Der er meget støj i medierne om skoleforhold, så hvordan kommer lærerne igennem mediemuren med gode historier om skolen?

Det fortalte Troels Mylenberg om. Han var i en årrække politisk reporter på diverse aviser og er nu leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

Den gode nyhed er, at det er så nemt som ingenting.

Troels Mylenberg slog fast, at journalister hellere end gerne vil skrive positive historier om skolen. De skal bare have historierne serveret, helst på et sølvfad. Journalister er nemlig et fortravlet folkefærd, der er underlagt en ubarmhjertig deadline.

»Som det er nu, er folkeskolen den lille stakkels dreng, der står for sig selv i et hjørne af skolegården og altid er forkølet. Den bliver mobbet af journalisterne, og så begynder den at tude, og så bliver den endnu mere mobbet«, sagde Troels Mylenberg.

Spindoktorens værktøjskasse

Men sådan behøver det ikke at være. Skolen skal bare udstyres med en spindoktor. Eller lærerne skal i det mindste tilegne sig spindoktorens få, men effektive kampteknikker. Troels Mylenberg gjorde rede for dem:

1) Opfind en fjende. Den gode historie skal altid have en fjende, og hvis han ikke er der, skal man bare opfinde ham. Det er det, regeringen gør hele tiden i forhold til DLF, for eksempel i spørgsmålet om faglighed. Regeringen siger, at den går ind for mere faglighed og antyder, at DLF går ind for mindre faglighed, selv om det ikke er tilfældet.

2) Ryst posen. Man kan sagtens sælge gamle historier, bare de fremstår som nye.

3) Bræktesten. Først når du selv er ved at brække dig over at høre dig selv sige det samme igen og igen, begynder folk at forstå det. Anders Fogh Rasmussen er ekspert i det, og Troels Mylenberg beundrer ham for det af et professionelt hjerte. »Anders Fogh siger de samme få sætninger igen og igen. Han kan kun gøre det, fordi han er så disciplineret«, påpegede Troels Mylenberg.

4) Gør medierne til medspiller, ikke modspiller.

5) Svar ikke på det spørgsmål, journalisten stiller, men sig i første omgang dét, du har at sige. Så er det din bane, I spiller på, ikke journalistens.

6) Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares. Medierne er interesseret i resultaterne. Mellemregningerne og de langhårede forklaringer må du holde for dig selv.

»Det er simpelt. Det er bare at spille lidt medie-skak«, sammenfattede Troels Mylenberg.

»Man kunne lægge en mediestrategi på lærerværelset om: Hvilke historier vil vi sætte i søen i august. Tænk hvis alle skoler gjorde det. Der ville ske mirakler. For journalister vil ikke folkeskolen det dårligt. De er jo selv forældre, og hvis bare deres børn er glade, er det nok«.

Folkeskolens redaktør, Thorkild Thejsen, tilføjede, at de mange nye medier, der vedvarende melder sig i landskabet, åbner en ladeport for lærerne. »Der er mangel på nyheder«, sagde han.

Enkelte mødedeltagere mente, at spindoktoriet er med til at bringe den politiske kultur i forfald, andre tav og tænkte: Er det virkelig så enkelt.

»Folkeskolen har brug for en spindoktor, der forstår at svare igen på mediernes præmisser«, fastholdt Troels Mylenberg.

Det alternative Sorø-møde har indstiftet en ny pris, »Holger Prisen«, der fremover vil »blive uddelt til en person, der i særlig grad har fremmet kvaliteten i debatten om folkeskolen«.

Og fremmet kvaliteten i skoledebatten er lige, hvad cand.pæd.pæd. Holger Henriksen - som prisen er opkaldt efter - har gjort gennem et langt liv med blandt andet bøger som »Samtalens mulighed - bidrag til en demokratisk didaktik« og »Kulturkampen - bidrag til enhedsskolens historie«.

Da han blev spurgt, takkede han ja, men på betingelse af, at prisen så ikke kom til at hedde »Holger Henriksen Prisen«, men blot »Holger Prisen«.