Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg opstiller, fordi jeg finder det nødvendigt at styrke den politiske ledelse af foreningen og sikre en mere dynamisk foreningsprofil' - Stig Andersen, kandidat til næstformandsposten.
'Jeg stiller op til formandsposten i Danmarks Lærerforening. Det gør jeg, fordi jeg mener, at foreningen behøver en ny og langt mere visionær ledelse' - Anders Bondo Christensen, kandidat til formandsposten.
'Erfaringerne viser, at vi opnår mest, hvis det er os, der har initiativet. Det kræver mod og handlekraft. Hvis jeg bliver valgt som formand, vil jeg gøre mit til, at Danmarks Lærerforening generobrer rollen som den, der sætter dagsordenen' - Anni Herfort, formand og kandidat.
Mod, handlekraft og styrke - det er ting, der hører en ledelse til, mener de foreløbige tre kandidater til topposterne i Danmarks Lærerforening. Den hidtil eneste næstformandskandidat Stig Andersen og udfordreren til formandsposten Anders Bondo Christensen mener begge, at det er en nødvendighed med en ny ledelse - den nuværende formand Anni Herfort mener på sin side, at hun står godt rustet til at udfylde formandsposten.
Behov for strukturanalyse
De tre kandidater har netop sendt deres fagpolitiske oplæg ud til de delegerede, som på kongressen i november skal vælge det nye formandskab. Såvel Stig Andersen som Anni Herfort skriver i deres oplæg, at der er brug for en nøje analyse af foreningens struktur og samspillet mellem det centrale og det decentrale led. Anni Herfort er overbevist om, at der er brug for en hjælpende hånd udefra, men vil ikke blot overlade udviklingen af DLF til en ekstern konsulentvirksomhed - arbejdet skal ske i et samspil mellem egne kræfter og ekstern assistance, mener hun.
Anders Bondo skriver i sit oplæg: 'Nogle har allerede udråbt formandsvalget til et valg for eller imod decentraliseringen. Det er en helt forkert problemstilling. Decentraliseringen er en realitet. Udfordringen består i, hvordan vi som forening kan udvikle det helt nødvendige samspil mellem det centrale og de lokale led i forhold til de problemstillinger, vi står overfor'. Og Anni Herfort skriver: 'Vi kan som forening vende det blinde øje til udviklingen og rigidt kræve at fastholde centraliseringen i en decentraliseringstid. Eller vi kan udvikle offensive strategier, der medvirker til, at vi kan udnytte de muligheder, der ligger i decentraliseringen'.
I de tre fagpolitiske oplæg, kan man læse kandidaternes bud på en række af de problemstillinger, foreningen står overfor eller midt i. Det gælder udmøntningen af den nye overenskomst, håndteringen af skolestart og grænsestridigheder med institutionspædagogernes fagforening BUPL, Folkeskolen år 2000, skoleledernes role i foreningen, samarbejdet med andre lønmodtagerorganisationer og meget andet.
Om noget af det mest aktuelle netop nu - nemlig udmøntningen af arbejdstidsaftalen ude i kommunerne, skriver Anni Herfort blandt andet:
'Jeg har selvfølgelig ikke sat mit navn under på en aftale, der indeholder en forringelse af lærernes forberedelsestid. Og der er ikke handlet mellem lønaftalen og arbejdstidsaftalen, selvom visse kommunalpolitikere hævder det. Heller ikke den nye arbejdstidsaftale vil kunne forhindre kommunerne i at 'tilbyde' borgerne en dårligere skole. Men der kan fortsat ikke spares penge uden at forringe serviceniveauet'.
A- og b-lærere
Anders Bondo Christensen indleder med at konstatere: 'Børnehaveklasselederne og lærerne i folkeskolen har fået ny arbejdstidsaftale - nu gælder det om, at foreningen på alle niveauer forsøger at sikre de bedst mulige arbejdsforhold for medlemmerne under den nye aftale'. Blandt de udfordringer, han ser, er blandt andet: 'Vi skal passe på, at der i tildeling af forberedelsestid ikke reelt sker en opdeling i a- og b-fag - og i a- og b-lærere.'
Stig Andersen skriver blandt andet: 'Mange kommuner fokuserer alene på økonomien - og arbejdet med de pædagogiske målsætninger er i nogle kommuner nærmest ikke-eksisterende. Indførelse af nye aftaler giver altid indkøring- og fortolkningsproblemer. En del kommuner melder ud, at arbejdstidaftalen åbner mulighed for, at lærerne kan læse flere undrvisningstimer, uden at det går ud over serviceniveuaet. Jeg mener, at foreningen i samarbejde med kredsene skal reagere markant over for de kommuner, der på den måde forsøger at misbruge de indgåede aftaler.'
De tre kandidaters valgoplæg kan læses i deres helhed på www.folkeskolen.dk/netdebat