En bølge af bløde værdier skylder ind over landet. Ja, ikke kun ind over Danmark, men også EU og USA.

Ikke fordi bløde værdier i sig selv er en nyhed i danske skoler, der har hyldet dem, siden Grundtvig svingede 'det levende ord' mod den sorte terpeskole.

Det nye herhjemme er, at elevernes almene dannelse - eller med 1993-skolelovens ord: deres personlige, alsidige udvikling - nu skal pindes ud i en række klare personlige delkompetencer, der fra næste skoleår skal være nedfældet i læseplaner, så der er stats- og kommunegaranti for, at lærerne bibringer børnene disse kompetencer.

Nyt er det også, at OECD er hoppet på den bløde vogn. I det såkaldte PISA-projekt er OECD således netop nu i gang med at teste skoleelevers evner i det, der i dén sammenhæng hedder cross curriculum competencies (CCC), sideløbende med traditionelle test af elevernes faglige færdigheder i naturfag, matematik og læsning.

Og i USA er det netop nu højeste mode at forske i det, der på de kanter hedder social and emotional learning (SEL). Nogle af forskerne har tilmed samlet sig i netværket CASEL (www.casel.org), og forlag pumper fagbøger og undervisningsmaterialer om SEL ud på markedet. En enkelt titel er allerede oversat til dansk, mange er oversat til norsk.

'Stort set overalt fokuseres der på personlige og sociale kompetencer i øjeblikket', siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, der er med i PISA-projektet.

'Set med danske øjne er det nye, at man uden videre gerne suger de her ting, der primært kommer fra USA, til sig'.

Danske lærere siger ja

'Det er bemærkelsesværdigt, for for få år siden ville vi have sagt: det er amerikansk, det kan vi ikke bruge. Men det har virkelig sneget sig ind og fået fodfæste. Der er ikke længere nogen, der sige, gud, jamen, hvor er det amerikansk, og er det ikke meget adfærdsterapeutisk orienteret og meget positivistisk'.

'Det er kommet ind, og det hænger nok sammen med den almindelige trend for den slags ting, men noget, som også gør sig gældende, er, at mange lærere føler, at med de her principper og materialer har de pludselig et eller andet, de kan bruge på stedet. Her har vi noget værktøj, nu kan vi komme i gang'.

'Det er i høj grad dét, tror jeg, der gør, at mange norske lærere, og efterhånden også danske lærere, kaster sig ud i det her. Man har pludselig et redskab, man har et materiale som 'Trin for Trin', der ligger i en kasse, man kan tage frem. Det har vi aldrig haft før'.

'Trin for Trin - lær børnene sociale færdigheder' kom ud på det danske marked for få måneder siden. Over halvdelen af landets skoler har allerede købt materialet, oplyser cand.pæd.psych. Lone Gregersen, der sammen med skoleleder Bente Lindhard har startet Center for Social og Emotionel Læring (www.CESEL.dk), som står for den danske udgave af materialet. Det en bearbejdelse af det amerikanske undervisningsprogram 'Second Step', som er udviklet af NGO-organisationen Committee for Children (www.cfchildren.org).

''Second Step' er et materiale, som lærerne efter en forholdsvis kort instruktion kan bruge i deres daglige arbejde med klassen. Det er ligesom en kogebog. Hvis man nu ikke kan huske, hvordan man laver en sovs, så kan man nu her slå op og få at vide, hvordan laver vi den hvide grundsovs, og hvad kommer vi så i øvrigt i, for at den kan bruges til den fiskeret, vi står med her', siger Niels Egelund.

'Det er et vejledende materiale, som meget detaljeret foreslår, hvorledes man kan gå ind og arbejde med sociale og følelsesmæssige kompetencer i klassen'.

Kuglegravning af materialer i Norge

Niels Egelund har for nylig siddet i en komité under det norske undervisningsministerium, der havde til opgave at kulegrave de mange undervisningsmidler a la 'Steg for steg. Undervisningsopplegg for å øke barns sosiale kompetanse', der har spredt sig i de norske skoler 'med lynets hast'.

'Konklusionen var, at en del af det ikke er ret godt. Det er gået lidt hurtigt med oversættelsen, og det kommer til at virke lidt mærkværdigt og grinagtigt, når man bruger det i en norsk skole. Så derfor skal man passe på herhjemme'.

Det antal kroner og timer, som de norske skoler har brugt på undervisningsprogrammer i social og følelsesmæssig læring, er imidlertid 'ikke småting', og det var årsagen til kulegravningen.

'Materialernes succes skyldes, at mange lærere begynder at acceptere, at der gives detaljerede forskrifter på, hvordan man kan gå frem i sit arbejde', fastslår Niels Egelund.

'For ti år siden ville man have sagt: vi handler ud fra situationen og ud fra vores erfaringer og ud fra vores intuition og vores kendskab til eleverne. Så er det pludselig nu acceptabelt med et detaljeret materiale, og det bruger vi så'.

'Men man skal være opmærksom på, at der kan være mange forskellige interesser i de amerikanske programmer. Ud over de kommercielle forlagsinteresser kan der for eksempel være religiøse eller halvreligiøse interesser. Noget af det er eksempelvis scientology, andet bliver støttet af Lions Club i Norge. Der er mange spillere på det marked'.

Niels Egelund kan godt se nytten af 'sådan nogle håndgreb eller værktøjer, man skal bare passe på, at man også interesserer sig for det, der er nedenunder, den egentlige grund til, at eleverne mobber, for eksempel. Ellers bliver det overfladisk symptombehandling. Man skal ikke bare kaste sig bevidstløst ud i det'.

I Norge er det hele ikke kun amerikansk import. Der er forskellige skoler inden for læring i sociale og personlige kompetencer, med hver sit teoretiske udgangspunkt, centreret omkring universiteterne i Bergen og Oslo.

jvo