Byggeri for 2,5 milliarder
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tæt på 200 kommuner har søgt om lån via Indenrigsministeriets Folkeskolepulje. Lånene skal bruges til anlægsudgifter på folkeskoleområdet, altså til renovering og om- og nybyggeri.
Fristen udløb i fredags, hvor der indkom mellem 40 og 50 ansøgninger. I forvejen havde ministeriet modtages 150.
Den samlede låneramme er på 1,25 milliarder kroner, og da de første 150 ansøgninger løb op i 800 millioner kroner, venter fuldmægtig Dario Silic, Indenrigsministeriet, at ansøgningerne vil holde sig inden for rammen.
Kommunerne kan låne 50 procent af anlægsudgifterne. Med lidt hovedregning vil det sige, at de samlet er parat til at bygge for 2,5 milliarder kroner. I gennemsnit vil de 200 kommuner, der udgør tre fjerdedele af alle kommuner, bygge eller renovere skoler for 12,2 millioner kroner.