Skal det være kleurt eller kleurde? spørger Henk Broere og kigger ud over de 28 hoveder i skoleklassen.

Hænderne ryger i vejret - nogle hurtigere end andre, for selv om man er vokset op i Holland, er 11 år og går i 8. klasse, så kan det hollandske sprog stadig være svært.

Især når det gælder om at finde den rette endelse på verbet 'kleuren' (at farve) i nutid tredje person ental.

Men for Carola van den Broek er der ingen tvivl. Svaret er 'kleurt', og det skriver Henk på tavlen.

'Hollandsk er et af mine favoritfag sammen med regning og geografi', siger 11-årige Carola i frikvarteret, efter at timen med Henk har budt på en lille, skriftlig grammatikprøve - bøjning i nutid, datid og førnutid af fem vanskelige verber. En prøve, som Carola har klaret i løbet af få minutter.

'Men faktisk kan jeg lide alle fag. Der er ikke mange prøver, og de er ikke særlig svære', siger hun om sin skoledag, der denne dag går fra 8.30 til 15.00 og har fag som hollandsk, historie, regning og gymnastik på skemaet.

Den spinkle Carola med briller, tandbøjle og forlegen fnisen er en af de dygtigste elever i 8.b - en af to 8.-klasser på den katolske Weilust-skole i Breda i det sydlige Holland. Foruden religionsundervisningen røber kun et lille kors i det lyse klasselokale skolens katolske baggrund. Der er ingen uniformer, og tonen er afslappet.

For Carola er det sidste skoleår sammen med Weilusts 450 elever. Skolen går kun til 8. klasse - man begynder i 1. klasse som fireårig - så fra næste sommer er det en ny skole for Carola.

Men det tænker hun ikke over i dag. For der er geografi på programmet. Henks time har ikke kun handlet om stavning. Eleverne har læst højt fra en bog om Indonesien, Hollands tidligere koloni, og snakket om urolighederne mellem landets muslimer og kristne. Præsident Suhartos korrupte styre er også nævnt, og eleverne med baggrund i hele seks lande - Holland, Indonesien, Surinam, Marokko, Tyrkiet og de hollandske Antiller - har diskuteret, hvad en retssag egentlig er. Og Carolas hånd er konstant i vejret.

'En gang imellem måtte opgaverne gerne være lidt sværere', siger hun og fortæller på engelsk, at lektierne er det første, hun ordner efter skoletid.

Altid samme lærer

Heldigvis kan hun også lide Henk. For de to og de 27 andre elever i klassen skal følges ad i hver skoletime hver skoledag resten af skoleåret.

'Sådan har det altid været her i Holland. Jeg tager mig af hele klassen i alle fag - biologi, historie, sprog og religionsundervisning', siger Henk Broere, der trækker på skulderen på spørgsmålet om, hvorvidt man kan være lige god til alting.

'Det er et hårdt arbejde, for jeg skal tage mig af både de dygtigste og de elever, der halter bagefter. Jeg og mine kolleger kan få lidt ekstra hjælp i form af en lærer i en time eller to, men det er ikke ret meget. Derfor vil alle have mindre klasser for at få mere tid til den enkelte elev', siger den 48-årige Henk, der med sine 25 års lærererfaring tager sig af en 8. klasse hvert år.

Han er ikke ene om at kritisere de nuværende forhold. Både lærere og skoleledere er enige om, at den er gal. Lærerfaget lider efter nedskæringer i 1980'erne, og der er mangel på lærere. Læreruddannelsens attraktionsværdi er til at overse. Unge vælger i daguddannelser inden for for eksempel IT, og tilgangen af lærere er så lav, at det hollandske undervisningsministerium har måttet ty til at sætte ikke-uddannede lærere i skoleklasserne.

Fagforeningerne raser og siger, at det forringer kvaliteten. Kravet er mindre klasser og flere lærere, hvilket Henk og hans kolleger også fortæller den særlige inspektør, som en gang om året besøger skolen.

'Den besked tager han forhåbentlig med hjem til undervisningsministeriet', siger Henk.

Ringeagtet job

'Det er det samme som over hele Europa - lærernes anseelse er i bund. Ved familiefester får jeg ofte at vide, at vi lærere har en masse fritid og ikke laver noget. Men i realiteten har jeg 25 undervisningstimer og 11 timer til forberedelse, hvilket ikke ernok. Slet ikke når vi også går til møder, snakker med forældre og skal opfylde ministeriets krav om at læse faglitteratur', tilføjer Henk, der kan holde fri 12 uger om året.

Til gengæld er der stor tilfredshed med systemet - en klasse, en lærer. Og det gælder både lærere, forældre og ministerium.

Det styrker båndene, og læreren får et godt indblik i elevens evner, lyder argumenterne for ordningen. To eller tre lærere på deltid kan deles om en klasse, men det hører til undtagelserne, da forældrene ikke bryder sig om 'deleklasser'.

Både lærere og skoleledere er overbeviste om, at også eleverne er tilfredse, men Carola er ikke så sikker.

'Det kan blive lidt kedeligt med den samme lærer, og ofte må jeg i timerne vente på de andre elever. Der er heller ingen valgfrie fag, og læreren bestemmer det hele', siger hun forlegent, inden gårdvagten - det er også Henk i dag - ringer ind til næste time med sin medbragte klokke.

På skemaet står historie. Eleverne skiftes til at læse et afsnit om de amerikanske indianeres møde med den hvide mand - en politisk korrekt tekst, der fortæller, hvordan den hvide mands medbragte sygdomme udryddede hele stammer.

Så er der diskussion om teksten. Og selv om augustvarmen og den medbragte skolefrokost er ved at gøre sin indvirkning - de første elever har allerede lagt hovedet på bordet - er tempoet ikke synderligt lavere end før frikvarteret.

Endnu en skriftlig opgave venter, men to drenge kan dog ikke opføre sig ordentlig og straffes med ekstra hjemmearbejde, hvilket de accepterer med et resigneret suk.

Men ifølge Carola er lektierne ikke overvældende - for eksempel til i morgen skal der læses et kapitel i læsebogen. Og der er god tid til lektierne, for kun en gang om ugen byder skolen på aktiviteter som musik, dans eller håndgerning. Men Carola klarer det hurtigt.

'Jeg bruger vel en time på lektierne hver dag. Så står den på computerspil - pinball er favoritspillet', siger hun og fniser.-Jakob Vinde Larsen er freelancejournalist

I skole i Europa

Der er ikke EU-harmonisering på folkeskoleområdet, og folkeafstemningen den 28. september drejer sig heller ikke om folkeskoleforhold. Men Folkeskolenhar valgt at benytte euro-afstemningen som anledning til at kaste et blik på skolen i nogle af de lande, vi via EU samarbejder med, og som ikke mindst politikerne gerne lader sig inspirere af. Vi har fulgt en 11-årig elev gennem en skoledag og talt med lærere om arbejdsvilkårene i det pågældende land. I dette nummer besøger vi Holland, Tyskland og Spanien. I næste besøger vi England og Frankrig.

Religiøst grundlag

Hollands nuværende skoleordning for 1.-8. klasse er fra 1985. Man begynder som fireårig i 1. klasse, men de to første skoleår er præget af leg. Egentlig undervisning begynder i 3. klasse. Tidligere havde lærere i 1. og 2. klasse deres særlige uddannelse, og klasserne var i selvstændige skolebygninger.

I dag er det en enhedsskole, men der er stadig diskussion om, hvordan overgangen fra 2. til 3. klasse kan ske på den bedste pædagogiske måde. Nogle lærere mener, den gamle ordning var bedst.

Der er årsprøver, især efter 7. klasse, hvor resultatet gennemgås af lærer og forældre, og man enes om, hvad der skal lægges vægt på i 8. klasse. Der er ingen valgfrie fag.

To tredjedele af Hollands folkeskoler har en religiøs baggrund - katolsk, protestantisk eller muslimsk - men bortset fra det er læseplaner og kravene de samme.

Størstedelen af de cirka 225.000 lærere er organiseret i fagforeninger - de fleste med religiøst grundlag. Den største og ikke-religiøse fagforening er Onderwijsbond AOB med 75.000 medlemmer. Derefter kommer den katolske CNV Onderwijsbond med 65.000 medlemmer.

Carola van den Broeks skole går kun til 8. klasse - man begynder i 1. klasse som fireårig - så fra næste sommer er det en ny skole for Carola

Det er det samme som over hele Europa - lærernes anseelse er i bund. Ved familiefester får jeg ofte at vide, at vi lærere har en masse fritid og ikke laver noget