»Aftalen om ny løndannelse er udspillet for vores vedkommende og kan på ingen måde fortsætte«.

Formand for fagligt udvalg Lotte Lange lod ingen tvivl tilbage, da hun på DLFs kongres i sidste uge i Bella Center i København fremlagde hovedstyrelsens bud på kravene til den kommende overenskomst.

Forbedring af reallønnen, et nyt lønsystem, en ny arbejdstidsaftale, forbedring af pensionen for den såkaldte 93-gruppe og en sikring af, at tjenestemandslønnen har samme udvikling som hele lønnen, var de fem krav, der blev prioriteret højest, da kongressen med stort flertal vedtog dem.

Formand Anders Bondo Christensen lagde vægt på, at tiden er inde til at få et lønsystem, der passer til lærerarbejdet.

»Men vi skal være meget opmærksomme på, at det er urealistisk, at der er 56 organisationer inden for KTO-området (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), der får hver sin lønaftale. Jeg tror, vi får to, tre eller fire modeller, der bliver tilpasset forskellige medarbejdergrupper«, sagde Anders Bondo.

Med et nyt lønsystem ønsker DLF et opgør med, at der ved det centrale bord bliver sat penge af til lokale lønforhandlinger. Lærerne ønsker et centralt aftalt lønforløb på flere og/eller højere trin. Det første skridt mod et lærerlønsystem bliver taget, når den nuværende lønaftale opsiges.

»Opsigelse af aftalen om ny løndannelse betyder også, at forlodsfinansieringen afskaffes. Vi vil ikke være med til at føre dårlig bankforretning og udlåne vores penge til kommunerne oven i købet med den risiko, at de udbetaler pengene til nogle andre«, sagde Lotte Lange og lagde vægt på, at det er et samlet KTO, der vil af med det nuværende lønsystem.

Professionsløn

Niels Kjeldsen fra Ballerup Lærerforening og Gordon Ørskov Madsen fra Århus Lærerforening ønskede begge, at begrebet professionsløn indgik i kravene.

»Alle lærere skal være sikret en reallønsstigning. Ikke fordi de er faglærere, gårdvagter eller klasselærere, al respekt for disse grupper, men fordi de er lærere«, sagde Niels Kjeldsen og understregede, at det er vigtigt, at ingen lider reallønstab ved overgangen til en ny lønaftale.

»Vi skal sende et klart signal til lærerne om, at alle midler bliver udmøntet i en central aftale og ikke andre steder. Der anvendes ikke overenskomstmidler til lokale lønmidler«, sagde Niels Kjeldsen og ønskede, at kravformuleringen om afskaffelse af forlodsfinansieringen blev gjort skarpere. Kongressen forkastede hans forslag.

Gordon Ørskov mente, at hovedstyrelsen var for vag i formuleringerne, når den beskrev det nye lønsystem.

»Vi skal melde klart ud om vores politik, når det gælder et nyt lønsystem. Vi skal ikke vise kompromiserne. I hovedstyrelsens forslag ser det ud til, at vi ikke rigtigt ved, hvilket ben vi skal stå på«, sagde han og foreslog, at ordet professionslønsystem kom med.

Anders Bondo mente ikke, at begrebet skulle indgå i en kongresvedtagelse.

»Det er ikke sikkert, vi er uenige om, hvad et professionslønsystem er, men vi har aldrig defineret det. Vi har brugt nogle ord, der betyder det samme, og som vi har en fælles forståelse for«, sagde Anders Bondo. Det overbeviste Gordon Ørskov.

To pejlemærker

Sikring af reallønnen og en reguleringsordning, der betyder, at lønnen i den offentlige og den private sektor udvikler sig i samme hastighed. Det er de to pejlemærker, som KTO indtil nu har valgt at kalde konfliktudløsende.

Lotte Lange mente, at reguleringsordningen indtil nu har udløst en alt for stor del af de generelle lønstigninger.

»Vi skal have bundet en langt større del af rammen ved de centrale forhandlinger. Det er uacceptabelt, at vi skal halte bagefter i lønudvikling, fordi vi først får udmøntet pengene, halvandet år efter at de burde være faldet«, sagde Lotte Lange. Hun understregede dog, at reguleringsordningen skal bevares som en sikkerhedsventil, der forebygger, at de kommunale lønninger vil få et lønefterslæb i forhold til de private lønninger.

I dag udmønter reguleringsordningen kun 80 procent. Hovedstyrelsen stillede krav om, at den ændres til 100. Ingen på kongressen havde noget imod det.