Kongresterminologi
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I kongressens terminologi er en »resolution« foreningens henvendelse udadtil. Til offentlighed, forhandlingsmodparten og eksterne samarbejdsparter.
En »kongresvedtagelse« er en intern beslutning om, hvad DLFs forskellige niveauer er forpligtet til at gøre.
Et »formandstilsagn« er et løfte, som formanden afgiver fra kongressens talerstol. Selv om det ikke besluttes på samme formelle måde som resolutioner og kongresvedtagelser, har det samme politiske gyldighed.
De højest prioriterede krav
en forbedring af reallønnen gennem generelle lønstigninger
et nyt lønsystem
en ny arbejdstidsaftale
forbedring af pensionen for de overenskomstansatte, der indtil 31. marts 1993 havde ret til tjenestemandspension
at tjenestemandspensionen har samme udvikling som hele lønnen
Disse overenskomstkrav er af kongressen sat på en særlig prioriteringsliste. Den samlede kravliste findes på DLFs websted, www.dlf.org
Kongresvedtagelse
Bæredygtige kredse
De ændringer, DLF må foretage som følge af kommunalreformen, skal ses i sammenhæng med de foreningsmæssige udfordringer, udviklingsprojektet har afdækket.
Hovedstyrelsens beslutninger i forbindelse med udviklingsudvalgets afrapportering vedrørende det foreningspolitiske system indgår således i det videre arbejde med at sikre Danmarks Lærerforening som en tidssvarende og effektiv fælles fagforening.
Frem til kongressen i 2005 udarbejder hovedstyrelsen
* Forslag til opgavefordeling mellem foreningens centrale og decentrale led
* Forslag til kongressens størrelse og sammensætning
Kredsene inddrages undervejs i processen.
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen, jævnfør vedtægternes paragraf 37, stykke 2 og 3, skal det sikres, at grænser mellem kredse følger kommunegrænser. Det vil betyde færre og generelt større kredse. Ingen kredse må bringes i en situation, hvor de ikke selv mener at være bæredygtige.
Ændringer som følge af kommunalreformen vedrører hele foreningen.
Kredsene sikres den fornødne centrale hjælp i forbindelse med omlægninger, herunder eventuelt opsplitning af kredse.
Resolution
Kvalitet frem for tidskontrol
Folkeskolen er en af samfundets vigtigste kulturbærende institutioner. For at leve op til det videnssamfund, vi lever i, skal folkeskolen være i stadig udvikling. Det er derfor af afgørende betydning, at den fortsatte kvalitetsudvikling af folkeskolen sikres. Det ansvar påhviler parterne omkring skolen.
Et positivt resultat af forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale er et nødvendigt grundlag for den gode skole, hvor kvalitet, engagement og udvikling er nøgleord.
DLFs krav til en ny arbejdstidsaftale sætter fokus på kvalitetssikring af opgaveløsningen frem for tidskontrol. Det betyder, at skolelederne, der har ansvaret for at lede skolen og fordele arbejdsopgaverne, skal have tid til at give den nødvendige faglige og pædagogiske sparring til lærerne og børnehaveklasselederne. Det er lærernes professionelle ansvar at løse undervisningsopgaven inden for den aftalte tid.
DLF forventer, at KL vil indgå konstruktivt i forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale, idet et bæredygtigt resultat kun opnås gennem enighed.
Resolution
Ansatte skal ikke betale for reform
Løn er et hovedkrav ved de kommende overenskomstforhandlinger. En velfungerende offentlig sektor er fundamentet for videnssamfundet og velfærdsstaten. De offentligt ansatte, herunder lærerne, skal derfor sikres gode arbejdsvilkår og højere løn.
Kommunalreformen skal i løbet af efteråret finde sin endelige udformning. Det vil betyde forandringer for mange offentligt ansatte. Det må helt afvises, at de ansatte selv skal betale for ændringer gennem forringede ansættelsesvilkår.
Regeringen har i den senere tid udsendt flere signaler om, hvad der skal løses af arbejdsmarkedets parter ved de kommende overenskomstforhandlinger. Samtidig er der gennem aftalen mellem regering og kommunerne om den kommunale økonomi ensidigt forsøgt fastsat en begrænsende ramme for udmøntningen af den kommende overenskomst. Danmarks Lærerforening vil insistere på at føre frie forhandlinger. Frie forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter er selve grundlaget for det danske arbejdsmarked.
Kongresvedtagelse
En helt ny lærerlønmodel
Der skal ved Overenskomst 05 gøres op med det nugældende lønsystem for basisstillingerne i folkeskolen.
En ny lønaftale skal passe til lærerarbejdets organisering og udmøntes på en måde, der er i overensstemmelse med det professionelle lærerarbejde og folkeskolens kultur. Lønsystemet skal generelt medvirke til at understøtte mulighederne for et godt arbejdsklima og arbejdstilfredshed.
DLF stiller derfor krav om en lærerlønmodel, som bygger på centrale aftaler, og som omfatter et forbedret centralt lønforløb på flere/højere trin.
Lønforløbet suppleres eventuelt med centralt aftalte tillæg for varetagelse af opgaver, som udføres af alle eller større grupper af lærere/børnehaveklasseledere.
Løntrin prioriteres frem for tillæg.
Et nyt lønsystem skal samtidig sikre lærernes lønudvikling og lønniveau i forhold til øvrige medarbejdergrupper i den (amts)kommunale sektor.
Den lokale aftaleret fastholdes. Lokale aftaler om løn skal i givet fald finansieres af det kommunale økonomiske råderum, som ligger ud over den centralt aftalte ramme.
Resolution
Løn og arbejdstid, der passer til professionen
Overenskomstfornyelsen i foråret 2005 er en enestående mulighed for at skabe rammerne for, at engagerede lærere sikrer kvaliteten i den fælles folkeskole.
Folkeskolens opgaveløsning og lærernes engagement skal understøttes af et nyt lønsystem og en ny arbejdstidsaftale, som passer til lærerprofessionen. Alle sider af lærernes arbejde understøtter hinanden og er lige værdifulde. Ligeværdigt samarbejde er en krumtap i skolens dynamik og udvikling.
Et nyt lønsystem og en ny arbejdstidsaftale skal sikre, at lærere og børnehaveklasseledere, uanset ansættelseskommune, har samme grundlæggende vilkår for at leve op til de centrale krav til undervisningen som beskrevet i folkeskoleloven og i Fælles Mål. Løn- og arbejdsvilkår skal ikke være underlagt den enkelte kommunes økonomiske muligheder og prioriteringer.
Derfor kræver Danmarks Lærerforening:
Et centralt aftalt lønsystem, der passer til lærerprofessionen og sikrer reallønsudvikling for hver enkelt.
En central arbejdstidsaftale, der sikrer plads til fleksibilitet i opgaveløsningen på baggrund af professionelle overvejelser, og som sikrer resurserne til god undervisning.
