En række kommuner overvejer at sælge deres skoler eller er allerede gået i gang med det. Målet er at sætte skub i renoveringen af nedslidte bygninger og at få lokalerne moderniseret, så de bedre kan leve op til folkeskolelovens krav.

Bramsnæs Kommune ved Roskilde Fjord har allerede udbudt sine fire skoler til salg. Nibe, Tommerup og Græsted-Gilleleje Kommuner overvejer at gøre det samme, og i det selskab, der formidler salgene, venter man, at mange kommuner vil følge trop.

Sale and lease back består af to dele:

Først sælger kommunen sine skoler til et af de store finansielle institutter. Det får den et beløb ud af, som ifølge lovgivningen skal deponeres i ti år. Derefter bliver det frigivet løbende over en periode på 15 år.

Anden del går ud på, at kommunerne lejer skolerne tilbage, og at der i lejeaftalen indgår, at den nye ejer skal renovere og ombygge skolerne, sådan som det er aftalt med kommunen. Den værditilvækst, som ombygningen tilfører skolerne, skal også deponeres.

Økonomisk giver transaktionen kommunen et par vigtige fordele. Den kan få udført moderniseringen af sine skoler i løbet af få år, mens udgifterne fordeles over mange år, og den kan opnå en rentefordel, fordi den korte rente, som indgår i prisen for at leje skolerne, er nogle procent lavere end den lange rente, som kommunen kan opnå for de penge, som den skal deponere.

Tjener 15 millioner

Det sidste er den eneste årsag til, at Hørsholm Kommune har solgt sine fire skoler for et beløb på tilsammen 400 millioner kroner til Nordania Leasing, der ejes af Den Danske Bank. Kommunen vil nemlig ikke benytte arrangementet til at renovere sine skoler, men alene høste den økonomiske fordel, som renteforskellen giver. Den ventes ifølge økonomichef Finn Gaardskjær at blive på tilsammen 15 millioner kroner om året.

Selskabet Octocon, der tidligere hed Arbejderbo, er involveret i en række af salgsprojekterne, og direktør Jørgen Mathiesen mener, at der vil komme mange flere til.

'Næsten samtlige kommuner i landet står foran renoveringsopgaver på skoleområdet, og der er meget store beløb på spil rundt omkring. Dem har kommunerne svært ved at finde på deres budgetter. Derfor vil de forsøge at finde utraditionelle løsninger', siger han.

Set fra chefkontoret i Tommerup Kommunes børn og unge-forvaltning er det nemt at se fordelene ved sale and lease back.

'Vi vil gerne ombygge og renovere vores fire skoler for tilsammen 45 millioner kroner i løbet af de nærmeste fire år. Det kan ikke lade sig gøre inden for anlægsbudgettet for børne- og kulturområdet, hvor vi opererer med årlige budgetter på mellem 1,3 og tre millioner kroner. Derfor har vi fået udarbejdet nogle skitser, hvor arbejdet indgår i en salgs- og leasingaftale', siger børn og unge-chef i Tommerup Kommune, Lokky Jørgensen.

Uvished hersker

Forudsætningen for, at kommunen kan se en fordel i 'den halve Farum-løsning', som politikerne overvejer, er dog, at der ikke skal deponeres for mange af de 37 millioner, der ifølge skitsen er afsat til ombygning og renovering.

På det område hersker der en vis uvished, fordi det er vanskeligt at fastlægge, hvor stor værdiforøgelsen er.

'Et eksempel kan gå på, at man bygger om for 24 millioner kroner, men at man alligevel kun skal deponere ti millioner kroner, fordi værdien ikke er blevet forøget med mere', siger Jørgen Mathiesen.

'Det er kun den løbende vedligeholdelse, der ikke skal deponeres', siger kontorchef Niels Jørgen Mau, Indenrigsministeriet. 'Forbedringer vil føre til en værdiforøgelse, der skal deponeres, men der kan selvfølgelig altid opstå tvivl om, hvad der er det ene, og hvad der er det andet'.

Det er Indenrigsministeriet, der tjekker kommunernes økonomiske transaktioner, og Niels Jørgen Mau kender godt de sale and lease back-aftaler, der er på vej. Han har vanskeligt ved at se, at de giver kommunerne den helt store økonomiske fordel.

'Renteforskellen varierer, og man løber en risiko ved at satse på, at den korte rente altid er lavere end den lange rente. Deponeringsreglerne er desuden ret klare. Men kommunerne kan måske se en fordel i at få fastlagt en plan for renovering og modernisering, som ligger fast, fordi den er en del af en bindende aftale', siger han.-Jan Kaare er freelancejournalist

Bygherrens blæksprutte

Sale and lease back af skoler er et nyt område for selskabet Octocon A/S, der hovedsageligt beskæftiger sig med rådgivning i forbindelse med byggeri af ældreboliger og plejehjem.

Selskabet, hvis navn er udledt af det engelske ord for en blæksprutte, opstiller salgs- og lejekontrakter for skolerne, og det formidler kontakten til de finansielle investorer, der køber skolerne.

Indtil for tre år siden hed selskabet Arbejderbo. Under det navn har det gennem 50 år ydet bygherrerådgivning til kommuner og almennyttige boligforeninger. Det har en årlig nettoomsætning på 15 millioner kroner.

De finansielle investorer, der i praksis kan komme til at indgå i sale and lease back af skoler, er en håndfuld selskaber med tilknytning til de store banker samt Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk.