Man kan vel godt sige, at det er at misbruge gæstebuddet, men i så fald er det en god måde at gøre det på'.

Betty Lund er lærer på Brårup Skole i Skive. Hun har altid gået på hjemmebesøg i hele sin snart 30-årige karriere som lærer. Hun er klasselærer i en 3. klasse, hvor hun var på hjemmebesøg i 1. klasse.

'I begyndelsen gjorde jeg det jo bare uden at få timer for det, for jeg syntes, at det var godt. Nu er det så blevet en del af skolens politik. Hjemmebesøg giver bare så meget, du forstår barnet og barnets situation meget bedre, når du har set barnets hjem og barnets værelse. Desuden giver det en goodwill mellem lærer og forældre på det menneskelige plan', siger hun.

Frivilligt for forældrene

Det er dog Betty Lunds erfaring, at det skal være fuldstændig frivilligt for forældrene, om de ønsker læreren hjem, eller de hellere vil tale sammen på skolen.

'For nogle vil det være en krænkelse af deres privatliv, og så er det vigtigt, at de ved, at det er deres valg. De skal heller ikke tage stilling på et forældremøde, for så ligger der et stort gruppepres på dem. De skal tage stilling i fred og ro derhjemme og beslutte i familien, om de vil være med til det.

Betty Lund har oplevet at komme på et hjemmebesøg, hvor barnets far bestemt ikke var indstillet på besøg af læreren.

'Han sad hele tiden med ryggen til, fjernsynet kørte, og på et tidspunkt fik elevens storebroder et ordentlig møgfald. Det var meget ubehageligt, og der havde det været bedre med et møde på skolen'.

Ud af 18 familier i Betty Lunds nuværende klasse har fire valgt at sige nej tak til hjemmebesøg og at komme på skolen i stedet.

'Tilslutningen kommer meget an på, hvordan man præsenterer ideen. Man skal gøre det klart, at vi som lærere gerne vil, fordi vi synes, det er givtigt'.

Børn føler sig udenfor

'Det er også min erfaring, at børnene ser frem til besøget, men det er stadig forældrenes valg. Det kan være en svær balance', siger Betty Lund.

Når læreren har været på besøg, taler børnene sammen om besøget. Børn, der ikke har haft besøg, kan godt føle sig lidt udenfor.

Lotte Riis, der har været lærer i et par år, skal i det nye skoleår have en 1. klasse og skal for første gang på hjemmebesøg.

'Det betyder helt sikkert meget for børnene. Jeg har haft en 6. klasse, hvor en enkelt pige ikke havde hjemmebesøg i 1. klasse, og hun snakker stadig om det. Men forældrene havde ikke syntes, at det var nødvendigt, selv om de fortryder det i dag, når de kan se, hvor meget pigen har savnet det', fortæller Lotte Riis.

Hun vil i sit oplæg gøre forældrene opmærksomme på, at besøget i høj grad er for barnets skyld.

'De forældre, der eventuelt kan føle sig lidt trykkede, skal også få noget positivt ud af det. Vi skal selvfølgelig gøre dem klart, at de kan sige nej, men vi har jo et formål med besøget. Jeg glæder mig og regner med, at jeg skal se både kaniner og racerbaner. Det giver en ekstra dimension i forholdet til både børn og forældre, når jeg har været i deres hjem', mener Lotte Riis.

44 hjemmebesøg giver mavepine

Pædagog Karsten Hansen er tilknyttet alle tre 1.-klasser på skolen og skal dermed ud på 64 hjemmebesøg.

'For to år siden var jeg på 44 hjemmebesøg fordelt over få aftener. Det gav lidt mavepine af al den kaffe', smiler han ved tanken.

'Man skal gøre det klart, at det er barnet, der får besøg. Vi får en større forståelse for det enkelte barn, som vi kan tage hensyn til i hverdagen. Det giver også en bedre forældrekontakt. Jeg har ikke oplevet, at forældrene synes, at vi skal hjem og snage. Vi går da heller ikke op i, hvordan der ser ud hjemme hos børnene. Alle hjem er lige gode i denne sammenhæng. Det vigtigste er, at barnet får tryghed og kærlighed', påpeger han.

Ikke forsket i hjemmebesøg

Der er ikke forsket meget i effekten af hjemmebesøg, men på Danmarks Pædagogiske Universitet har Birte Ravn beskæftiget sig med hjemmebesøg i forbindelse med generelle undersøgelser af skole-hjem-samarbejde.

'Alle, jeg har talt med, siger, at hjemmebesøg er et positivt element i skole-hjem-samarbejdet. Men der er nogle forudsætninger, der skal opfyldes, for at det bliver godt. Det skal være frivilligt for forældrene, og det skal ikke ske i forbindelse med problemer på skolen, for så er der ikke en god stemning. Lærerne skal komme med åben pande og selv være indstillet på hjemmebesøg. Det kræver indføling at komme i folks hjem. Lærerne må ikke udstråle, at de måske kommer til ulejlighed, for så kan der ikke komme en naturlig stemning. Nogle lærere er også bange for, at nogle forældre ikke vil udstille deres fattigdom. Det gælder om at få et afslappet forhold til hinanden, for det lønner sig i længden. Nogle bruger tiden som undskyldning for ikke at gøre det, og det tager da tid at komme på besøg hos en hel klasse, men det kommer så rigeligt igen. Kontakten til forældrene bliver meget lettere, og det er nemmere at ringe til hinanden bagefter', siger Birte Ravn.

Hjemmebesøg kan også være en hjælp til at inddrage de tosprogede elevers mødre i forældresamarbejdet. Til møder på skolen kommer ofte kun faderen, hvis der overhovedet kommer nogen. Inden for hjemmets fire vægge styrer moderen og kan være med i en snak om barnet og skolen.

'Det er ikke nødvendigt med hjemmebesøg i alle klassetrin, men det vil være gavnligt ved skolestart og ved lærerskift', mener Birte Ravn.-Peter Linderoth Sørensen er freelancejournalist

Hjemmebesøg i 12 år

Hvert barn i 1. klasse får besøg hjemme af to fra skolen, hvis forældrene ønsker det.

Desuden er der afsat tid, så lærerne kan tage på hjemmebesøg, hvis det skønnes, at klassen har brug for det af pædagogiske årsager, eller hvis der sker mange lærerskift.

Ordningen har fungeret i mindst 12 år.