Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det sekspunktsprogram om skolens forventninger til forældrene, der gjorde Lyshøjskolen i Kolding verdensberømt i Danmark en uge i august, var fremkaldt af en 'nu kan det være nok'-reaktion fra lærernes side.
Det begyndte sidste vinter. Påstanden om, at hollandske lærere angiveligt løb dobbelt så hurtigt som deres tilsyneladende dovne danske kolleger, kørte vellystigt rundt i medierne.
Historien viste sig at være en and. Lyshøjskolens lærere følte sig krænkede og også svigtet af deres fagforening. Den burde have svaret igen med for eksempel helsidesannoncer i dagbladene, mente de.
Sådan gik snakken på skolens F2000-temaaftener om blandt andet skole-hjemsamarbejde, og det var her, ideen blev undfanget - alle stiller ustandseligt krav til kvaliteten i skolerne, nu er det på tide, at vi stiller krav til kvaliteten i hjemmene.
'F2000 er et gensidigt forpligtende samarbejde. Det er ikke kun lærerne, der har ansvaret, de andre parter omkring skolen skal også gøre deres', sige John Danielsen, 30, tillidsrepræsentant og formand for Lyshøjskolens pædagogiske råd.
Forældrene skal tage sig af deres børn
Skolebestyrelsen og pædagogisk råd fik strikket seks punkter sammen til forældrene om, at deres børn skal være veludhvilede, når de kommer i skole, komme til tiden med velpakket taske, opføre sig ordentligt.
Og forældrene selv skal være mere samarbejdsvillige i forhold til skolen og tage sig mere af deres børn.
Brevet med de seks punkter kom ud til forældrene og - vupti! - på forsiden af Kolding Folkeblad under overskriften 'Opsang til forældrene'.
Det var en sensation, at lærerne, der er blevet pryglet siden den store læseundersøgelse i 1994, pludselig stillede krav. Historien suste medierne rundt og lavede lige så mange overskrifter som i sin tid den hollandske and, mindst.
Lyshøjskolen ligger i byens velhaverkvarter. Mange af forældrene er fortravlede, og mange af eleverne har fjernsyn på værelset, passer selv sengetiden, passer sig selv og holder ferie med forældrene, når de kan.
Sidste år holdt over 100 af skolens 680 elever en uges vinter- og/eller efterårsferie uden for den almindelige skoleferie.
'Forældrene kan være meget kritiske over for skolen, og de har meget høje forventninger. Deres børn skal blive fagligt dygtige, og de skal også blive kreative og udvikle sig personligt', siger Keld Andersen, 47, klasselærer for en 8. klasse.
'Men samtidig tager de deres børn på ferie i 14 dage midt i skoleåret. Og holder fri med dem midt i ugen, fordi de skal i LegoLand'.
Åndssvage gamle stodder
Elevernes omgangsform kan være rå og respektløs. En dag fik en af skolens ældre lærere stukket et kondom i hånden, da han troede, at en elev ville hilse venligt på ham. Det er ikke ualmindeligt, at lærere tiltales 'åndssvage gamle stodder'.
'Det er, som om det glider. Forældrene må tage deres del af ansvaret. De må opdrage børnene, så de er undervisningsparate, når de kommer i skole, og bakke op om deres børns skolegang. Så skal vi nok gøre dem fagligt dygtige og demokratisk sindede', siger John Danielsen. 'Det var en selvfølge før, men det er det ikke længere'.
'Mange forældre har i dag svært ved at sige nej', tilføjer Birgit Holmgaard Rasmussen, 43, klasselærer for 1. klasse. 'Børnene får ofte lov til, hvad de vil i weekenderne'.
'Forældrene har sjældent tid til at tale med dem om etik og moral', uddyber John Danielsen. 'Vi skal nok tage vores del af opdragelsen, men vi vil ikke være eneansvarlige'.
Det er ikke kun den ofte respektløse indstilling til skolen, der forstyrrer undervisningen, det er også de mange ekstra opgaver, der væltes ind over skolen, blandt andet fordi familierne ikke længere tager sig af dem.
'Vi er ikke uddannet til at tage os af selvmord, for få iværksættere i Danmark, fedme, og hvad vi ellers får smidt i hovedet af samfundsskabte problemer, som vi skal løse. Det burde vores fagforening sige stop til, så vi kan koncentrere os om det egentlige', påpeger Birgit Holmgaard Rasmussen.
Lyshøjskolen har modtaget over 50 telefaxer med sympatitilkendegivelser - endelig var der nogen, der tog handsken op. Flere skoler har allerede sat sekspunktsprogrammet til debat.
Til efteråret vil skolebestyrelsen på Lyshøjskolen iværksætte en undersøgelse af forældrenes forventninger til skolen.