Education International (EI), der er verdensorganisationen for næsten 25 millioner undervisere, afviklede sin tredje kongres i juli måned. Kongressen fandt sted i Jomtien, Thailand, hvor cirka 1.300 delegerede repræsenterede 155 nationers undervisere fra førskole- til universitetslærere.

Det gjorde et vældigt indtryk at være sammen med så mange lærere, der trods forskelle i race, religion og kultur havde så utroligt meget til fælles og fandt fodslag om væsentlige temaer. Det er slet ikke svært, når man ellers har fundet sig et fællessprog at kommunikere på, at få en kollegial snak om skoleforhold. Der viste sig at være ualmindelig mange fælles udfordringer verden over. Lærerrekruttering, professionsidealer/etik, e-learning, efteruddannelse og udlicitering er blot eksempler på temaer, som blev diskuteret livligt såvel i kongressalen som på gangene og ved det utal af arrangerede uformelle møder, fraktionsmøder, receptioner, som ikke er den mindst vigtige del, når der skal findes løsninger i så stort et forum.

Det siger sig selv, at med så mange forkellige indfaldsvinkler og forudsætninger, som de delegerede havde, så blev vedtagelserne lavet med store penselstrøg. Det var sjældent detaljer i sproglige formuleringer, der blev diskuteret, selvom der indimellem var sprogforbistringer ved oversættelser frem og tilbage mellem et utal af sprog.

Det var utrolig flot at opleve en så udtalt vilje til at forsøge at opnå enighed om kongresresolutionerne.

Der blev summet, udøvet lobbyvirksomhed og knoklet i kulisserne med formuleringer og kandidatopstillinger. Der var arbejde med 'working the room' for at sikre dansk, nordisk og europæisk repræsentation i verdenslærerorganisationens ledelse, som er sammensat af repræsentanter fra alle verdensdele, og nogle ekstra pladser, der skulle kæmpes om. Anni Herfort Andersen blev genvalgt på et europæisk sæde, og Agneta Anderlund fra Sverige blev genvalgt på et åbent sæde til styrelsen. Et udfald, der helt sikkert skyldes en ualmindelig stor respekt for de nordiske lærerorganisationers indsats og bistand.

Danmarks Lærerforening har rigtig gode venner i andre landes lærerforeninger. Især fra Afrika, hvor foreningen har stået for en tillidsrepræsentantuddannelse i Kenya finansieret af midler fra Danida. Et arbejde, der har betydet utrolig meget for de kenyanske læreres forhold og respekten for fagforeningssystemet.

Der kom da også mange og meget vedholdende anmodninger fra andre afrikanske og asiatiske lande om at komme i betragtning til tilsvarende projekter! Naturligvis en umulig opgave for DLF at løse alene, men netop derfor er der jo god ide i at have en verdenslærerorganisation, der kan koordinere, så alle ikke hjælper de samme, men 'friendships' mellem nationer bliver dannet.

Vibeke Lynge og Jon Kowalczyk er medlemmer af DLF's hovedstyrelse

Uddannelse og ny teknologi

I perspektivet af oplysninger om, at 50 procent af jordens befolkning ikke har strøm, og at 98 procent ikke har været på internettet, og 58 procent aldrig har hørt en telefon, behandlede kongressen et forslag til resolution om uddannelse og ny teknologi.

Der er i den tredje verden ofte en urealistisk forestilling om, at uddannelse kan løses meget langt, blot der kommer nogle computere.

Debatten omhandlede naturligvis den 'nedsivning' af undervisning i den tredje verden af IT-baseret undervisning, der rejser det væsentlige spørgsmål om, hvem det er, der skal formulere indholdet af undervisningen. Også her har multinationale kæder alt for frit løb til at definere deres ønsker til indhold, der naturligvis ofte er uanvendeligt og ubrugeligt for mange ulandes lærere og elever.

Kongressen fastslog, at IT-udstyret i sig selv er et værktøj, som ikke uden læreres nødvendige og betalte efteruddannelse kan sikre, at informationsstrømmen bliver til anvendelig viden. Ligesom det blev slået fast, at arbejdsforhold med forventninger om, at lærere besvarer e-mail fra elever døgnet rundt på alle årets dage, blev fremført som skræmmende perspektiver for den teknologiske udviklings betydning for arbejdsmiljøet.

Professionsetik

På verdenskongressen var alle enige om vigtigheden af debatten om en professionsetik. Det var vigtigt for specielt de afrikanske lande, at det ikke blev ved en debat, men at kongressen faktisk vedtog en professionsetik.

'EI declaration on professional ethics' går meget mere i detaljer, end det oplæg vi kender om professionsidealer for lærere i Danmarks Lærerforening. I indledningen slås det fast, at en ordentlig, offentlig uddannelse er hjørnestenen i et demokratisk samfund, og at læreres viden og engagement skal kombineres med ordentlige arbejdsforhold, for at lærerne fuldt ud kan møde det ansvar, som elever og samfund forventer.

Selve professionsetikken er delt op på seks emner (forpligtelse over for professionen, eleverne, kollegerne, ledelsen, forældrene samt læreren selv), og det er her, detaljeringsgraden bliver stor. Under forpligtelsen over for eleverne er der ti underpunkter, punkter, som alle vil opfattes som selvfølgelige for danske lærere. Behovet for underpunkter handler om at opretholde et professionelt forhold til eleverne. Mange lærere i de afrikanske lande er af den opfattelse, at det er lærerens ret (et personalegode) at have sex med eleverne, og netop fagforeningerne fra denne verdensdel har stort behov for med EI's deklaration i hånden at kunne gå ud at diskutere blandt andet dette punkt med medlemmerne.

Sidste emne slår fast, at EI's medlemsorganisationer skal arbejde for, at samfundet sørger for, at lærere kan føle sig sikre på at blive behandlet ordentligt under udførelsen af jobbet, samt at lærere kan forbeholde sig ret til et almindeligt liv, herunder retten til privatliv.

Mænd ingen taleret

Det er forbløffende, så få der møder op til et møde, hvor man på forhånd ved, at man ikke har lov at sige noget. Women's caucus var et møde forud for kongressen. Mænd var velkomne, men havde ikke taleret. Formålet med mødet var, at kvinder i tryghed kunne diskutere de væsentligste emner på kongressens dagsorden. Denne form er ved at have overlevet sig selv. Det var umådeligt veltalende kvinder, der tog ordet. Kvinder, der ikke ville have holdt sig tilbage i en forsamling også med mænd, beviseligt fordi masser af indlæggene på selve kongressen var fra kvinder.

40 procent af de delegerede var kvinder, hvilket ikke er så ringe endda, når man ser på kvinders traditioner for at deltage i fagligt arbejde. Men procenten burde have været dobbelt så høj, da undervisning stort set alle steder i verden er blevet et kvindefag. Der er for få kvinder, der er fagligt aktive også i Danmarks Lærerforening. Rundt omkring i verden er mange kvinder deltidsansatte, og EI vil undersøge, om der er sammenhæng mellem deltidsansættelse og manglende faglig engagement.

Hvem skal definere globalisering

Verdensbanken og G8-landene eller repræsentanter for over 24 millioner undervisere? Det står helt klart, at man vil noget forskelligt med globalisering. Som udviklingen går nu, sættes der stort set lighedstegn mellem globalisering og kommercialisering. Uddannelsesområdet bliver en handelsvare, der skal kunne betale sig, privatiseringen breder sig, og uddannelsessektoren er faktisk en serviceydelse, der er omfattet af reglerne for fri handel. Det er en nødvendig forudsætning for demokrati, at den offentlige uddannelsessektor bevares. I halen på denne udvikling er der i hele verden sket det, at lærernes løn- og arbejdsvilkår presses, prestigen er faldet, og lærermanglen steget. Generalsekretær for EI Fred van Leeuwen kunne berette om eksempler fra lande, hvor Verdensbanken som betingelse for at yde støtte havde forlangt overenskomster mellem fagforeninger og regeringer opsagt, da udgifterne i den offentlige sektor var for høje. Samme begrundelse gør, at man visse steder i verden afskediger uddannede lærere og ansætter de billigere ikke-uddannede. Umiddelbart kun negative erfaringer med globalisering, men EI ønsker at være med til at definere globalisering, som præsidenten for EI, Mary Futrell, udtrykker det: 'at gøre globalisering til et instrument for muligheder og medindflydelse frem for frygt og usikkerhed'. Nogle dristede sig endda til at bruge ordet solidaritet.

Der henvises i øvrigt til EI-hjemmesiden www.ei-ie.org, hvor der er masser af oplysning om EI, kongressens mange vedtagelser og links til et utal af medlemsorganisationer verden rundt.