Nogle lærere får et tillæg, andre må vinke farvel til et. Det er nogle af resultaterne af sommerens forhandlinger mellem DLF og Kommunernes Landsforening. Parterne er nået frem til en pakkeløsning, der giver afklaring på en lang række uenigheder om, hvordan teksten til overenskomsten fra 1999 skal tolkes. Derudover løser pakken en række konkrete uenigheder.

'Det samlede resultat giver en længe ventet central afklaring på en række problemer, som vil lette arbejdet for kredse og tillidsrepræsentanter', siger formand for fagligt udvalg, Jon Kowalczyk.

Han peger blandt andet på, at pakken afklarer, at lærere, der underviser elever på et hold, der fungerer som specialklasse, skal have løntillæg og tid til klasselærerfunktion. I pakken bliver det også afklaret, at mellemtimer ikke kan aftales mellem skoleleder og lærer. Det er kun kredsen, der kan indgå sådanne aftaler.

Når båndet om pakken løsnes, ser det ud til, at lærere på observations- og heldagskolerne er blevet klemt i kommunernes gavepapir.

Lærerne på observations- og heldagsskolerne har siden overenskomsten 1999 fået et tillæg, fordi de har specialundervisning i særlige klasser. DLF har hidtil rådgivet kredsene til, at de skulle kæmpe for tillægget, fordi de rent faktisk var berettiget til det i forhold til aftaleteksten. Alligevel blev det ved pakkeløsningen besluttet, at lærerne ikke længere har ret til det.

'Det er en sag, hvor det er meget tvivlsomt, at vi kan bevise, at ordlyden i aftaleteksten også var den, som blev aftalt ved forhandlingsbordet', siger Jon Kowalczyk.

Men hovedstyrelsesmedlem Vivi Hansen er ikke enig.

'Det betyder, at nogle lærere mister helt op til 14.000 kroner om året. Hvis vi i foreningen havde rådgivet dem om, at de nok ikke skulle forvente at få pengene, var det anderledes. Men jeg har forstået, at det var en af de sager, som vi godt kunne vinde, hvis den var kørt alene', siger hun.

Næstformanden for Observationsskoleforeningen, Karsten Lange, er forarget over, at DLF pludselig går med til, at hans medlemmer ikke skal have det tillæg, de ellers har fået.

'Jeg synes ikke, det er godt, når man laver en pakkeløsning, hvor man taber så meget til en specialgruppe af medlemmerne. Vi er enige med Heldagsskoleforeningen om, at vi vil stille et krav om at få tillægget tilbage ved overenskomsten 2002', siger Karsten Lange.

I flere af sagerne skal kommunerne gribe i pengepungen og betale et aftalt beløb til Lærernes Centralorganisation. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening skal tage stilling til fordelingen af pengene.

Kommuner og lærere blev enige

Når en række uenigheder skal behandles under et, skal man sige ja til alle sager eller ingen. Sagerne i denne pakke er rejst som følge af en lokal eller central uenighed mellem kommunerne og Lærerforeningen.

Her er et pluk af de løsninger, som findes i pakken.

- Uenighed om, hvorvidt der skal udbetales undervisningsgodtgørelse til medarbejdere, der har haft mindre end 300 undervisningstimer i løbet af et skoleår.

Løsning: For lærere, som er ansat mindst tre måneder i en del af et skoleår, skal opgørelsen af undervisningen svare til et helt skoleår. Denne fortolkning gælder først fra 1. august 2001.

- Uenighed om, hvorvidt en kommune kan reducere i skolens pauser, når den ikke kan sandsynliggøre, at det er på grund af pædagogiske målsætninger og ikke blot et sparehensyn.

Løsning: Der skal foreligge pædagogiske målsætninger, før kommuner ændrer på elevernes pauser. Kommunen skal betale et beløb til Lærernes Centralorganisation (LC).

- Uenighed om, hvornår en lærer kan tillægges overtid, uden at der er indgået en aftale mellem kreds og kommune om betaling for overtid.

Løsning: Der kan tillægges overtid uden aftaler i to tilfælde; når det i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsplanen er pædagogisk begrundet og i forbindelse med vikararbejde. I begge tilfælde må overarbejde ikke omfatte mere end 30 timer uden lokalaftale. Ellers kan der kun forekomme overtid i en force majeure-situation.-

Det er en sag, hvor det er meget tvivlsomt, at vi kan bevise, at ordlyden i aftaleteksten også var den, som blev aftalt ved forhandlingsbordet