En lidt tynd rapport, der mangler at sætte DLF op over for det omgivende samfund, mener arbejdsmarkedsforsker

Provokatorisk kunne man spørge, hvad skal man med dette?

Det er reaktionen fra arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen. Han har læst udviklingsprojektets slutrapport fra Dafolo for at kommentere den i Folkeskolen. Han har udelukkende læst slutrapporten.

'Det er paradoksalt, at en faglig organisation sætter konsulenter udefra til at udføre sådan et arbejde, som man kunne gøre selv. Man kunne sige, at det er for at få nogle andre til at sige dét, som man ikke selv tør sige, men der er jo ikke noget frækt i denne rapport. Det er mest op og ned ad stolper, og alle grupper får et klap på skulderen'.

Flemming Ibsen mangler en analyse af det omgivende samfund og at få forskernes metode beskrevet. Han nævner, at metoden er 'bottom-up', og mener, at det er en meget sund metode, men at man mangler at spørge politikerne, hvad de vil bruge magten til.

'Jeg synes, det er en lidt tynd rapport, der er tung at komme igennem. Der er for meget detailanalyse og for lidt overblik. Omverdenen mangler helt, men man gør meget ud af det indre', opsummerer Flemming Ibsen.

'Hvor er DLF henne, og hvilke samarbejdspartnere har foreningen? Hvor er indflydelsesmulighederne? Man går helt uden om det stigende børnetal de kommende år, at der er færre lærere, så lærerne mister deres monopol, og det bliver en helt anden verden, de skal agere i. Der er forandrede lærerroller, og hvordan skal man fastholde lærerne? Hvilke alliancepartnere skal man have, og hvem skal man samarbejde med. Dér svigter rapporten'.

Skab respekt om skolen

Flemming Ibsen mener, at DLF grundlæggende har begået en stor fejl ved at tage så mange interne kampe om faglige krav. Man har malet sig op i et hjørne og har svigtet professionsstrategien.

'DLF skulle have kæmpet for nogle professionsidealer og for en skoleudvikling. Man skal udvikle sig på det pædagogiske - på skoleudviklingen - og så bruge dét til at gå den anden vej rundt og derefter se på løn og arbejdsforhold. Det andet er selvmorderisk. DLF er lavet om til en traditionel fagforening som SiD og Metal'.

'Når der er kritik af sygehusene herhjemme, så rettes kritikken imod politikerne. Ikke imod sygeplejerskerne. Men når der er kritik af skolen, så er det lærerne, der får tæv. Ikke politikerne. Det bør vendes. Dét er det egentlige udviklingsprojekt. At få skabt respekt om skolen - og det forholder rapporten sig alt for lidt til. Dér mener jeg, at den pædagogiske udvikling skal i top. Kerneydelserne skal i centrum, og alt det udenoms såsom rygning og aids-politik skal nedprioriteres eller ud. Udviklingsprojektet må være at skabe respekt for skolen og så nogle gode, attraktive arbejdspladser, hvor folk kan lide at være. Det er i virkeligheden meget banalt, og dér svigter rapporten'.

Flemming Ibsen fremhæver, at alt om folkeskolen er blevet til en stor jammer, hvilket virker selvforstærkende.

'Hvordan vil unge nærme sig folkeskolen? Hvordan rekrutterer man til sådan en jammer', spørger han.

Hvad mener du er hovedlinierne i en kommende udviklingsproces? Kan du pege på fem punkter, som DLF bør gå i gang med nu?

'Nej, det kan jeg ikke pege på ud fra denne rapport. Kernen mangler. De foreslår at nedlægge amtskredsene, men man kan ikke strukturere sig ud af noget. Mit bud er, at dette udviklingsprojekt vil interessere det politiske niveau - måske omkring fem procent i foreningen. Medlemmernes virkelighed er hverdagen - ikke sådan et projekt. Men hvis man arbejder med en faglig udvikling og med skoleprojekter, så vil medlemmerne være engagerede, og så vil man kunne genvinde respekten hos politikere og forældre'.

'DLF skal demonstrere over for omverdenen, at foreningen er vigtig. At man ikke er til at komme uden om. Man skal køre på den pædagogiske udvikling, man skal kunne sætte dagsordenen for fremtidens skole. Så får man respekt'.

Pensionister ikke vigtige

Pensionisterne nævnes flere steder i rapporten til undren for Flemming Ibsen, der ikke mener, at pensionister er en vigtig gruppe i en faglig organisation.

'Det er fint nok at høre deres erfaringer, og de må meget gerne være med i den faglige organisation, få nogle tilbud om leje af sommerhuse, men når de er ude af arbejdsmarkedet, så er de ude. Måske kan de være en arbejdskraftreserve som vikarer, og så er det godt. Men ellers er de ikke vigtige for foreningen. Ligesom man i undersøgelsen har spurgt sekretariatsmedarbejderne om en masse. Deres mening er ikke interessant på dén måde i et udviklingsprojekt for foreningen', siger han.

Til gengæld ville han gerne høre mere om, hvad politikerne i foreningen mener, og hvad de vil bruge deres magt til og deres kontakter til andre magtcentre i omverdenen.

'Flere siger ifølge rapporten, at der er for langt til den centrale del af foreningen. Men hvad mener tillidsrepræsentanterne om dette? Det er mere interessant. At nogle medlemmer siger, at det er svært at få indflydelse, mener jeg er et automatsvar. De medlemmer, der gider, kan få en kolossal indflydelse på Lærerforeningen. Man kan få den indflydelse, man vil have'.

hela