Det alternative Sorø-møde kredsede om det kyniske menneskesyn, der synes at tegne sig i uddannelsespolitikken i Danmark. Et stort tema havde overskriften: »Når kompetence-, konkurrence- og kontrolbølgen løber tør - nyt oplysnings- og dannelsesperspektiv«.

»Det kan jo ikke blive ved«, begrundede arrangøren Erik Schmidt denne temaformulering. »Det går jo i stå på et eller andet tidspunkt. Man kan ikke styre folkeskolen med kontrol, derfor løber bølgen tør på et tidspunkt, tror jeg, og hvad skal der så ske? Så skal der være nogen, der har tænkt noget. Som har tænkt sig om og formuleret sig om det«.

Lars-Henrik Schmidt, rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), gik i rette med dette håb. Bølgen løber ikke tør lige med det samme, hævdede han. Den følger nemlig sin egen logik, der er ikke nogen ond mand bag den, som kan tales til fornuft eller sættes fra magten. Det er ikke Bertel Haarder, der har sat den i gang eller styrer den, den er så at sige computerstyret.

Man foretager statistiske undersøgelser af hvad som helst - i dag elevernes faglige præstationer, i morgen lærernes - fordi det teknisk kan lade sig gøre, og bruger så den statistiske evidens som styringsinstrument, selv om »det er ren fiktion«.

Der er tale om en »teknologisk determinisme«, der følger sin egen logik, og som først køler ned, når der sker en »overmætning«, vurderede Lars-Henrik Schmidt. På det tidspunkt vil troen på statistisk evidens »implodere«.

Det kreative menneske er vejen frem

Men derfor kan man jo godt gøre sig tanker om et nyt dannelsesprojekt. Lars-Henrik Schmidt foreslog det kreative menneske som ideal. Ikke forstået som et menneske, der laver »klatmaleri« i sin fritid, men et menneske, der agerer kreativt og innovativt i erhvervslivet og i det politiske liv.

Professor i pædagogisk filosofi ved DPU, Peter Kemp, pegede på »verdensborgeren« som nyt dannelsesideal. Vicedirektør ved kunstmuseet Arken, Stefan Hermann, talte om »den myndige borger« som ideal, og lektor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet, Dorthe Jørgensen, anbefalede det tænkende menneske.

Dorthe Jørgensen ville genindføre visdommen - der hos Aristoteles kaldes Sophia - som alternativ til det herskende dannelsesprojekt, der hylder kompetencer og instrumentel viden, som er gold viden.

Også Peter Kemp kritiserede den instrumentelle forståelse af undervisning, som præger den aktuelle uddannelsespolitik. Den gør læreren til specialist og tekniker. »Det er et perverst lærersyn«, sagde Peter Kemp.

Lars-Henrik Schmidt slog fast, at der er sket et skifte, som gør, at »eleven ikke længere er i centrum, men er blevet en genstand«, der skal testes.

Konsulent, tidligere skolepsykolog Per Kjeldsen konkluderede ved mødets afslutning, at en »fascistoid tænkning omkring individet« tegner sig i det politiske landskab.

Omkring 100 lærere fra skoler og seminarier deltog i mødet, der blev afholdt på Askov Højskole.

jvo@dlf.org