Næppe verdens bedste
Der er opstået markante forskelle mellem de enkelte skoler i New Zealand, mener rektor
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De gode skoler i New Zealand er blevet bedre, de ringere er blevet ringere.
Sådan gør Dugald Scott status, efter at New Zealand for en halv snes år siden slap markedstænkningen fri i undervisningssektoren.
I sin egenskab af rektor for Wellington College of Education, et anset seminarium, har han fulgt ændringerne siden overgangen til 'Tomorrow's Schools', den store reform fra sidst i 80'erne, og han er ikke enig i, at New Zealand har 'verdens bedste folkeskole' - titlen på den bog, den danske skoleleder Sven Ove Olsen fra Fuglebjerg Kommune 1996 skrev om skolevæsenet i kiwiernes land.
Som andre udenlandske skolefolk, der strømmede til New Zealand i 90'erne, mente han, at der var meget at hente pædagogisk, særligt omkring indskoling. Og nogle danske skoler har faktisk indført 'rullende skolestart' efter forbillede fra New Zealand, så børnene begynder, når de fylder seks (i New Zealand fem), og ikke alle i et bundt efter sommerferien. Ligesom ideer og materialer fra den newzealandske indskoling smitter af i Danmark. Men flere artikler i Folkeskolen1999 viste, at andre danske iagttagere slet ikke har det samme positive indtryk af New Zealand.
'Jeg er slet ikke enig i, at vore skoler skulle være verdens bedste', siger Dugald Scott, 'den store reform har snarere ført til, at der er opstået markante forskelle mellem de enkelte skoler. Det afspejler de skel, der i det hele taget er blevet dybere, socialt og økonomisk, i dette land'.
'Når en skole nu får mulighed for at operere som en selvstændig enhed, fører det til, at forældrene bliver mere involveret og får større indflydelse. Og meget kommer til at dreje sig om at skaffe penge til skolen. Med ressourcepersoner i bestyrelsen kan en skole profilere sig og blive bedre, og det sker. Men andre steder ryger kvaliteten ned, fordi man ikke har stærke forældre eller gode kontakter i lokalsamfundet at trække på. Børn flygter bort fra de skoler, ligesom nogle af de bedste lærere, og man er med i en ond cirkel'.
'Borgerne i New Zealand har fået større indflydelse på, hvordan pengene på skolevæsenet bruges, men resultatet er usikkert, med større spredning af kvaliteten end et samlet kvalitetsløft', siger Dugald Scott.
kj
