Følelser er ikke bare noget, man har. Følelser er færdigheder, som man kan bruge konstruktivt, hvis man ved hvordan. Og hvordan - det kan man lære i skolen.

Sådan lød budskabet fra Maurice Elias, professor i psykologi på Rutgers University, New Jersey, da han i sidste uge holdt seminar på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har skrevet og været med til at skrive flere bøger om social and emotional learning (SEL), blandt andet 'Promoting Social and Emotional Learning: Guidelines for Educators'.

Han er desuden med i et netværk af ligesindede forskere, The Collaborative to Advance Social and Emotional Learning (CASEL), der i kølvandet på David Goldmanns verdenssucces 'Følelsernes intelligens' og Howard Gartners brede intelligensbegreb er i opgør med den traditionelle fag-faglige læringsforståelse.

Eleverne skal lære at mestre følelsesmæssige og sociale færdigheder, siger Maurice Elias, ikke kun fordi det vidensintensive erhvervsliv efterspørger disse færdigheder, og heller ikke kun fordi børnene får et bedre liv, når de forstår at bruge deres følelser konstruktivt.

Nej, der er også en mere kontant grund: Færdigheder som selvbeherskelse, tålmodighed, hensynsfuldhed, samarbejdsvilje, respekt og koncentrationsevne er forudsætninger for, at læreren overhovedet kan gennemføre en fokuseret undervisning i klasselokalet i såvel fag-faglige emner som SEL.

Og disse færdigheder har eleverne ikke på forhånd som en naturgiven ting, og de bliver heller ikke nødvendigvis udstyret med dem i familielivet.

Børn og unge lever i dag et rastløst zappe-liv, påpeger Maurice Elias. De zapper ikke kun på tv-skærmen og computeren, de zapper for eksempel også i deres venskaber, der aldrig bliver dybe og nære.

Dertil kommer, at kontakten til forældrene i den moderne dobbeltarbejdende familie er minimal. Den består hovedsageligt af forhør og ordrer: Har du læst lektier? Har du husket dit gymnastiktøj? Du skal være hjemme klokken seks!

Morgenstunden i hjemmet er ofte stresset, og børnene kan ikke lægge uroen fra sig uden for døren, når de træder ind i klasseværelset. Derfor arbejder CASEL-folkene ikke kun sammen med lærere, men også med forældre, blandt andet for at lære dem mere afbalancerede morgenrutiner.

CASEL-forskernes råd til lærere er for eksempel den såkaldte calm down-øvelse, som simpelthen er den åndedrætsøvelse, som gravide træner på fødselsforberedelseskurser. Den kan få eleverne til at falde til ro. 'A warm classroom' er en banal og basal forudsætning for, at læring kan foregå, mener CASEL-forskerne.

Følelser er intelligente

I frokostpausen var der tid til et interview.

Hvad er social og følelsesmæssig læring mere præcist?

'Følelsesmæssig intelligens er et sæt af færdigheder, som efter vores mening er essentielle for effektiv læring og for effektive præstationer fra eleverne, i deres familier, deres samfund, hjemmeliv - på alle områder, der involverer menneskeligt samværd'.

Der er tre nøgleprincipper i social og følelsesmæssig læring, konkretiserer Maurice Elias - 1) omsorgsfuldt samvær, som er grundlaget for al læring, 2) omformning af de ofte negative følelser, som eleverne bringer med sig ind i klasselokalet, til positive følelser, og 3) målsætning og problemløsning, der giver retning og energi til læring.

'Forstået på den måde, at folk lærer ikke alting. De lærer, hvad de har i fokus. Vi ser mange elever i dag, der ikke har noget fokus. De ved ikke, hvorfor de er i skolen, men de er der, og måske er det bare for at få en eksamen. Mange elever ved ikke fra dag til dag og heller ikke på årsbasis meningen med, hvad de skal lære. Hvorfor er de i skole?'

'Deres læring har ikke retning, og fordi den ikke har retning, har mange elever ikke energi til at lære'.

'Basalt set er social og følelsesmæssig læring et sæt af færdigheder. Det er ikke bare en holdning. Det er specifikke færdigheder på fem hovedområder'.

Maurice Elias remser dem op: Selvindsigt - evnen til at forstå sine egne og andres følelser. Selvregulering af følelser - evnen til at styre egne følelser og især finde sine egne styrker. Selvmotivering og målsætning - evnen til at fokusere og planlægge målrettet både på lang og på kort sigt. 'Uden håb og optimisme, ingen læring'.

Børn kan lære empati

Empati og sans for perspektiv - medfølelse, hensynsfuldhed og samfundsforståelse. 'Empati er noget, der kan udvikles i børn. Børn kan lære at have flere følelser for folk omkring dem og verden omkring dem'. Og den sidste: Sociale færdigheder i at håndtere menneskelige relationer - evnen til at arbejde i gruppe, til lederskab, færdigheder i, hvordan man organiserer sig selv i forhold til at løse en opgave, for eksempel hjemmearbejde, et projekt, en rapport.

'Det er færdigheder, som mange børn har brug for at lære'.

'Vi har konstateret, at lærere for det meste føler, at det er lettest at undervise i disse færdigheder via læseplaner eller undervisningsmaterialer, der har en struktur og en progression, hvad vi kalder 'a scoop', og en sekvens, som udpinder, på hvilke klassetrin der skal undervises i hvert af de fem områder'.

'Men det er ikke bare et spørgsmål om læseplan, det er også et spørgsmål om at fokusere på, hvordan den følelsesmæssige læring kan være til stede gennem hele skoledagen - som et centrum i skolens kultur, som en overordnet læseplan'.

'Det vil ikke gøre en lærer godt, eller i hvert fald ikke ret godt, hvis eleven har selvkontrol i selvkontrol-timen, men ikke på noget andet tidspunkt af dagen. Den følelsesmæssige og sociale læring skal gå hånd i hånd med den boglige'.

Alle har brug for følelsesmæssige færdigheder

Hvorfor skal elever lære sociale og følelsesmæssige færdigheder?

'Først og fremmest fordi sociale og følelsesmæssige færdigheder er essentielle i alle det sociale livs aspekter. De er nødvendige for at være borger i et demokrati, de er afgørende for at fungere godt i et klasseværelse, i samarbejdet med dine klassekammerater, i respektfuldheden over for din lærer. De er en del af, hvad der kræves for at kunne lære hele livet, for at have en tørst efter viden og informationer, nysgerrighed, vide hvordan man får viden'.

'Social og følelsesmæssig læring er desuden en del af familielivet, dét at have sans for familieansvarlighed'.

'Og endelig på arbejdspladsen. De kendsgerninger, jeg er bekendt med fra USA - og ved at tale med store firmaer - siger, at de mest vigtige færdigheder, som skoler kan give i den nye globale økonomi, er sociale og følelsesmæssige færdigheder. Tekniske færdigheder kan trænes, men sociale og følelsesmæssige færdigheder er de mest vanskelige ting at udvikle, hvis eleverne forlader skolen uden dem'.

I Europa har vi tradition for almen dannelse gennem for eksempel litteratur- og historieundervisningen og hele skolens demokratiske organisering. På den baggrund kan det virke instrumentelt at opfatte følelser og væremåde som færdigheder, der kan undervises i?

'Social og følelsesmæssig læring repræsenterer en dialektik, en slags næste trin efter positivismen. Elevernes muligheder for almen dannelse er i dag begrænset af forholdene i omgivelserne, som giver så mange forskellige budskaber. Eleverne interesserer sig ikke i samme grad for litteratur og har ikke den respekt for historie, som de havde for 10-15 år siden. De får heller ikke så meget fra deres familie som før. Så karakterdannelsen må foregå på andre måder'.

'Undervisning i sociale og følelsesmæssige færdigheder foregår ikke så stift i praksis, som det lyder på papiret. Den bliver hurtigt en del af skolens og klassens liv. Det er meningen, at det skal komme op på en meget naturlig måde. Det er om, hvordan vi starter vores dag, om hvordan vi kører vores klasseværelse, om hvordan vi kontrollerer os selv, når vi er meget ophidsede'.

Stemningen kan blive meget ophidset

'Stemningen kan blive meget ophidset i klasseværelset. Når eleverne bliver meget ophidsede i dit klasseværelse, hvad ønsker du så, eleverne skal gøre? Jeg har stillet det spørgsmål til undervisere, mens jeg har været her, og mange af dem har en slags svar, men på en eller anden måde forventer de, at eleverne finder ud af det'.

'Fra et SEL-synspunkt skal der være diskussioner i begyndelsen af året - hvordan vil vi have dette klasseværelse til at operere som et fællesskab? Hvad hvis du bliver frustreret? Hvad hvis du føler, at dine klassekammerater behandler dig urimeligt?'

'Vi er nødt til at give eleverne et sprog og nogle færdigheder inden for disse emner. Så læreprocesser går i gang på en meget mere glidende måde, og fokus er på det spændende i læring, ikke på vanskeligheder i de personlige processer'.

'Det skal ikke ske på en instrumentel måde, som om det er et separat emneområde, som man kan træne børn i. Man kan ikke træne dem. Man begynder med at guide dem, på samme måde som vi guider dem i historie, litteratur og naturfag'.

Kritisk sans - som er et omdrejningspunkt i almen dannelse - er ikke på jeres liste med sociale færdigheder?

'Faktisk begyndte vores arbejde i den kritiske tænkning og har en historie dér. Vi ser den som en af de sociale færdigheder, men børn har selvfølgelig, specielt i et demokrati, brug for at vide, hvordan man analyserer ideer og vælger imellem dem'.-

Social og følelsesmæssig læring

I sidste uge var der på Danmarks Pædagogiske Universitet gæsteforelæsning af professor Maurice Elias, Rutgers University, New Jersey, som er en af de førende forskere i et af tidens hedeste pædagogiske emner, nemlig social and emotional learning (SEL). Godt 70 lærere og konsulenter var på pletten, stort set alle kvinder.

Forskere i SEL er organiseret i netværket www.CASEL.org