Kæbeben og vingefang er blot et par af de mange ord, eleverne skal forklare, og så skal de skrive en ny sætning med hvert ord. Ordene står i dagens tekst om Charlie og chokoladefabrikken, som de er i færd med at læse i spansk i 6. klasse på folkeskolen Colegio Fernando de los Rios i bydelen Las Rozas, en forstad til Madrid.

Eleverne læser højt, taler om bogen og spørger deres lærer, Paloma Garcia, når de er i tvivl om noget. Paloma skriver løs på tavlen, efterhånden som de ord, der skal forklares til næste gang, dukker op i teksten. Der er fart på, og hun styrer med fast hånd.

En elev spørger om et ord, Paloma skriver det ned, en anden elev læser højt, og da hun slutter sin del af oplæsningen, er der straks et par fingre i vejret. Andre elever i klassen har under oplæsningen slået ordet op i ordbogen, og én bliver bedt om at læse forklaringen højt. Hvilken farve er purpur? Dyb rød, lyder svaret fra ordbogen.

Efter oplæsningen giver et par elever på skift et resumé af teksten. Bagefter bliver der tid til at høre en dreng fortælle, at han i nyhederne har hørt, at en bro er faldet sammen på grund af kraftig regn i den nordlige del af landet.

'Det er en vigtig nyhed', siger Paloma Garcia.

'Hvad er en god nyhed?' spørger hun.

To drenge kommer med deres bud - at forskningen er kommet længere i gåden mod kræft, og at man nu lettere kan kontrollere, om en person har taget narko.

Bagefter spiller eleverne nogle små situationer for hinanden, hvor én skal spille vred, og en anden skal undskylde. Det er ikke let at spille vred, men det hele er sat i scene, fordi én af eleverne forleden blev meget sur og reagerede uhensigtsmæssigt. De andre elever griner og pjatter. Den formastelige er mere stille.

I alt er der 25 elever i klassen, men på denne mandag mangler fem, der er på udvekslingsbesøg i England. På nær to elever skal alle efter sommerferien videre i secundaria på en anden skole i nærheden. De to skal i specialklasse på grund af indlærings- og sociale problemer.

Matematik er bedst

'Jeg glæder mig til at skulle i secundaria, men jeg tror også, at det bliver svært i begyndelsen, og de andre på den skole er jo meget ældre', siger Raúl Alvarez.

'Jeg tror, at vi skal møde på skolen om morgenen, og at vi kan gå hjem og spise ved 14-tiden. Jeg tror kun, vi skal studere derhjemme om eftermiddagen, hvor vi ikke har timer på skolen, som vi har her i primaria'.

Raúl er meget glad for at gå i skole, for at være sammen med sine venner, men han er også tilfreds med lærerne, erklærer han.

'Matematik er mit bedste fag, måske fordi jeg er god til det. Engelsk er også godt, og indimellem kan jeg også lide at læse, men andre gange kan jeg ikke. Fysik er også godt'.

Raúl kan lide al sport. Han remser op - tennis, basketball, fodbold mm. ...

'Jeg elsker svømning! Og i gymnastiktimerne løber vi. Faktisk går jeg altid i sportstøj, for jeg dyrker sport hver dag enten i skolen eller i fritiden. Halvanden til to timer hver dag spiller jeg guitar, og så synger jeg i musikskolen. Vi er 70 børn, der synger alt muligt. Jeg kan især godt lide Beatles og musik fra 70'erne'.

Lektier synes han ikke, der er meget af. Der kan være et par øvelser i engelsk, spansk eller fysik, men ofte når eleverne at lave øvelserne på skolen.

'I sprog fortæller vi indimellem noget enkeltvis for resten af klassen. Et emne, som læreren bestemmer. Elever bestemmer ikke meget', siger han med et lille smil.

Den lange sommerferie skal tilbringes i svømmepølen og hos familien i Pontevedra.

'Mine forældre kan godt lide at komme til deres landsbys fester om sommeren'.

Raúl Alvarez fortæller, at hvert semester i primaria slutter med, at man får karakterer i alle fag.

'Jeg får en lille gave af mine forældre, når året er slut - hvis jeg altså har gode karakterer'.

Forældre vælger skoleleder

Hver lektion er på 60 minutter, og hver skoledag har fem lektioner. Tre om formiddagen og to efter den lange frokostpause, hvor de fleste elever tager hjem for at spise. I juni har eleverne dog senere frokostpause og ingen timer om eftermiddagen. Lektionerne indeholder spansk, matematik, engelsk, fysik, musik, religion, formning, og hver dag er der en times orienteringsfag om historie, samfund, geografi eller biologi.

Om eftermiddagen står en gruppe forældre for forskellige aktiviteter på skolen såsom tegning, teater eller sport.

'Forældrene er meget involverede og har meget magt på skolen, men de har intet at sige i forhold til de materialer, vi underviser efter. Det bestemmer lærerne', fortæller Paloma Garcia.

Hvert fjerde år vælger forældrene en skoleleder blandt de lærere, der stiller op på skolen.

'Det er svært at finde lærere, der vil stille op som leder, så nogle bliver nærmest udpeget til at stille op til valg. Der er meget arbejde, administrationen tager stort set al tiden, man har ingen tid med børnene, og man har ikke ordentlig rygdækning fra undervisningsministeriet. Det er et meget ensomt arbejde', siger Paloma Garcia.

Hun er tilfreds med at arbejde i Las Rozas, som er et typisk middelklassekvarter med en blanding af husblokke og villaer.

'Hvis man arbejder på skolerne i Madrids centrum og også flere andre steder, bruger man al sin tid på at være socialarbejder. Her kan man undervise'.

Hun fortæller, at alle timer er obligatoriske for eleverne, først i secundaria bliver der valgfag. Her i primaria afsluttes hvert tema, klassen har beskæftiget sig med, med en skriftlig prøve.

'Vi foretager en løbende evaluering. Men det er en evaluering af læreren, ikke af eleverne. Både de skriftlige prøver og dagligdagens evaluering sker for at evaluere læreren og undervisningen'.

Arbejdet i klassen varierer mellem individuelt arbejde og gruppearbejde. Eleverne arbejder med forskellige fremlæggelsesformer, digte, teater, interview - og stort set hver uge har sit tema. Alle elever prøver også at fremlægge et større tema alene for resten af klassen.

'De skal kunne klare sig i livet, så vi lægger meget vægt på at give konstruktiv kritik. Vi taler om, hvorvidt de eventuelt mangler dokumentation for en påstand, om de måske skal tale højere og tydeligere, og vi øver os på at kunne give kritik på en ordentlig måde. Det skal ske i et klima af respekt for hinanden', påpeger Paloma Garcia.

Job med lav status

Paloma Garcia arbejder 30 timer om ugen på skolen. 25 timer med elever og fem timer med møder. Derudover forbereder hun sig én til to timer dagligt og mere, hvis der er tale om udflugter til museer eller et større tema, klassen skal arbejde med.

'Lærerarbejdet har lav status og lav løn. Folk siger, at vi har meget ferie, men de glemmer vores forberedelse, og som lærer kan man ikke gøre noget for at opnå en højere løn. Desuden arbejder vi, til vi er 65 år - det er barbari!'

Men hun er glad for lærerjobbet.

'Jeg har fortalt om nogle af problemerne ved at være lærer, men jeg kan lide jobbet'.

Paloma Garcia er ikke medlem af en fagforening.

'Her er man kun medlem, hvis fagforeningsarbejde interesserer én. Jeg kan jo alligevel ringe til en fagforening, hvis jeg har problemer på arbejdet. Jeg tror, at kun omkring otte eller ni ud af skolens i alt nogle og fyrre lærere er medlemmer'.

Fakta om Spanien

Børnehave/børnehaveklasse for tre-seksårige er frivillig, men størstedelen af de spanske børn går dér. Den obligatoriske skolegang begynder med primaria for de 6-12-årige og derefter secundaria for de 12-16-årige.

Læreruddannelsen er en universitetsuddannelse. Man kan specialisere sig i de tre-seksårige, musik eller fysik. Lærerne i secundaria har læst et sprogfag ekstra.

Organisationsprocenten for lærere er meget usikker, men et skøn er, at maksimum 20 procent af alle spanske lærere er organiseret i en fagforening. De kan vælge mellem flere fagforeninger.

Jeg får en lille gave af mine forældre, når året er slut - hvis jeg altså har gode karakterer, siger Raúl Alvarez, som er glad for sin lærer Paloma Garcia

Lærerarbejdet har lav status og lav løn. Folk siger, at vi har meget ferie, men de glemmer vores forberedelse, og som lærer kan man ikke gøre noget for at opnå en højere løn. Desuden arbejder vi, til vi er 65 år - det er barbari