Grus i ledernes samarbejde

Skolelederforeningen afviser avisartikel om, at den vil straffe lærerne på pengepungen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Næppe er Lederforeningen begyndt at undersøge muligheden for at indlede et samarbejde med Danmarks Skolelederforening (DS), før der bliver kastet grus i maskineriet.

I et nyt oplæg om fremtidens skole efterlyser DS en lønpolitik, der motiverer lærerne til at forbedre kvaliteten af deres undervisning. Ifølge en fremtrædende artikel i Jyllands-Posten i sidste uge betyder det, at de lærere, der ikke lever op til skolens målsætning, skal straffes på pengepungen.

En metode, Lederforeningens formand, Jens Færk, tager skarp afstand fra.

'Hvis DS går ind for straf som en ledelsesmetode, er der ikke basis for et samarbejde mellem de to foreninger. At straffe lærerne vil være direkte skadeligt for folkeskolen, ikke mindst i en tid med lærermangel. Vi kan ikke holde på lærerne med stokkemetoder', siger Jens Færk, der dog sætter sin lid til, at avisen har misforstået DS' oplæg.

Vil ikke straffe

Og det er netop, hvad der er sket, mener formanden for DS, Erik Lorenzen. Ordet straf optræder ikke i oplægget, og Erik Lorenzen afviser at have brugt det under interviewet.

'Jeg har ikke sagt, at lærerne skal hverken straffes eller sættes ned i løn. Jeg har sagt, at nogle kommuner aflønner skoleledere med resultatløn, og at der derfor er risiko for, at det breder sig til lærerne. Det må vi tage højde for i arbejdstidsaftalen, så lærerne ikke bliver stillet over for urimelige mål og arbejdsvilkår', siger Erik Lorenzen.

Han pointerer, at DS ikke går ind for resultatløn til lærerne. Derimod ser DS gerne, at man bruger funktionsløn til at fremme arbejdet i selvstyrende lærerteam.

'I den nuværende arbejdstidsaftale er der gode muligheder for at arbejde med selvstyrende lærerteam. Men vi oplever kommuner, der ikke vil betale, hvad det koster, og skoler, der ikke er parate til selvstyrende team. Det kan også være svært at indgå aftaler omkring økonomi og arbejdsvilkår i de selvstyrende lærerteam med nogle lærerkredse. Derfor bør vi have nogle centrale aftaler, der understøtter arbejdet i selvstyrende team', siger Erik Lorenzen.

Jens Færk genkender de problemer, Erik Lorenzen nævner.

'Det er hamrende nødvendigt at understøtte lærernes arbejde. Så hvis det er det, DS vil, er jeg ikke så forskrækket over foreningens ledelsessyn', siger Jens Færk.

Henrik Stanek er freelancejournalist