Justerede forventninger

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsministeriet har dæmpet ambitionerne på lærerseminariernes vegne. I regeringens finanslovsforslag står der, at optagelsesrammen for nye lærerstuderende i år 2001 er 4.396. I forbindelse med sidste års finanslov blev optagelsesrammen for det samme år sat til 4.810.

Anledningen til justeringen er, at færre unge, som omtalt på side 12-13 i Folkeskolen, har ønsket at blive optaget på seminarierne i de senere år. Man har derfor valgt at foretage en simpel fremskrivning i stedet for som i de tidligere år, hvor optagelsesrammen har været sat op, fordi man ønskede at signalere et politisk ønske om at få uddannet flere lærere, oplyser kontorchef Bodil Horn, Undervisningsministeriet.

Ifølge kontorchefen betyder de justerede forventninger ikke, at seminarierne vil få afslag på at optage flere studerende, hvis tilmeldingerne strømmer ind næste år.