange års erfaring inden for ældreforskning ved han, hvad det drejer sig om, når talen falder på seniorernes vilkår, og da han for nylig var på talerstolen under en konference om seniorpolitik arrangeret af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, var det blandt andet for at slå fast, at selvom der er noget, man bliver dårligere til med tiden, så er der mere, man bliver bedre til.

'Samfundet er præget af fordomme om, hvad aldring betyder. Som ældre får man en længere reaktionstid og kan have svigtende korttidshukommelse, nedsat syn og hørelse og øget følsomhed over for støj. Men det er lige så rigtigt, at ældre har større arbejds- og erhvervserfaring, øget dømmekraft og opfattelsesevne, større selvstændighed og ansvarsfølelse, og at de er mere stabile og har større menneskelig modenhed og indfølingsevne end yngre mennesker. Det er bare ikke i fokus', siger han.

Enden af karrierestigen

En ting er at nedbryde fordomme, noget andet at skabe en politik, der tager højde for seniorernes situation på arbejdsmarkedet, eller - som det er blevet formuleret af en gruppe medarbejdere i et FTF-projekt for et par år siden - at man 'sikrer, at medarbejderne efter et langt arbejdsliv kan forlade arbejdspladsen ad hoveddøren, med rank ryg og med liv, ære og velfærd i behold'.

'Et projekt, jeg deltog i, opstillede i prioriteret rækkefølge fire punkter, der kunne få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet: 1: justering af arbejdstiden, 2: indflydelse på omlægninger, 3: indflydelse på arbejdstempoet og 4: feedback om kvaliteten af indsatsen. Det er tankevækkende, at det at få at vide af lederen, at man har gjort en god indsats, kan være med til at få folk til at vente med pensionering. Det tyder på, at selv små ændringer kan have en stor indflydelse'.

'Det er et stort problem, at mange ældre medarbejdere er nået til enden af karrierestigen, længe før de når pensionsalderen, og at deres arbejdsfunktioner ikke udvikler sig. Progressionen skal fortsætte også i senkarrieren, og det uanset om man er menig lærer, skoleleder eller noget helt andet. Ingen er tjent med tomgang', siger Jesper Wegens.

j